Hoteller til ferien med happydays_se
Ett ögonblick - vi letar hotell till dig!
cd top arrow

Rasmus Vistis landevejsrøvere

Rasmus Andersen
Blogg skapad: 02-05-2012 Blogginlägg totalt: 10 Antal kommentarer: 14 Antal följare: 3 Följ denna blogg

Agriturismo og Italiens landlige idyl

Senast uppdaterat: 20-11-2021
Detta inlägg är läst 1040 gånger
Skapat: 14-11-2012
Sidste uge fik de fleste medarbejdere her på rejsefabrikken virkelig noget at blogge om; vi skulle på studietur i Norditalien i et område, hvor mange af vores hoteller ligger. På vej til Hotel Intermezzo lagde vi vejen forbi en såkaldt agriturismo cirka 30 km fra Gardasøen – en italiensk pendant til den danske kro men med den forskel, at der stadig drives landbrug her. Ofte har steder som disse fungeret som landbrug, der her i området Franciacorta er kraftigt præget af vin- og olivenproduktion, i flere århundreder. Det var netop også tilfældet her på Al Rocol, der lå idyllisk placeret mellem to stejle morænebakker. Her har gården fungeret som et familieforetagende siden 1600-tallet. Og det fornemmer man, når man bliver varmt velkommet i døren og snart herefter bydes på traditionelle egnsretter efter bedstemor Castellinis gode opskrifter – selvfølgelig med husets egenproducerede vin dertil. Efterfølgende fik vi en rundvisning i gårdens lille vinproduktion og en interessant introduktion til de forskellige metoder, der bruges til at producere de forskellige vine. Jeg er ret sikker på, at jeg vil lede efter en lokal agriturismo, inden næste gang jeg kommer til Italien. Her finder man tilsyneladende en autentisk tilgang til noget af det, Italien er mest kendt for – maden og vinen – og i dette tilfælde også lidt tættere på naturen end hvad de storbyens restauranter kan klare.
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays förbehåller sig rätten att ta bort kommentarer som anses vara stötande.
;