Tyske traditioner: Påske-edition

Først får vi påsken på plads

Oprindeligt er påsken en hedensk fejring af foråret. Festen fandt sted i Tyskland hvert år omkring den 21. marts, og her hyldede man gudinden af foråret, Ostara.
Ostara – Ostern – Easter. Man fornemmer den sproglige sammenhæng.

Men i år 325 var det pludselig ikke så nemt længere. Kirkens folk fra hele den kristne verden blev uenige om, hvornår påsken skulle falde:

De østlige (ortodokse) biskopper ville fejre påsken i de jødiske påskedage, for ifølge evangelierne var det i disse dage, Jesus døde og genopstod.

De vestlige (katolske og senere protestantiske) biskopper ville placere påsken ud fra forårets komme, for i vest var der flest hedningekristne, og de var jo vant til at bruge påsken på at fejre Ostara og foråret – Jesu død og mirakuløse opstandelse upåagtet.

De to grupper kunne ikke blive enige om ret meget, men de kunne dog blive enige om, at påskedag altid skal være en søndag – fordi Jesu opstandelsesdag trods alt var en søndag.

I den vestlige kirke blev man siden enig med sig selv om, at påsken skal falde den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Det er ikke mundret, men det er en regel – og det er derfor, påsken ikke altid falder på samme datoer.

Påskeharen er tysker

I Tyskland gør man lidt mere ud af påsken, end vi gør i Danmark. Men tyskerne har også en særlig forpligtelse, fordi en personage så eminent som selveste påskeharen kommer herfra.

Den hedenske legende fortæller, at forårsgudinden Ostara skjulte en fugl for en jæger ved at trylle fuglen om til en hare. Det er altså påskeharens fortid som fugl, der gør den i stand til at lægge æg.

Som påskesymbol blev haren første gang nævnt i det 16. århundrede, men først i 1800-tallet begyndte den at lægge æg til børnene rundt omkring i de tyske haver.

Bedre sent end aldrig, siger man jo.


Skal vi ægge spille et spil?

Foruden æggejagten hygger tyske påskebørn sig med en uendelig række af Osterspiele, altså påskelege. I de fleste lege er æg omdrejningspunktet – æggebowling, æggeløb og æggepustning for at nævne et par stykker.

Det er også meget brugt at trille med æg i stedet for glaskugler: Rammer man et andet æg, har man vundet det.

Her er det vigtigt at notere, at æggene skal være hårdkogte.


Marked, marked! – og bagte lam

Hvad ville en tysk ferie være uden et marked? Og i påskedagene finder du heldigvis et Ostermarkt i snart sagt alle byer. Påskemarkederne bugner af påskepynt, f.eks. grene og kviste med små påskeæg på.

På markederne er der også stor sandsynlighed for, at du støder på en hjemmebagt kage i lammeform. Op til påske har tyskerne nemlig røg i køkkenet og bager brød og kager, som forestiller påskelam. Bare for hyggens skyld.

På klingende tysk kaldes det uldne bagværk ”Das Gebackene Osterlamm”.


Man sætter ild til påsken

I Tyskland går man meget op i at tilbringe tid med familien påskesøndag. Ligesom vi kender det fra Skt. Hans-bålet, flokkes man ved aftentid om et stort bål og hygger sig i hinandens selskab, mens man fordriver de værste hekse, sygdomme og andet utøj inden forårets komme.

Især i Nordtyskland er der tradition for at antænde et påskehjul. Man sætter ild til et stort egetræshjul med kvas og halm, og så lader man det trille ned ad en skråning.

Kommer det brændende hjul godt ned, bliver høsten en succes.

Populære påskebrønde og power-påskevand

I det sydlige Tyskland pynter man i fællesskab landsbyernes brønde med malede æg og blomster. De dekorerede brønde er populære udflugtsmål, og særligt i Franken er de ligefrem turistattraktioner.

Det er ikke så sært – både fordi brøndene er ret imponerende, men også fordi påskevand efter sigende har specielle kræfter og renser huden meget bedre end alt andet vand, som denne verden kan byde på. Derfor opsøger man til påske en kilde i nærheden og henter et par liter. 

Hvad gør man ikke for en frisk og strålende hud.


Shop løs på den grønne kåltorsdag

I Tyskland er skærtorsdag ikke en helligdag. Fejrer du påske i Tyskland, kan du altså glæde dig over, at butikkerne holder åbent hele dagen.

Dagen kaldes Gründonnerstag, grøn torsdag. I forgangne tider spiste man nemlig en suppe bestående af 9 slags kål for at starte fejringen af foråret med et sundt legeme.

Er din mave ikke trænet til kål i de mængder, kan du springe suppen over og memorere den grønne torsdag udelukkende ved at knytte den til de åbne butikker: Grøn torsdag = grønt lys for shopping.

God fornøjelse med lammekager, brændende hjul, lækker hud og alle de andre tyske påskeglæder!

Kilder: Kopenhagen.diplo.de, blog.expedia.dk, tyskeeventyr.dk, Ebernie.com, kristendom.dk