Sommerferie
cd top arrow

Sommerferie 2022 | Se vores sommerhoteller og kør selv-ferier i hele Europa


Alle elsker, når sommerferien står for døren. Og for rigtig mange er sommerferien årets helt store begivenhed, der skaber minder for livet. Find inspiration til den gode sommeroplevelser på et kvalitetshotel med Happydays, hvor livet er luksus, og I er i centrum. Søde jordbær, lange dage ved stranden og lyse nætter. Italienske specialiteter på en fortovscafe med et glas køligt vin i middagsheden på sommerferien sydpå. Jeres hotel til sommerferien 2022 skal vælges med omhu – fordi ferien ikke kan gøres om!

De store sommerferieklassikere – i kør selv-ferie-afstand

Sværger I også til sommerferie under de sydlige himmelstrøg? Østrigs bjerglandskaber og Sydeuropas solrige feriebyer har været indbegrebet af klassisk sommerferie i flere år. Grundene er da også indlysende, når man ser de farvemættede sommerferiebilleder fra Østrig, Italien og Frankrig. Østrigs postkortidyl er ren livsglæde og "Sommer i Tyrol". I Italien er det især kulturoplevelserne i f.eks. Firenze, naturpragten ved Gardasøen og hele Toscanas la dolce vita-stemning, der lokker. Og i det sydlige Frankrig kan man holde sommerferie ved Middelhavets strande, køre gennem vinlunde og lavendelmarker, så langt øjet rækker, tjekke ind på hotel i Normandiets idyl eller køre langs vinruten gennem Alsace. En kør selv-ferie til Østrig, Italien og Frankrig er en oplevelse for alle sanser.
Book tidligt-rabat
Book nu, og få gode rabatter
Se listen over hotellerne med early bird-rabat ❯
Ændringsgaranti på din ferie
Ændringsgaranti
Ombestem dig for 99,- ❯
Ferie med børn gratis
Familieferie uden lommesmerter
Se alle hoteller, hvor børn bor gratis ❯

Den stressfrie zone: Sommerferie tæt på og i jeres tempo


Man behøver heldigvis ikke køre langt væk for at sikre sig en god sommerferie. De danske kyster er verdensberømte i hele Europa, og hos vores naboer er Danmark selv en sommerferieklassiker af gode grunde. Her svømmer vi i hvide badestrande fra Skagens gren til Lollands tå – og fantastiske forlystelsesparker som LEGOLAND, Fårup Sommerland, Danfoss Universe og Tivoli i gode, gamle København. Skal det være lidt mere eksotisk end fædrelandet, byder Sverige på anderledes eventyrlige sommerferieoplevelser. Her hører blandt andet Astrid Lindgrens verden i det idylliske Småland, Liseberg og historiske Gamla Stan i Stockholm til alles sommerferiefavoritter i landet med de krystalklare søer, høje fjelde og blomstrende sætere. Eller hvad med en kør selv-ferie til Tyskland og Harzens eventyrlige, endeløse skove? Find inspiration til en sommerferie i Tysklands imponerende naturpragt med den særlige heksemystik og middelalderidyl.

Sommerferien er som regel det tidspunkt på året, hvor familien har flest feriedage sammen. Derfor er kør selv-ferien en populær ferieform, når det kommer til familieferie om sommeren. Her kan I nemlig holde ferie i jeres helt eget tempo og kan opsøge de oplevelser og forlystelser, I synes er mest interessante uden stress og jag. Og selve bilturen er en vigtig del af ferieoplevelsen, hvor et pitstop ved en smuk udsigt eller en enkeltovernatning på et hyggeligt hotel med swimmingpool kan være lige det, som alle trænger til på vejen mod Italien, Østrig eller Frankrig. Kør selv-ferien er den ferieform, hvor sommerferien begynder fra det øjeblik, I ruller ud over kantstenen, tæt samlet som familie og på vej mod nye eventyr.

Gør sommerferien til glade dage: Happydays har rigtig mange gode bud på, hvordan I selv kan få det bedste ud af sommerferien. Gå på opdagelse blandt vores mange hoteller med ankomst i sommerferien, og lad jer inspirere af alle de flotte billeder og gæsternes egne bedømmelser.
Så kan I for alvor begynde at glæde jer til sommerferien 2022.

FAQ – Generelle spørgsmål om sommerferien 2022


Hvor kan man rejse hen i sommerferien 2022?


De fleste af landene har fjernet indrejseforbuddene og kravet om mundbind, det betyder at vi stort set kan rejse som før.
I Europa er der enkelte lande hvor der stadig skal vises coronapas, når grænsen krydses, fx Frankrig, Østrig og Italien. Når I først er inde i landet, skal der hverken bruges mundbind eller vises coronapas. I kan læse mere på vores rejsevejledning her, og holde jer opdateret.

Hvornår skal man bestille sommerferie?


I kan i princippet vente til sidste øjeblik med at bestille sommerferie, så længe hotellerne har plads. Vi ved dog af erfaring, at de mest populære hoteller får hurtigere udsolgt. Så har I et ynglings hotel, eller en lokation, hvor I VIL holde sommerferie, er det en god idé at booke i god tid. Jo mere fleksibel I er med destination og hotel, jo længere tid kan I vente med at bestille sommerferie.

Varme sommerferiehilsner fra alle os hos Happydays.
;