Derfor spiser vi varme hveder!

Hele historien – og verdens bedste opskrift

Du tror måske, at det er moderne besparelsessnak, når politikere og økonomer ind imellem går til angreb på vores helligdage og foreslår, at vi sløjfer nogle af dem, så vi får et mere effektivt samfund?

Nix – både under Reformationen samt i 1600- og 1700-tallet var landets magthavere virkelig ude efter vores surt sammensparede fridage. Og dengang kan man da virkelig tale om, at der var noget at tage af! Der var 3. juledag, Helligtrekongersdag, kyndelmisse, st. Hansdag, Mortens- og Mikkelsdag og et hav af andre små ”bods- og bededage”, som det hed. Der lå mere end 40 spredt ud over året foruden dem, vi allerede kender.

Den 27. marts 1686 tog Kong Christian d. V og biskop Hans Bagger fra Roskilde tyren ved hornene og slog en slat af de halve og hele helligdage sammen til én stor bededag, som blev lagt den fjerde fredag efter påske. Store bededag var officielt en realitet – og dén var hellig! Aftenen før, lige inden solnedgang, kimede kirkeklokkerne over det ganske land for at advare om, at nu skulle al handel, arbejde, sjov & ballade ophøre, kroer skulle lukke, folk skulle gå hjem og siden møde veludhvilede og ædru op i kirken næste morgen. Store bededag skulle man hellige sig gudstjeneste, prædiken, aftensang, bod og bedetimer – og de mest fromme fastede hele dagen indtil solnedgang.

Dét blev starten på de varme hveder. Men selvom skikken menes at være mindst 300 år gammel, blev den først for alvor udbredt, da hveden blev til at betale for menigmand i løbet af 17-1800-tallet. Den har dog stadig baggrund i det faktum, at landets bagere ligesom alle andre ikke måtte arbejde fra solnedgang aftenen før og hele store bededag. De kom i stedet behovet i møde ved at bage tvebakker eller knopper af hvede dagen før, som folk kunne købe med hjem og spise på den arbejdsfrie bede- og bodsdag. Men det blev jo med årene til, at hvederne blev spist samme aften, mens de endnu var lune og lækre.

Vidste du forresten, at også store bededag var lige ved at ryge i svinget? Den kom under luppen i effektiviseringens hellige navn, da Kong Christian d. VII’s nok så berømte livlæge Struensee (I ved, ham filmstjernen fra ”En Kongelig Affære”) i 1770 tog et kritisk blik på det hav af helligdage, som fortsat ”hindrede rigets fremme, arbejde og nyttig gerning”. Men store bededag overlevede hans helligdagsreform og er stadig en af dem, hvor vi danskere holder traditionerne i hævd. Mange går til konfirmation, det er en officiel fridag, foråret er kommet – og vi rister hveder og spiser dem med tandsmør og gylden samvittighed.

Billedserien
Øverst ses mesterbageren Christina og tidl. Facebook-redaktør Jonas med de nybagte bedehveder.
Herren med pibekraven er store bededags opfinder, biskop Hans Bagger.
Herren med parykken er ham, der sørgede for, at store bededag overlevede helligdagsreduktionen i 1770; Johann Friedrich Struensee (nej, han ligner ikke Mads Mikkelsen).

Kilder: Folkekirken.dk, historie-online.dk

Derfor spiser VI varme hveder
Happydays har haft nok verdens bedste bager: Christina. Det er hende, der bl.a. bagte et kamera(!) til et af vores svendegilder i huset og en champagnebus(!!) til en anden af vores temafester. Hun er selvfølgelig også kvinden bag den helt originale opskrift på hvedeknopper, som du skal servere lune og ristede og med iskoldt tandsmør aftenen inden store bededag. Hun har prøvebagt dem til os flere år i træk – vi skulle hilse og sige: Mums!

Prøv selv hvederne - opskriften finder du her.