Den intergalaktiske rejseguide

Dette indlæg er læst 723 gange

Jeg holder meget af de danske klassikere. Indrømmet; jeg rørte ikke en skønlitterær bog af nogen slags i et års tid efter at have færdiggjort mit cand.mag-studie. Herefter begyndte jeg at tage fat på de klassikere, jeg ikke havde fået tygget igennem under min studietid. Men når det bliver sommer, synes der at ske et genreskift fra de ofte halvtunge værker til noget mere let fordøjeligt. Det er som om, at min hjerne også trænger til sommerferie efter en vintersæson i selskab med de danske mestres hovedværker. I år har jeg derfor tænkt mig at genlæse Douglas Adams kultklassiker Hitchhikers Guide to the Galaxy. Science fiction-genren i bogform er ellers ikke lige noget, der tiltaler mig i særligt høj grad – men bogen er fyldt med små satiriske genistreger, som jeg ved har henrykt rigtigt mange, som har haft det samme udgangspunkt som mig. Fortællingen i rummet bruges dog til at komme med nogle interessante iagttagelser af menneskeheden, så man affinder sig hurtigt med det (efter at Jorden er blevet revet ned som et led i et intergalaktisk byggeprojekt). Hovedpersonen samles op af en rejsejournalist, der indsamler materiale til den store rejseguide, og sammen bygender de en lang rejse, der blandt andet fører dem til fabrikken, hvor manden, der har designet Norges fjorde, arbejder og Restauranten ved Verdens Ende. Tempoet er højt. Fortællingen er så original, som noget kan være. Og så behandles de store emner – som for eksempel selveste spørgsmålet om livet – med en form for vanvittig logik, som man kun kan elske. Enten synes du, at den er fjollet og ligegyldig, ellers også synes du, at det er en af de mest interessante bøger, du har læst. Jeg er på det sidste hold. Don t panic.