Filmslide_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Feltarbejde i Norditalien

November er den måned, hvor vi rigger sejlene til det kommende år: Forberedelser og fordybning er på dagsordenen, så vi er rustede til travlheden, når højsæsonen atter står for døren. Og en af de ting, vi virkelig får en masse ud af, er at tage i felten.

Studieturen til Norditalien har været en øjenåbner, der - når vi selv skal sige det - har gjort Happydays til ikke så lidt af en rejseekspert på området. Vi er vendt hjem med viden og indtryk, som er ubetalelige, når det gælder den information og de rejseoplevelser, vi ekspederer videre til vores gæster. Meget kan klares online - men intet slår værdien af at være til stede med alle sanser. Vi har smagt os igennem egnsspecialiteter, taget et hav af noter og tusindvis af billeder. Inden turen udskrev vi en intern fotokonkurrence, der skal sikre os de skarpeste skud til vores markedsføring.

Vi er allerede i gang med at omsætte feltarbejdet til rejser med glæde! Så denne lille film og billedkavalkade er blot en smagsprøve på, hvad vi fik ud af forberedelserne, besigtigelserne af otte af vores hoteller ved Gardasøen, Verona, Vicenza og Treviso, foredragene på oliemøller og vingårde, kontorarbejdet i interimistiske rammer efter det forhåndenværende strømstiks princip - og ikke mindst den kompetente rundvisning, vi fik i Venedig dagen før, kanalbyen stod i vand til knæene. Lige inden oversvømmelserne oplevede vi sol, blå himmel og 20 graders varme, så vi har været heldige.
Præcis så heldige, som man kan være med vejret og oplevelserne i Norditalien - selv i november.

PS: Sådan et feltarbejde giver også mulighed for jobrotation: Mens kollegaerne var i Norditalien, blev telefonen og rejsebestillingerne passet af et par grafikere og sælgere, som normalt har helt andre funktioner.
Tak til jer - flot arbejde! :)

;