hoteller til ferien med happydays_dk
cd top arrow

Den digitale nomade på eventyr

Blog oprettet: 09-09-2019 Blogindlæg i alt: 1 Antal kommentarer: 1 Antal følgere: 0 Følg denne blog
Forberedelsen - hvem er jeg og hvorfor denne blog
09-09-2019

Hej med dig - Velkommen til mit første blog-indlæg!

På denne blog vil jeg beskrive mine rejser rundt Europa over det næste års tid. Mine rejser vil ikke bare være ferie. Det er nærmere en blanding af eventyr og arbejde.

Bloggen her fungerer dels som min personlige log over mine oplevelser... Og dels som en log, som mine venner, familie, og andre interesserede kan følge med i.

Hvem er jeg? Jo, jeg er en 31-årig fyr som har fået nok af hamsterhjulet. Derfor har jeg besluttet mig for at gå solo med mine egne iværksætterprojekter - samtidig med at jeg rejser Europa tyndt.

Formålet med rejsen at få set så store dele af Europa som muligt, mens jeg kan arbejde med mine digitale  iværksætterprojekter.

Og hvorfor så kombinere rejser og arbejde? Jo, mange lande er meget billige at leve i sammenlignet med Danmark. Mit mål er, at drage nytte af dette, så jeg kan opbygge en virksomhed ligeså stille og roligt, mens mine egne leveomkostninger er lave - samtidig med at jeg får set en masse af vores eget spændende kontinent.

I næste uge starter rejsen. Ikke alt er besluttet endnu, men den kommer i hvert fald til at tælle følgende lande:

- Spanien (Las Palmas - Mit første stop)

- Kroatien

- Ungarn

- Bulgarien

- Polen

Rejsen starter altså i Las Palmas. Netop Las Palmas bliver nemlig ofte fremhævet som en god destination for digitale nomader. Grunden til dette er, at leveomkostningerne er billige, internettet er i orden, og der er et godt miljø for fælles kontormiljøer. Jeg har tidligere været på ferie på Gran Canaria, og kan bare sige - Jeg glæder mig! Jeg kan slet ikke vente med at komme frem, slippe for det triste danske vejr, få en masse oplevelser, møde nye mennesker og få givet den gas med mine projekter (i første omgang bare Sengeguruen.dk)..

Følg med på min blog over de næste måneder og se, om destinationen lever op til mine forventninger...

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
17-09-2019 08:21skrevHappydays
Hejsa nomade! Det synes vi godt nok lyder spændende. Tak, fordi du deler - vi glæder os til at følge med på dit eventyr :)
Vi bruger cookies. Læs mere..