hoteller til ferien med happydays
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 130 Antal kommentarer: 294 Antal følgere: 14 Følg denne blog
BLACK FRIDAY: Gode tilbud og stor feriekonkurrence!
12-11-2018

Natten til fredag den 23. november sænker vi priserne på nogle af vores største feriefavoritter – og du får Black Friday-rabat på op til 1.900,- pr. dobbeltværelse!

Vælg mellem familieferier, romantiske miniferier, weekendrejser og sommerferier lige fra Sverige i nord til Italien i Syd  skønne destinationer, der er helt perfekte til din næste kør selv-ferie.

Som en ekstra service holder vi aftenåbent på telefonen fredag den 23 november: Frem til kl. 20.00 sidder vi klar til at hjælpe dig med booking og spørgsmål.

Er du medlem af vores rejseklub? Så er du en del af VIP-gruppen, der får mulighed for at booke alle  Black Friday-tilbud allerede fra torsdag den 22. november kl. 12.00!

Bliv gratis medlem her, hvis du ikke allerede er det

Black Friday-tilbuddene gælder frem til 27. november 2018 eller så længe lager haves.

VIND EN FERIE

Fortæl os blot om din ferie, der gik helt i sort ...

Husker du filmene om "Fars fede ferie" fra de glade 80'ere? Trods  eller måske nærmere på grund af  alle de umulige tilfældigheder, der indtræffer på famiien Griswolds ferier, ender det altid med at blive nogle (mildt sagt) mindeværdige ferier!

Del dit "værste" og mest tragikomiske ferieminde med os i kommentarfeltet herunder  så er du med i konkurrencen om et valgfrit ophold blandt alle de kommende Black Friday-tilbud! Hold øje på webshoppen, når tilbuddene triller ind torsdag den 22. november kl. 23.59 (eller kl. 12.00 for medlemmer).

Det med småt: Blandt alle, der indsender et bidrag, udvælger vi en vinder, som får direkte besked samt offentliggøres her på siden. Vinderen kan frit vælge et hotelophold fra liste med Black Friday-tilbud –dog med forbehold for udsolgte datoer. Opholdet gælder for 2 personer og kan ikke byttes til kontanter. Konkurrencen kører på både vores danske og svenske webshop og udløber 27. november 2018.

Held og lykke!

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
27-11-2018 19:48skrevAnnette L.
KRYDSTOGT MED FORHINDRINGER I foråret 2012 skulle vi på vores første krydstogt. Skibet skulle afsejle fra Dubai. Den planlagte flyvetid fra Danmark skulle blot være nogle få timer, men den samlede rejsetid endte med at blive på 60 timer! Problemerne begyndte ved den planlagt mellemlanding i Amsterdam. Her var der kommet lidt sne og derfor kunne vi ikke lande men blev i stedet omdirigeret til Bruxelles. Efter vi var landet her sad vi en rum tid i flyet, før det fløj til Amsterdam, hvor den videre afgang til Dubai var aflyst. Her fik vi lov til at stå og stå i timelange køer på et hårdt cementgulv blot for absolut ingen brugbare informationer at få. Vi fik dog til sidst et hotel, som vi kunne vente på. Da vi ikke kunne få fat vores bagage, hvori vi havde pakket vores overtøj, frøs vi nærmest til ispinde, da vi ventede i lang tid på en taxa. Dagen efter blev alternativet så at vi skulle vi flyve fra Amsterdam via London til Dubai. Det lykkedes og glade sad vi i London i flyet med kurs mod Dubai. Efter 6 timer i flysædet uden hverken vådt eller tørt fik vi til sidst at vide at flyet altså ikke kom nogen vegne den aften! Så igen ud i kulden for at vente på en taxa og ind på endnu et hotelværelse. Endelig, endelig på tredjedagen fløj vi til Dubai. Da vi kom dertil, var krydstogtskibet dog for længst dampet af, så det gik med taxa gennem 300 km ørken for at indhente skibet i dets næste havn. Da vi kom til havnen, vendte taxachaufføren straks om, og så stod vi alene, og så landgangsbroen blive trukket op. Desperationen i vore blikke formildede dog skibsofficeren, som allernådigst lod os komme med tre dage for sent. Vi havde dog stadig ingen bagage og vores rejsetøj var ved at være godt nusset, så vi kunne slet ikke leve op til skibets fornemme dresscode. Vi listede os rundt langs panelerne i vores i nød indkøbte reklametøj fra skibets souvenirbutik. Vi blev genforenet med vore kufferter dagen før hjemrejsen. Efter mængden af bagagemærker at dømme havde de været på en endnu mere omstændelig omvej, end vi selv havde!
27-11-2018 12:12skrevBernt Salzwedell
Et efterår rejste vi til Tyrkiet. Det regnede fra ankomsten i lufthavnen og til flyafgang hjem otte dage senere. Hotellet havde ingen varme, og når man skulle indtage dagens måltider, foregik det i bare fødder, da der stod cirka 10 cm vand i restauranten. At tørre håndklæder var en umulighed. Når man bestilte vin etc. i restauranten, skulle man betale med perler med forskellige farver og værdi., som man købte for EURO. Det tog sin tid at betale, da jeg tabte en af perlekæderne på gulvet, og alle perlerne tog på sejltur i restauranten. Men man tager den da bare med ro: Hver morgen gik en ven og jeg ned til badestranden, iført badebukser og paraply, og så gik vi ud til navlen, mens vi sang "I'm singing in the rain". Det kunne tjenerne godt lide, så vi fik RAKI til at varme os på efter morgenbadet. Vi fik ingen souvenirs med hjem, for praktisk talt alle forretninger var gået i vinterhi, og de få, der var åbne, havde et meget træt personale. På en bådtur i regnvejr tabte jeg mit kamera, så jeg har desværre ikke nogen billeder fra denne skønne ferie :-).
26-11-2018 21:13skrevEsther Krogh Hansen
En ferie jeg aldrig glemmer på godt og ondt. I marts 2007 skulle min veninde og jeg til Costa Rica , og med tog fra Århus til lufthavnen i Kastrup. Der var varslet snestorm og jeg tog toget tidligere for at være sikker på at nå frem. Århus var allerede lukket for udkørsel om aftenen, og vi skulle flyve næste eftermiddag. Da vi ankom til hovedbanegården i København stoppede toget. De ventede på en lokofører som var forsinket på grund af vejret og arbejdstiden var udløbet for den pågældende. Til sidst fandt vi et S tog og smed kufferten ned ad trappen i snedriverne, og nåede endelig lufthavnen. vi sad så og ventede til om eftermiddagen før banerne var ryddet. Så da vi kom til Amsterdam var vores fly fløjet. Vi stod i kø for om bookning , hjælp til at ringe til rejsebureau og afbestille nat og udflugt første dag i Costa Rica. Vi skulle mellem lande i Miami og vi måtte ikke få vores kuffert. Vi insisterede og fik dem endelig langt om længe og fik booket en overnatning. Næste dag med taxa til Amsterdam lufthavn , fly vouchers, og denne gang mellemlanding i Mexico City. ( godt vi fik kufferten, ellers var den havnet i Miami ) Da vi ankom til Mexico foer vi vild i lufthavnen og endte i P. kælderen. Op og ned med elevator til vi endelig fandt ankomsthallen. MEN så startede problemerne først rigtigt. Vi afleverede først de grønne migrationspapirer og så bad Man om en E. Ticket , men vi havde kun en printet voucher. Så blev vi sendt til en anden skranke som sendte os tilbage igen. Ingen ville hjælpe os. Til sidst fandt vi en rigtig politi betjent og spurgte hvad vi skulle gøre, om vi skulle blive i Mexico, og han gik hen til skranken og med løftet pegefinger beordrede Dem til at give os vores flybilletter. Da han var gået spurgte de så om migrations papirerne som vi havde givet, hvilket De benægtede. Vi bad hende kigge i papirkurven, ellers vi ville hente betjenten igen. Til sidst lykkedes det, og da var tiden så knap at vi var ved at misse flyet til Costa Rica. Heldigvis fik vi en god ferie med mange oplevelser. Da vi skulle hjem igen var flyet forsinket til vores held, for da De skulle printe min billet gik systemet ned og vi ventede spå længe, at vi lige med nød og næppe nåede afgangen trods forsinkelsen i Costa Rica. Vi snakker tit om den tur og var glade for, at vi var 2 til at støtte hinanden.
26-11-2018 07:52skrevJoan Hindsgaul-Nissen
vores sommer ferie i år 2018 30 års bryllups ferie i bil:) Vi køre gennem hele Europa til Toscana da vi er på vej op gennem et bjergpas lyder der et knæk fra bagenden af bilen og vi er klar over at noget er gået i stykker, vi får kørt til vores argriturismo, og der møder vi en hjælpsom hed som man skal lede længe efter. vi låner ejerens bil men s vores egne er på værksted, de andre gæster er flinke og hjælper os med alt man skal bruge køre tøj til, værkstedet sætter alt til side for at lave vores bil der heldigvis ikke var noget stort problem, SOS Danmark ringer og spørger til os hver dag om der er noget de kan gøre for os. vi fik en anderledes ferie, men nok en ferie vi alle fem vil huske i mange år, for alt den hjælpsomhed og venlighed fra så mange fremmede mennesker det har været en fantastik oplevelse som vi vil huske i mange år. Så en skidt start på en ferie blev til en uforglemmelig bryllups ferie for hele familien takket være en hel masse fremmede mennesker fra Italien, Tyskland og Danmark
25-11-2018 22:02skrevPernille Lynge
Har oplevet en ferie som ung med mine forældre, hvor bilnøglen var låst inde i bilen i Yosimitinationalpark. En ferie til Italien, hvor bremserne larmede fra midt Østrig til Italien , puha . Men sjovest af alt er turen til Paris med min søster, datter dengang 14 år og så mig. Vi overnattede 3 nætter på 3 sengsværelse i Paris, og så på tredjedagen spørger en ekspedient, som havde boet i Danmark , og synes det er et frit land om vi er gift . Ja det er jo både min søster og jeg, men han mente med hinanden. Min datter sagde, at sådan havde hun tænkt folk så på os på hele ferien. Så der var vi da ved at gå helt i Sort ????
25-11-2018 18:12skrevBirthe Bonke
Bornholm i 11990. Havde booket vandrehjem i Gudhjem fra tirsdag til tirsdag og færge hjem onsdag (der var ikke mange muligheder den gang), så man skulle være ude i god tid . Var sikker på at opholdet inkludere tirsdag, hvilket det - selvfølgelig - ikke gjorde, så gode råd var dyre, da jeg stod med 2 børn og en lille bil. Værtinden på vandrehjemmet reddede os dog, men den sidste nat blev datteren på 8 syg og kastede op, så det var ekstra ærgerligt at vi ikke skulle hjem tirsdag. Ferien blev jo heller ikke billigere på denne måde. I dag er jeg aldrig i tvivl om, hvornår jeg skal hjem, men I skriver det jo også tydeligt :-)
25-11-2018 15:09skrevInge Mathiesen
Ved ikke hvornår vi får sommer ferie derfor ingen Black fridag tilbud til mig
25-11-2018 13:24skrevBodil Larsen
Gav i 2010 min mand, som fyldte 60 år, en rejse til Athen. Afrejse i april og uheldigvis som "askeskyen" ved vulkanudbruddet fra Eyjafjallajökulls i Island bredte sig over Europa. Sort uheld - og en glædelig ventet ferie ødelagt. MEN MEN MEN - i stedet for gik ferien i bil til Comwell Hotel i Rebild Bakker og vi fik en uforglemmelig ferie i de skønne og smukke Rebild Bakker. Vi vil meget gerne tilbage til Rebild Bakker hvis jeg vinder.
25-11-2018 11:15skrevpreben pedersen
Jeg vandt 4 dages køreteknisk vinterkørsel i Østrig hos VW - På vej i bussen til lufthavnen fik jeg stjålet min pung - dvs kørekort + div. kreditkort og beviser -- trods alt kom jeg afsted på flyveren -- som var meget forsinket, skulle i Berlin skifte til anden flyver som var endnu mere forsinket - og min bagage blev borte !! Det fik jeg dog tilbage på hjemturen, men manglede alle ejendele , tøj og toiletgrejer under opholdet. Selve kurset forløb dog fint, jeg fik lov at køre trods manglende kørekort og fik lært at styre en 400 HK Golf på glatbane - med lidt afstikkere i grøft og snedriver -- Turen hjem forløb uden problemer - indtil jeg skulle passere bom på parkeringspladsen i lufthavnen -- den virkede ikke - trals tid på døgnet, meget koldt og SVÆRT at finde hjælp -- Kom dog langt om længe hjem - træt, sur, gal, irriteret osv. men efter nogle dage hvor jeg gentagne gange berettede min lidelses historie for bekendte - som grinede - fik jeg selv smilet tilbage. Det var dog en tur jeg næppe glemmer !!
25-11-2018 09:42skrevLone vilhelmsen
Hjemtur med livet som indsats Sidste sommer skulle vi sejle hjem fra Norge til Skagen og efter stor planlægning og studering af vejkort startede vi tidligt om morgenen. Den lovede gode vind lod vente på sig og i stedet kæmpede vi med modvind og store bølger, som kun blev værre. Hen ad eftermiddag var den senere lovede storm ankommet og da vi ved aftentide nåede Skagen, var der ingen læ og det var umuligt at gå ind til skagen. Kæmpe skibe sejlede ved siden af os omkring spidsen af Jylland og de kastede anker i læ ved Skagen. Vi fortsatte mod Frederikshavn, som vi nåede i bælgmørke. Ved indsejlingen mod havnen var alt mørkt og vi sad med lygte og iPad søkort for at ramme indsejlingen. Vi besluttede at lægge os helt ind i havnen, da vi ikke kunne se hvilke pladser, der var ledige. Men her gik vi på grund og måtte kæmpe os fri og herefter ind på nærmeste synlige plads. Da vi skulle finde fortøjning frem, var ankerbrønd fyldt med vand ogtilstoppet og gasflaske flød rundt. En time efter ca kl. 3 om natten, kunne vi så endelig krybe til køjs???? godt trætte
25-11-2018 09:18skrevAnna Firlit Olesen
Jeg kan ikke huske nogen ferie som gik totalt skevt. Jeg kan huske jeg var ved at trukne, da jeg var lille, paa andre fand jeg en mand, som senere blev min husbond. Og en gang endte mine ellers dejlige freie totalt sur, da min rygsaek blev stjaalet i toget (i Polen) - for mange aar siden. Mest sur var jeg, da jeg havde ting fra min mormor som kunne ikkr erstates - men ogsaa nogle toj/sko, som jeg elskede dengang. Det er man kan sige dode ting, men paa daverende tidspiunkt var det hele mit liv - der gik totalt i staa. Jeg havde en vis trauma derefter.
25-11-2018 09:03skrevHans Verner Lollike
AF SKADE BLIVER MAN KLOG, MEN SJÆLDENT RIG! Sept 2018 - min kone Inge-Lise og jeg er på vej tilbage til DK efter 8 indholdsrige dage i Kiev, Ukraine. Vi sidder i lufthavnen, som kunne være hvor som helst, og er nået til Gaten. Pludselig komme udkaldet til flyet, og mod sædvane har min kone et ekstra net med bl.a sin pengepung med alle de nødvendige kort og nogen kontanter. Vi glemmer begge nettet indtil vi er i flyet. Opstandelse - Inge-Lise får lov til at komme tilbage til Gaten, finder sit net intakt, men må ikke vende tilbage til flyet. Jeg flyver alene til Kastrup uden at vide, hvor og hvordan hun har det. Hun må betale en ny enkeltbillet dyrere end returbilletten vi havde, flyver over Warszawa. Det ved jeg først, da jeg står og venter på min baggage og igen er på net. 5 timer senere er vi forenet i Hedehusene. 1800 kr fattigere, en oplevelse rigere, og taknemmelige for, at intet alvorligt er hændt os. Når det sker, ærgrer vi os ikke mere, vi er begge fyldt 70, så vi har alderen som undskyldning! Hvad er din undskyldning?
25-11-2018 09:01skrevHeidi Lind Madsen
Det må være min ferie til SORTEhavet, hvor jeg boede på reSORT ???? De kunne ikke finde ud af at SORTere håndklæderne, så vi fik små i stedet for store. Der var blevet slukket for TVet for de var blevet opdaget i at være SORTseere og maden var brændt på , så vi SORThummere hele ugen. På hotellet gik en masse SORTbrogede køer lige uden for værelset, så vi fik heller ingen søvn. Da vi skulle hjem var der BLACK friday , så der var SORT af mennesker på vejene og vi missede vores fly ????
25-11-2018 09:00skrevAnette Simonsen
Vores værste ferie startede godt med 4 dage på skønt feriecenter i nordtyskland. Derefter tog vi til Polen hvor vi skulle bo 4 dage i et lille skønt sted med feriehuse beliggende ved stranden. Hmmm stranden var ved en sø inde i en skov. Husene var nærmest ikke beboelige og ikke nok med det der blev låst af kl 22, da der åbenbart var en del indbrud, så vi skulle være tilbage før 22 og kom vi senere måtte vi ringe og bede om at vi kunne blive låst ind. Vi tog hjem samme dag vi kom for kunne ikke bo der.
25-11-2018 08:41skrevJens Nyborg
Vi havde selv arrangeret en rejse til Lissabon og fundet en lejlighed på nettet. Lejligheden lå i det berygtede Alfama-kvarter, som viste sig at være uhyre autentisk og hyggeligt. Lejligheden viste sig at bestå af et rum! Og det var uden vinduer! Det eneste dagslys kom fra en matteret ryde over indgangsdøren, som lå i en snæver smøge! Der var altså noget af en oplevelse, altså intet dagslys og absolut ingen udsigt. Vi griner stadig af oplevelsen, for alt det øvrige fungerede perfekt, byen, restauranterne og nabolaget. Der var kun en nøgle, som vi fik via en automat på væggen, og da jeg var gået ud for at købe ind til frokost kom min kone til at smække sig ude! Mobiltelefon lå inde, ligesom alt andet. Hun gik lidt i panik, men hun fandt mig hurtigt, og heldigvis havde jeg nøglen i lommen! Uden kontaktmuligheder kunne det være gået helt galt!
24-11-2018 09:59skrevLinda Askjær
Var for mange år på Gran canarien med min mand, min søster og hendes mand og mine forældre. Vi lejede en bil og skulle ud og se noget af øen. Min far kørte og min svoger sad med kortet og viste vej (det var inden GPS var opfundet). Da vi havde besøgt en dyrepark skulle vi hjem mod hotellet, men det gik ikke så godt, for efter et par timer fik vi øje på nogle balloner og dem havde vi set tidligere, så vi havde bare kørt en gang rundt om bjerget. Det har vi grinet af mange gange siden.
24-11-2018 08:50skrevGitte Frigaard
Som ung var jeg ansat på en døgninstitution for unge handicappede. Et pr besluttede vi at hele institutionen skulle til Sydfrankrig på ferie. Alle 23 beboere og alle ansatte afsted i bus og bo på vandrehjem. Det var beboere med tunge handicaps og mange sad i kørestol, så det var en udfordring, særligt med trapper op til første sal og bakker hvor kørestolen skulle skubbes op af. Vi har afsted i 10 dage og personalet blev delt i 2, hvor man enten arbejdede første eller anden del. Min veninde og jeg fik fri i første del. Modsat alle andre så valgte vi at tage væk i vores fri dage. Vi tog til Paris, men allerede på vejen dertil kom der problemer. Vi kom for sent til toget, der skulle få os på toget mod Paris. Tog en taxa som fik motorstop påmotorvejen, så en ny måtte komme. På trods af hasarderet kørsel mistede vi Paris toget og måtte bumle i mange timer. Endeli ankommet til Paris var døren til vores hotel låst og først efter et par timer lykkedes det st komme ind. Så var vores værelse optaget og vi måtte dele er meget lille er i stedet . Under opholdet gik det sådan set ok, bortset fra at sarte mig hadede at spise på diverse cafe’er for der var beskidt og flød med cigaretskod på gulvene. På vejen tilbage til de andre var der togstrejke så vi endte med at komme for sent og blev mødt af nogle sure kollegaer, som havde slidt i det mens vi havde hygget :)
23-11-2018 23:48skrevcatharine jochumsen
Jeg havde glædet mig til en rigtig “kør selv” ferie. Alt var parat. Ruten lagt og bilen vasket. Kort sagt vi var velforberedte. Få dage inden afrejse, kommer min mand askegrå ind af døren .. bilen var væk. Stjålet. På vores “kør selv” ferie, havde vi aftalt, at mødes med svigerfamilien på et vinslot i Syd Frankrig... hvordan kommer man derhen, når bilen er stjålet? Man tager da en bus til Paris og toget derfra til vinslotte, easy. Turen med bus var et langt mareridt... hoste, sure tæer, babygråd og snorken!! Det eneste jeg drømte om, var at sidde under en parasol med et glas rødvin, men der skulle gå lang tid før det skete. Da vi kom til Paris, blev vi klar over, at det franske folk virkelig ikke vil tale engelsk oh my good... så er det ikke nemt at bestille 2 togbilletter til en lille flække ude i vinlandet. Det lykkedes dog, og afsted det gik. Da vi ankom til byen var kl. 20 og åbenbart var det sengetid, da der ikke var et øje at se. Vi var det man vil kalde rigtig meget på den!! Ingen menneske, ingen transport til vinslotte. Pludselig ud af det blå kom der en taxi til syne. Nok byens eneste, og så dukkede der også en mand op, som skulle til at sætte sig ind i Taxaen. Vi kaldte næsten helt desperat hallo hallo. Manden stoppede op og jeg sagde til min mand, at vi måske kunne få dem til at bestille en ny taxi. Manden kiggede forbavset op og sagde på klingede dansk, at der ikke kørte flere biler, men han skulle nok køre os ud til vinslotte som lå 5 km derfra.. Hold da op mine svigerfamilie gloede da vi parkerede i indkørslen. Fantastisk ferie, med en lidt uheldig start.
23-11-2018 21:47skrevEsther Krogh Hansen
Min værste ferie oplevelse sidste år . Vi fløj fra Kastrup til Thorshavn på Færøerne. Der var så tåget at vi ikke kunne lande. Flyet steg lodret op og vi cirklede i 45 min. Før flyet vendte om og vi landede i Kastrup igen. Vi stod i kø for at få anvist hotel voucher og efter indtjek på hotel tog vi metro ind til City og biograftur. Men jeg var så træt at jeg sov og missede slutning på filmen. Næste dag var der fint vejr så vi fik trods alt en god ferie på Færøerne med masser af oplevelser.
23-11-2018 21:12skrevAnne Mette Nørby Ries
Miniferie i Mols Bjerge med min skønne mand
23-11-2018 21:00skrevOle Stampe Nielsen
Skituren der gik i sort på vej hjem. For år tilbage havde vi lånt en minibus af en af vore venner på skitur, så vi alle kunne være i 1 bil. Turen til Sälen gik rigtig bra ;-) Det gjorde hjemturen så til gengæld ikke... Da vi havde kørt ca. 50 gik bilen i stå og kunne ikke starte igen. Vi kontaktede vores ven og fandt ud af at han desværre ikke havde nogen forsikring eller falk abonnement, til at dække bilen - UPS! Vi fik derfor fat i den svenske rednings tjeneste. Da redningstjenesten endelig kom, der oplyste de, at nærmeste værksted lå 1 times kørsel derfra, hvor vi var kørt i stykker. Okay - hvordan kom vi så lige videre. I sverige er de ikke så nøjeregnende, så pigerne kom ind i rednings køretøjet, hvorefter vi drenge blev hejst op på ladet sammen med bilen og så kunne vi sidde der - He he... Da vi nåede til værkstede, fik vi gennem vores egen forsikring en lejebil, som pigerne kunne køre hjem i. Vi drenge indlogerende os herefter, for at vente på, at få bilen med hjem dagen efter. Så nemt skulle det dog ikke gå. Værkstede meldte, at de skulle bruge en dag mere på at få bilen færdig, så vi tog da lige en overnatning mere. Dagen efter ringede værkstedet at de var kørt i stykker under prøvekørslen efter deres reparation - Øhhh... Okay vi tager da bare en overnatning mere. Næste morgen ringede værkstedet, at det blev en større reparation af motoren, som ville tage flere dage - Jow jow... Herefter ringede vi til vores egen forsikring og vi fik derefter endnu en lejebil, så vi kunne komme hjem på arbejde. Efter en uge fik vi bilen hjem, hvilket var en større opgave - Hu' ha'... Dette er til dags dato vores dyreste skiferie, på trods af at vores forsikringer var meget large, da de dækkede omkostningerne efter denne episode. Så vi låner ALDRIG mere en bil af en af vennerne, når vi skal på skiferie. Vi havde dog en fantastisk skiferie i Sälen, men køreturen hjem kunne vi godt være foruden ;-)
23-11-2018 20:10skrevGitte maj Nielsen
Vi var på ferie i Tyskland med mine svigerforældre - var på tur en søndag til scwherin - mega Varm og solrig dag - så da vi alle var ude af bilen og klar til og tage på sightseeing fortrød min svigermor og ville skifte til korte bukser - det fik hun gjort og med det resultat at bilnøgler lå på forside under hende - så vi først da vi skulle hjem og ikke kunne finde nøgler. Bilen kunne låses ved og trykke på en knap indvendig og holde holde håndtaget op mens man lukkede dør. Nå dyre råd gode - smadre vindue eller? Nå vi fandt turist kontor de hjalp med kontakt til vejhjælp - de skulle ha 300 euro i kontanter forde det en sønsdag - så på jagt efter dem. Da vi kunne fremvise dem ringede de igen efter dem ig vi måtte vente 21/2 time på de kom for de tog det vigtigste først. Flink fyr - en stang med via liste ved rude/lås - under 2 minutter tog det - sikke da en dag og megen bytur blev det ikke til - men en minderig dag vi i dag kan grine af. Og svigermor skifter ikke tøj i bilen mere ggg. Ønsker os en tur til rhinen - det skulle være en stor oplevelse og det hele værd ????????????????????????????????
23-11-2018 19:16skrevulla fjordmand
min værste ferie var i 94 vil var afsted med dine og mine børn... bilen brødsammen og vi sad på mors uden telefon og 4 trætte børn og de to skulle hjem til deres mor som vi ikke kunne kontakte da hun var i sommerhus uden telefon .. i stedet for kl 13 var vil hjemme 21.30 og forsatte ud til sommerhuset i lånt bil ... moarn og stedfaren skabte sig helt vildt .. vi kunne jo bare ha sat ungerne i en taxa :( ... den dag i ddag står den søndag som ett maridt
23-11-2018 18:12skrevUlla Brun
På en tur til Mosel, havde vi endelig besteget et bjerg, da det begyndte at regne, ville vi skyde genvej på nedturen, men det var farligt og glat, jeg skrider med foden og ser der er langt ned, så griber fast i en træ, desværre gjorde det sindsyg ondt i armen, men ned kom vi. Der var 2 dage til hjemturen, så valgte at klare smerterne med panodiler. Efter hjemkomst og 2 måneder med en arm som ikke kunne løftes over brysthøjde, sagde overlægen som satte skulderen sammen med skruer, at jeg var en sej kvinde, når jeg havde kunne passe mit arbejde i ventetiden. Nu er skulderen dit for fight igen, men skrækken for at falde tog det 1,5 år at overvinde.
23-11-2018 17:49skrevKent Bargisen
En ferie for 2 1/2 år siden. Til Rhodos Pga. At flyet ikke kunne lande måtte vi lande på Kos i stedet. Og vente der i to dage inden vi kunne komme til Rhodos. Den første dag ventede vi i den mindste lufthavn jeg nogensinde har været i. For dagen efter st blive kørt to timer i bus til et hotel. Hvor vi efter 5 timer blev kørt tilbage til lufthavnen. For nu mente de at flyet kunne lette og lande på Rhodos. Men nej. Yderlig 12 timer i den lille lufthavn før vi lettede og ferie. Kunne starte ????
23-11-2018 11:50skrevLilli
Blev syg på Grand Carie og lå på intensiv i 5 dage og det efter 3 dag på almendig afdeling Men maden var så dårlig at min mand måtte komme med mad til mig , men han fik forlænget sin efter.
23-11-2018 11:28skrevTrine
I foråret 2010 skulle vi på vores længe planlagte USA tur. Men det var dengang der var askesky fra vulkanen i Island. På vej ud med metroen til lufthavnen, vidste vi ikke engang om vi kunne komme afsted. Først da vi stod derude, fik vi af vide, at vi kom med det første fly der afgik til London i nogle uger. Så ville vi da komme så langt. Vi var i flyveren spændt på om vi skulle holde ferie i London. Da vi nåede London fik vi af vide, at vi kom med den første flyafgang til Miami i flere uger! Hvor heldige! Da vi var kommet ombord på det enorme fly, kom der pludselig en specialstyrke og stormede 3 sæderækker med folk lige foran os, og de havde bombehunde med som søgte og søgte. Vi blev noget forskrækket, og personalet sagde at det bare var en sikkerhedsprocedure! Da passagerne fik lov til at komme ind og sidde igen, manglede der dog 2 passagerer. Og med alt det terror der var oppe på dette tidspunkt, var vi da noget nervøse ved at flyve efter dette. Men vi kom til USA, og havde mere end 3 ugers fed ferie????
23-11-2018 11:03skrevChristen Skouv Christensen
Glade og fro drog vi afsted til Rødhus feriecenter i 1990. Feriesangen var lagt i cd-afspilleren - det var den sammhvert år: Vi er på vejen igen. Så var der fuld musik på med far og mor på forsædet og 3 håbefulde piger på bagsædet. Alt så lyst ud lige indtil den aften, hvor vi skulle til 75-års fødselsdag på Roslev Kro. Der var lidt hakkeri i motoren på vej til Roslev, og da festen var forbi skulle vi afsted til Rødhus igen. Nu var bilen helt død. Vi fik fat i en mekaniker, som satte et nyt batteri i bilen. Så afsted til Sundsøre-Hvalpsund overfarten, blot for at konstatere, at den sidste færge var afgået. Så afsted over Vildsund - og det begyndte at knibe med lyset - batteriet blev åbenbart ikke opladet undervejs. Det begyndte at regne - det var ikke godt i vores festtøj, hvis vi skulle ud at gå. Da vi kom til vejen til Rødhus gik bilen i stå, og regnen silede ned. Men vi fik heldigvis gang i den igen, og nåede hjem. Næste dag skulle vi igen til mekaniker - det gik det meste af dagen med. Det betød, at denne dag blev tingene set fra gåben. Det snakkede vi en del om dengang, da den mindste af pigerne var blot 6 år - og havde svært ved at gå i det lange græs. Men en god historie fra fars lager gjorde at vi kom igennem den lange gåtur.
23-11-2018 10:56skrevKarsten Hub Andergren
Vores værste ferie til Italien Vi havde lejet et hus i nord Italien stammer med et venne par, og turen gik hjemme fra lørdag morgen kl. 06:00 med en overnatning de 750 km nede i Tyskland. Vi ankom til overnatning omkring kl 17:30 fik vores værelser, derefter gik vi ned i restauranten hvor vi fik den dejligste middag, næste morgen var i tydelig oppe og måtte vente på morgenmad da hotelmutter havde sovet over sig, det morede vi os lidt over, morgenmaden var rigtig god, så da kl. Var 08:00 gik turen videre mod Italien, efter at havde kørt næsten de sidste 650 km. Og GPS’en viste vi var fremme kunne jeg Slet ikke kende stedet, ( havde set billeder inden vi kørte hjemme fra ) . Vi fik stoppet en ensom italiener for at spørge om vej til huset, han kunne næsten ikke noget engelsk men da han så papiret med adrassen vidste han hvor det var, vi var ca. 30 km fra huset, han fik forklaret at vi skulle følge efter ham og så gik det over stok og sten på de smalle bjergveje, men jeg fulgte med så godt jeg kunne. Vi kom til en lille by og da vi kom ca til mitten af byen kunne jeg se det hus som jeg havde set på billederne hjemme at her skulle vi dreje fra. Ve ville give den rar mand nogle euro for hans vejvisning, men det ville han ikke høre tale om så vi skiltes og efter el lille køretur af den rigtige vej kom huset frem. Hele mandag gik med super gode oplevelser og vi sluttede dagen af med en yderst dejlig middag op en skøn restaurant ca. 2 km fra huset alt i alt tegnede til en super ferie . Med ca kl. 01:00 vækkede konen mig og sagde hun havde det rigtig dårlig, hun havde ondt i armen og lidt i brystet, hun ville godt have jeg skulle masser hande på ryggen for så forsvandt smerterne, mens jeg gjorde dette besvimede hun to gange så jeg kaldte på min kammerat og vi blev hurtig enige om at køre til det nærmeste hospital en køretur på 20 min. Da vi kom frem til hospitalet kunne de to sygeplejersker ikke engelsk, men med fakter og tegnsprog, engelsk dansk samt lidt tysk, lykkes det at forklare hvorfor vi kom midt om natten. Min kone blev kørt ind og efter ca. en halv time blev jeg hentet hvor de to læger der var der fik forklaret at hun skulle overflyttes til et støre hospital da hun havde fået en blodprop i hjertet. Hun blev kørt de 50 km. til det annet hospital, jeg kørte min kammerat hjem til hans kone, der var tilbage i huset, de valgte begge to at blive i huset og jeg kørte så op til min kone. Da jeg nåede frem og kom ind til hende var hun blevet opereret om natten og var utrolig frisk, Lægen der havde opereret hende kom og forklarede hvad der var sket og fortalte at hun måtte blive på hospitalet til på lørdag, hvor vi skulle køre hjem. Det blev en meget trist ferie med besøg hver dag på hospitalet , så alt det vi havde planlagt hjemme fra måtte laves om. Min kammerat og hans kone og mig selv forsøgte dog alligevel at holde lidt ferie, men vi var dog enige om at dette var den VÆRSTE ferie vi havde haft. Idag her 2 år efter har min kone det rigtig godt. ????
23-11-2018 10:51skrevHjarne Irgens
2 ferier i foråret gik helt i vasken - Berlin 1 uge med bestilte koncert/operabilletter (endelig skulle vi opleve Barenboim), og senere 14 dage i Italien (hoteller og færgebilletter bestilt). Jeg var lige erklæret rask efter 39 dages strålebehandling for prostatakræft - så nu skulle vi have en på opleveren. Kort før Berlinturen fik jeg en blodprop i hjertet, der nedsatte hjertefunktionen til 40%. Jeg er først for nylig kommet på stabil medicinering og har affundet mig med at leve på nedsat hastighed. Kan det være mere sort?
23-11-2018 09:15skrevSara Jørgensen
Da vi skulle på bryllupsrejse i 2004 (så efterhånden et par år siden). Vi ankom til vores hotel, hvilket var vældig fint, men var begge trætte oven på turen. Så mener vi tog en lille lur. Da vi vågnede igen, var vi blevet ramt af en ordentlig omgang slem influenza. Vi holdt os mere eller mindre på hotellet hele tiden, men ikke for at nyde hinanden som nygift par, men derimod med hosten, hakken og snotten. Den ene var mere syg end den anden, og vi kunne praktisk talt ikke noget som helst. Bryllupsrejsen foregik i Prag, men det blev desværre en tur med dumme minder...
22-11-2018 21:20skrevTage Pedersen
Miniferie - efter lang køretur kom vi til et tomt og lukket hotel Ringede og fik besked på at vi var ombooket - det havde de bare glemt at fortælle os Ankom sen til vores hotel som var udmærket og resten af ferien var fin bortset fra den aften de serverede pølse og sauerkraut.
22-11-2018 20:06skrevInge Marie Petersen
Vores yngste søn vandt i 2006 en rejse for 2 til Philippinerne. Vi, som er hans forældre skulle jo da med på rejsen og min svigerinde og svoger valgte at tage med. Vi fløj ud fra Billund Lufthavn og skulle mellemlande i Frankfurt. Herrelandsholdet i håndbold spillede en meget vigtig kamp som vi var så heldige at kunne følge på TV i lufthavnen i Frankfurt med det resultat at da vi skulle boarde (vi var jo 5), var der kun plads til 3, da vi kom alt alt for sent. Hurtigt blev det besluttet at vi 3 skulle med og måtte efterlade svoger og svigerinde i Frankfurt. Vi fik plads 2 forskellige steder i flyet, min mand i midten af 5 rækker sæder blandt en masse kinesere, vi andre 2 sammen. Men ups, vores bagage var ikke med flyet????. Efter en lang flyvetur ankom vi trods alt til Philippinerne uden bagage. Svoger og svigerinden kom så med alle kufferterne dagen efter og vi blev forenet. Siden siger alle til os, når vi skal flyve: Pas nu for pokker at komme til gaten i tide!!
22-11-2018 18:18skrevLine Koppel
Jeg skulle for nogle år siden bestige Sinai bjerget i Egypten med min kæreste. I 2001 mistede min gode veninde sin far under en tur på Sinaibjerget fordi han faldte ned fra et klippefremspring og omkom. Så det var en meget følelsesmæssig tur for mig. Opstigningen er en smuk vandretur på 3-4 timer, hvor man vandre op sent om aftenen og nyder stjernerne og næste morgen fra toppen af bjerget nyder den flotte solopgang over ørkenen. På vejen op fik jeg det rigtigt skidt, ondt i maven og til sidst voldsomt diaré og det blev bare værre og værre. Jeg kunne ikke gøre andet end bare at sætte mig midt på den smalle, befærdede sti mens turister gik og red forbi på kameler De andre i gruppen måtte hele tiden vente på mig, fordi jeg måtte stoppe pga maven. Det lykkedes mig at slæbe mig op til toppen, men jeg fik ikke sovet resten af natten, fordi jeg hele tiden måtte finde et sted blandt de andre turister hvor jeg kunne sætte mig og forette min nødtørft Der er INGEN toiletter på Sinaibjerget!! Jeg var grædefærdig og fuldstændigt udmattet. Da vi kom ned næste morgen ventede en 2 timers køretur, der bestemt heller ikke var særlig sjov. Det var langt fra den romantiske oplevelse eller den måde jeg ønskede at ære min venindes far på. Idag kan jeg godt grine af historien, men det var en forfærdelig og helt uoverskuelig oplevelse!!
22-11-2018 17:03skrevErik Bo Krustrup
I 2016 var vi med vores lille campingvogn Adria Action 361PT, på tur op gennem Norge og hjem gennem Finland og Sverige. Det var vores plan, at vi skulle overnatte på Nordkap plateauet, men da vi kom til Magerøya blæste det så kraftigt, at min hustru nægtede at overnatte på plateauet i campingvognen. Efter lidt diskussion måtte jeg tilsidst bøje mig, så campingvognen blev placeret på campingpladsen i Honningsvåg, hvorefter vi fortsatte i bilen til Nordkap plateauet. Jeg må nok indrømme, at jeg var glad for min hustru's stædighed, for blæsten var så voldsom, at det var helt umuligt bare at stå stille og tage et billede, og brillerne turde jeg slet ikke have på. Vi var enige om at vores "lille lette" campingvogn ville have blæst omkuld, hvis vi havde besluttet at følge vores plan, så godt den blev ændret. Vejret på Nordkap skifter meget hurtigt, så da vi vågnede næste morgen, var der et dejligt solskin og næsten vindstille, så nu fik vi også oplevet Nordkap i dejligt vejr, og med det gode vejr, blev det også til en lang vandretur ud til det rigtige nordligst punkt Knivskellodden. Bortset for det kraftige blæsevej, blev vores 5 ugers tur bare pragtfuld.
22-11-2018 16:28skrevfinn skoust
dejlige rejsesteder, som er lige noget for os
22-11-2018 15:55skrevInge Bomark
På vej hjem fra en rejse til New York skulle vi skifte tog flere gange på vej til lufthavnen, vi spurgte os for og en hjælpsom amerikaner fulgte os til den sidste strækning, og sagde, nu skal i bare tage toget fra denne side af perronen 16.34, toget kom, og vi steg om bord, vi skulle kun 1 stop, da billetterne kom sagde han, hvor skal i hen på de billetter. Vi skal til lufthavnen svarede vi, jamen dette er den direkte linie til Phillidelfia sagde han. Der stod vi noget lange i ansigtet, en sød amerikansk kontormand hjalp med at ombooke flybilletter til næste dag, og vi måtte returnere til New York og tage en ekstra overnatning. Vi kom med flyet næste dag med taxa til lufthavnen.
22-11-2018 14:49skrevBente Glasdam
Som ganske unge og nyforelskede, skulle min kæreste og jeg til Harzen på telttur. Jeg husker tydeligt at dagen forinden vi skulle køre, var en meget hektisk dag. Vi havde inviteret noget af familien til flæskesteg, da en af dem skulle passe katten i vores hjem, mens vi var væk. Så udover at der skulle være pænt rent, og pakkes sammen til turen, brød bilen sammen, så vi måtte låne mine forældres bil. Vi kom godt afsted og fandt en god campingplads og en dejlig, lidt afsides plads op til et hegn, hvor der ikke var andre telte. Vi slog teltet op, men ak og ve... inderteltet var fuld af huller og total jordslået. Så min kæreste skyndte sig at køre til nærmeste by, for at købe et nyt telt. Det minimerede ferie budgettet pænt meget, så det blev en miniferie på 3 dage istedet for en uge. Hvilket i og for sig, måske var meget godt, da det viste sig at ved den plads vi havde fundet, der kørte nattog, med en times mellemrum hele natten.
22-11-2018 14:32skrevSusanne Roesdahl
Det var en rejse sidste til Tyskland på hotel. Da vi ankommer er vores værelser ikke klar, vi måtte vente over en time på dem efter ankomst tidspunktet. Vi havde bedt om to værelser ved siden af hinanden , det fik vi ikke, da på samme etage men i hver sin ende af hotellet. Den ene værelse mindede om et kosteskab så småt var det, den ene seng var ikke lang nok til en voksen person. Det andet værelse var stort nok men sengene var ulidelig at ligge i. Der dryppede vand i ad taget så vores kuffert med tøj blev våde. Der lugtede af urin på gangene på hotellet, og der hvor vi spiste vores morgenmad og aftensmad lugtede der er ko stald. Vi klagede over vores værelser med det samme, de sagde der var fuldt booket op så det eneste de kunne tilbyde os var et fælles værelse som de normalt brugte til håndværker. Vi blev ført op i en gang langt væk hvor der var byggerod. Værelset vi kom ind på ulækkert og beskidt og noget gammelt skrammel. Der var fugt skader, hul i vinduet igen vand der dryppede ned fra loftet. Servicen omkring maden både morgen og aften var dårlig. Der stod nummere på vores borde, så servitricerne kunne følge med. De var 3 retter hver aften, når man havde fået sin forrret kunne man side i mindst 1 1/2 time og vente på næste ret og sådan forsatte. Dem som var kommet ned og spise langt senere end os, fik maden lang tid for os og var færdig, mens vi stadig så og ventede på hovedretten. Dette forsat hver aften, og kunderne begyndte at klage over dette. Maden var typisk meget gammeldags Tyskland med dåsefrugt i sovsen, bouillon suppe, og et stykke dødt tørt pap stykke af hvad der skulle forstille en winersnitzhel, vi endte med at gå ud at spise selv om maden var med i prisen. Så vi var glade for det kun var 4 dage vi var der, men hold op det var 4 meget lange dage, og alt for dyrt til prisen. Så man kan sige vi fik ødelagt noget af vores ferie
22-11-2018 14:23skrevAlice M. Holm
For 2 år siden skulle vi på teltferie i det skønne danske sommerland. Vi havde lånt mine forældres ubrugte telt, så det var jo ren luksus for min søn på dengang 8 år og jeg. Da vi tog afsted var det nærmest hedebølge og vi kogte i teltet, særligt om morgenen. Efter et par nætter blev vi plaget af en muldvarp der lavede gange lige under vores telt. Vores senge kom til at ligge med kæmpe store klumper jord. Og manner hvor den larmede. Det var sjovt at se dens gange og mange jordbunker, da vi pakkede ned efter ferieugen var omme. Men de nætter det stod på var jeg mildest talt irriteret. Efter 3 nætter muldvarpen havde gravet og gravet stoppede den lige pludselig. Men så begyndte det at regne og regne. Det stod simpelthen ned i stænger. Og så fandt vi ud af at det ubrugte telt slet ikke var regntæt. Så vi havde håndklæder og tæpper over hoved og sovepose når vi skulle sove de sidste par nætter, så vi ikke blev drivvåde i løbet af natten. Sikke en ferie det blev. Men i dag kan vi heldigvis grine af det - og vi har været på telttur i en vandtæt telt siden :-)
22-11-2018 14:02skrevNiels Fritsdal
For 5 år siden holdt vi ferie i København, og vi havde inviteret vores børn og børnebørn til Forestilling i Operaen. Vi gjorde os klar og mødtes alle på parkeringspladsen uden for Operaen i god tid inden kl. 20. Vi undrede os over, at vi var de eneste, der kom i god tid. Det viste sig, at forestillingen den dag var kl. 15.???????? Det får man ud af det, hvis man ikke lige tjekker billetterne også.
22-11-2018 13:31skrevFrede duborg
jeg kan desvere ikke komme med nogen dårlige op levelser da der ingen har været med happy days ednu. m.v.h.frede
22-11-2018 13:25skrevGitte Knudsen
Ferie med min veninde Vibeke til Grækenland. Det var i oktober.....vibeke havde været lidt negativ og brugt en del tid på vejret var alt for koldt på den årstid. Da vi så ankom til hotellet, var der både koldt og totalt overskyet. Jeg var mega optimist og sagde det bliver mega godt i morgen. Nu kan vi hver især tage et karbad og drikke et glas vin. Jeg havde købt en 1 liter Fernet Branca i lufthavnen og hældte op i vin glas :-). Det resultere i jeg blev meget beruset og midt nat kunne jeg ikke lige orientere mig da jeg skulle ud og snakke med toilettet ... Jeg knaldede mit ben ind i Vibeke, da jeg troede det var til den side jeg skulle stå ud. Hun fik et mega blåt mærke ....ups ikke så godt..... Men resten af ferien var der godt vejr og ikke flere spark fra mig :-).
22-11-2018 13:20skrevMette Mathiesen
Vi skulle i sommerhus i Jylland, (Bor på Lolland) min mand, datter på 3 år og mig. Lørdag morgen fik jeg hold i ryggen, den hvor man ikke kan støtte på benene. Min mand måtte pakke bil, datter og mig sammen. Vi skulle med færgen til Langeland og måtte ikke sidde i bilen under overfarten. Så jeg skulle bugseres op og ned af trappen på færgen. Jeg kunne så ligge i sommerhuset mens de bare traskede rundt på nærliggende legeplads. For ikke ferien var spildt, fik de mig med i Legoland. De pladserede mig op af en mur, mens de var rundt i parken og lege. Dejligt at komme hjem til min kiropraktor. Men den sene behandling krævede 3 uger i sengen. Det var den ferie. Og før den tid, hvor der var erstatningsferie.
22-11-2018 13:14skrevJørgen Fjord
Efterhånden er det længe siden - men det var faktisk den første ferie sammen med min kone. Vi var kørt til Annecy søen i Frankrig. Vi havde lånt søde naboers telt, spm vel burde kunne holde til solskin i Frankrig. Her startede problemet. Det styetregnede. Teltet var utæt og alt var vådt. Men vi lånte da en køje i naboens campingvogn et par dage. Og havde således en uforglemmelig ferie Jørgen
22-11-2018 13:12skrevEva Bjerregaard
En krydret ’mudrace’ i Petra, Jordan. Min mand og jeg er netop vendt hjem fra en dejlig rejse i Jordan & Israel. Vi besøgte bla. Petra i Jordan, hvor karavaneruterne imellem Egypten og Syrien, gik igennem. Det er et bjergrigt, goldt område, hvor Nabatæerne igennem flere århundreder kontrollerede en af de vigtige handelsruter. Besøget formede sig som en ca. 5 km lang gåtur fra udgangspunktet ned igennem en kløft, under ledelse af vores guide, vejret startede i strålende solskin, og humøret var højt iblandt rejsedeltagerne. Men ved middagstid trak store, mørke skyer op, og pludselig regnede det kraftigt (skomagerdrenge), men dette mærkede vi ikke noget til i første omgang, da vi alligevel skulle under tag, for at indtage vores frokost. Det blev opholdsvejr en kort periode efter frokost, og nogle fortsatte videre opefter for at bese nogle yderligere besøgspunkter, og andre, som vi, besluttede at vende næsen imod turens udgangspunkt, hvor skyer fortsat hang truende på himlen, og det begyndte da også at regne igen, men ikke så kraftigt som før frokost. Men alligevel var vi meget glade for at have husket en god regnjakke og en paraply i rygsækken. Vi nåede til efter en god halv times vandring tilbage til en af de større seværdigheder, vi tidligere havde besøgt i solskin, nemlig ‘the treasury’, hvor der var hektisk aktivitet af turister, heste, kameler, hestetrukne taxaer, der bevægede sig rundt i et søle af en obskur blanding af nedsivende regnvand fra de omgivende klipper og støv, en blanding der meget lignede det mudder man kender fra ‘smatten’ på Roskilde Festivalerne. Vandstanden var på dette tidspunkt ikke faretruende, men dog nok til, at turisterne sneg sig langs med siderne af kløften, for ikke at få våde fødder/fodtøj/sokker. Men håbet om at vende tilbage med tørre sandaler/sokker brast dog ret hurtigt, idet klippegrunden i kløften jo var blevet glat, og i det ‘trafikale kaos’ af turister med stærkt divergerende bevægelsesevne og ditto vilje, samt forbipasserende kameler, heste, hestetrukne taxaer, med lokale, højtråbende hujende ‘chauffører’, der nok kunne trænge til et AMU-kursus i dette erhverv, kom vi som turister, der bare nu gerne ville tilbage til turens udgangspunkt ved kløftens øvre ende, til den konklusion, at nu da sokker og sandaler var blevet godt fedtet ind i førnævnte obskure blanding, så kunne vi lige så godt fortsætte opstigningen. Blandingen var i øvrigt nu, efter indgangen til den smalle del af kløften, tillige blevet ‘krydret’ yderligere ‘udstødnings stoffer’ fra de lokale transportmidler, nemlig kamel-, æsel-, muldyr- og heste ekskrementer! Men vi fortsatte vandringen, for nu VILLE vi op, det mærkelige var, at der fortsat strømmede turister nedad!!! Nogle endda i kørestole!!! Da vi var nået til kløftens smalleste passager, kom der pludseligt en mand løbende meget hurtigt, og råbende, noget vi ikke i første omgang forstod (ingen af os kan arabisk) i retning nedad kløften, stærkt efterfulgt af en lokal rytter på hest. Vi tænkte først, ‘det var nok en passager, der ikke ville betale for en tur med det lokale ‘taxaselskab’, men vi blev hurtigt klogere, for kort efter kunne en brusen kunne høres nærme sig, og pludselig blev vi mødt af en flodbølge af førnævnte obskure blanding af vand, mudder, og ja, -dyreekskrementer, samt andet affald. Min mand fik mig bakset op på en kant af en af de forhistoriske vandrender i kløften, ca. 1,5 m over kløftbunden, hvorfra jeg med ham stående ved siden af, kunne opleve flodbølgen passere, heldigvis var vanddybden ikke mere end ca. 0,5 m, så der opstod ingen fare. Da floden stilnede af, fortsatte vi, nu vadende i en bæk af mudder etc.... opefter imod vores udgangspunkt, ind imellem med tilråb fra de lokale, der advarede om mulige endnu større vandmasser undervejs. På et tidspunkt blev vi gennet op på en klippe sammen med ca. 100 andre turister, hvor vi sad og ventede på ‘flodbølgen’, tankerne gik på dette tidspunkt tilbage på noget i retning af en synkende skudes rotter..... Vi sad på klippen ca en halv time, hvor der ikke skete yderligere, hvorefter vi tog mod til os, og kravlede ned ad klippen og fortsatte vores vandring, og her måtte vi så, for at komme på mere tør grund, vade endnu engang til knæene i floden af mudder etc..., men vi nåede velbeholdne, og møgbeskidte til vores hotel, som de første af rejsedeltagerne, hvor vi mødte vores lokale guide, der spurgte til de øvrige, hvilket vi ikke kunne udtale os om, idet de var gået i ly for regnen på hjemvejen på en af the stederne nede i kløften. Men senere fik vi at vide af de andre, at de var blevet evakueret under kaotiske forhold, og til nogle skrappe priser, idet den lokale stamme ikke var sen til at udnytte de forretningsmæssige fordele af denne naturbegivenhed. Alle nåede hjem i god behold, mere eller mindre tilsmudsede af mudder. På hotelværelset gik vi i bad med tøjet på, ligesom soldater der har været på en længere øvelse i terræn, og det lykkedes os da også at få vasket det meste af mudderet ud af tøj, sokker og sandaler. Men alt i alt en uforglemmelig oplevelse i Petra med ‘mud-race’ med ‘krydderier’.
22-11-2018 12:59skrevMats Gallstad
För många år sedan när jag besökte Niagarafallen och hade vandrat ut på ett observationsdäck blev jag ganska blöt om kläderna. Vi skulle sedan ta en Greyhoundbus vidare mot Toronto. Då vädret var soligt o fint så tog jag av mig kläderna o la mig på gräsmattan utanför busstationen för att sola i kalsongerna och så kläderna kunde torka i den varma solen. Helt plötsligt kommer en massa poliser och ankalgar mig för förargelseväckande beteende o skall arrestera mig. Men som tur är så lyckades jag förklara att jag var en dum turist från Sverige.
22-11-2018 12:49skrevAnne Elisabeth Rind
Ferien der gik helt I sort er utvivlsomt den grupperejse vi selv havde været med til at sammesætte. Vi var en rejsegruppe på arbejdet som besluttede rejsemål, så skulle bestyrelsen lave indholdet og finde en arrangør. I november 1999 skulle vi på 3 ugers rundrejse I Indien og Nepal. Første dag I New Delhi falder en fra gruppen og må på hospitalet. Lægernes besked er at hun ikke kunne komme til at gå den første måneds tid. De anbefalede at hun tog hjem og kom i behandling der. Forsikringen blev kontaktet, og de ville slet ikke godkende de indiske lægers dom. De ville slet ikke betale for noget som helst. Efter mange lange forhandlinger, blev det til at hendes mand blev hos hende til hun kunne komme på et almindeligt fly i kørestol, derefter sluttede han sig til gruppen som var rejst videre. For at forsikringen ville betale hendes hjemrejse, skulle de begge skriftligt fraskrive sig deres ret/krav om erstatning for den tabte/ødelagte ferie. Vi havde to rejseledere med, en dansk og en dansk-inder som kunne erstatte de fleste krævede lokalguider. Vores danske rejseleder blev syg og blev efterladt på et hotel, efter 3 dage så vi ham igen. Vi var nu nået til Nepal, hvor en fra gruppen døde om natten. Heldigvis var de forsikret igennem Europæiske, så der var intet bøvl og enken fik en meget fin behandling. Men begge rejseledere var fuldt beskæftigede med dødsfaldet I et par dage. I Nepal var der flere tyverier, og forsøg derpå. En fik stjålet sin taske med bl.a. passet. En mistede en del tøj fra hotellet. Jeg selv mistede en hel del af indholdet fra min toilettaske. Så skulle vi hjem. Det blev til et ekstra langt ophold ved mellemlandingen, endelig på det sidste fly til Kastrup. Her landede vi som det 3.-4. sidste fly I Kastrup den 3. december. Flyet slog sig gevaldigt på vej ned. Kaptainen havde sagt at det blæste lidt. Vi kunne så ikke komme ud, for slusen kunne ikke sættes på. Endeligt ude via en trappe, fat i bagagen og hjem og sove. Vi blev vækket af telefonen, det var vores kolonihavenabo der ringed og fortalte at stormen havde revet nogle tagplader af vores hus. Øh hvilken storm, vi havde bare sovet fra det hele. Det var en ferie som vi aldrig glemmer.
22-11-2018 12:42skrevClaus Højsteen
En af vores første ture til Tyskland gik til Cochem det var i starten af 80'erne Vi havde hjemmefra købt og betalt ekstra for Moselkig. Og Moselkig var lige hvad det var. Da vi kom til hotellet fik vi et loftsværelse med stråvægge og en lille trappestol. Når vi stod på trappestolen og stod på tæerne kunne vi lige netop se Mosel. Det har vi grinet meget af siden. Men dengang følte vi os snydt. Den var ikke gået i dag . I dag er hotellerne bedre og gæsterne mere krævende.
22-11-2018 12:34skrevJohn Bukdahl
Glæder mig til gevinsten. Har flere gange benyttet mig af jeres gode tilbud.
22-11-2018 12:31skrevMerethe Andersen
Vores weekendtur gik helt galt. Ved aftensmaden den første aften spildte tjeneren sovs på min datters dyre, næsten nye jakke og bukser og bluse. Det kan jo ske, pyt. De tilbød at rense det, super. Vi kunne så få det igen inden afrejse. Der var det så ikke færdig, men de ville sende det, ok. De kunne bare ikke finde tøjet nogen steder, hverken på hotel eller renseri. ØV. Tøjet kunne vi ikke få mere, men blev da erstattet til noget andet efter 2 mdr. Men sikke mange ting, der gik galt. Alt det bøvl.
22-11-2018 12:26skrevMalene Bundgaard
Kære Happydays, som barn var jeg sammen med en veninde og mine forældre på ferie i Sverige, min veninde og jeg har nok været ca. 10 - 12 år. én af dagene ville mine forældre gerne ud og vandre lidt i én af den mange skove, som der er jo er i Sverige, så vi parkede bilen på en skovparkeringsplads, og skulle følge den orangerute..... Min veninde og jeg "løb" i forvejen, for så hurtig som muligt, at kunne komme tilbage til bilen, men desværre delte ruten sig og vi valgte den forkerte vej.... og inden vi "bestemte os for at vende om", så var der gået en del timer, og mine forældre havde i mellemtiden fundet en gård, hvorfra de havde ringet til politiet, for at få hjælp til at finde os igen..... Vi fandt dog selv tilbage, og blev meget forkælet resten af ferie...... Det er bestemt en oplevelse vi aldrig glemmer! Dengang var det ikke sjovt, men i dag kan vi heldigvis grine af det..... Mvh Malene
22-11-2018 12:25skrevSanne Gregersen
Mit værste ferieminde må være, da jeg havde lejet et sommerhus i Italien og havde min søn og mine forældre med. Jeg havde på forhånd spurgt om der var plads til, at parkere 2 biler hvoraf den ene var en Stationcar og fået bekræftet at det var der rigelig plads til. De havde "bare" glemt, at informere os om, at huset lå på bjergskråning og man skulle køre oppe fra den asfalteret vej ca. 2 KM nedad på jordvej, hvor der kun lige og lige var plads til den mindste af bilerne.. Stationcaren måtte vi parkere oppe ved den asfalteret vej, da den på ingen måde kunne køre ned gennem jordvejen. Selv med bilen der kunne komme ned var det et mareridt. Vi taler om en MEGET smal jordvej, hvor der nogle steder var 90 graders sving - der manglede samtidig noget vejen, da det under regn mm. var skyllet væk. Der var naturligvis ingen autoværn, så man havde på den ene side klippe og på den andens side.. ja der skulle man ihvertfald ikke kigge ned under kørslen. Jeg har ALDRIG oplevet mine forældre være så stille - min far som ellers har prøvet lidt af hvert når det gælder kompliceret kørsel ville end ikke prøve at manøvre bilen ned til huset. Efter den første tur ned og efter vi var kommet os lidt måtte jeg jo fortælle vi var nødsaget til, at køre i byen og handle så vi havde noget mad. Udtrykket i mine forældres øjne var absolut ikke begejstring, men der var jo ingen vej udenom, da vi skulle bo der en uge... Jo tak der lærte jeg at undersøge lidt nærmere, hvor jeg mere præcist skal bo under en ferie og det er så det gode ved Happydays - her kan jeg slippe bekymringen, for her er altid RIGTIG gode tilbud og stederne fejler bestemt ikke noget... Man lærer så længe man lever!!
22-11-2018 12:22skrevTom Sørensen
Første gang jeg rejste med fly til Mallorca Drak jeg en flaske gin, vågnede op i badekaret og var snot forkølet næsten hele ugen
22-11-2018 12:21skrevTom Sørensen
Første gang jeg rejste med fly til Mallorca Drak jeg en flaske gin, vågnede op i badekaret og var snot forkølet
19-11-2018 14:00skrevFinn Sørensen
Min kone og jeg var på minicruise til Stavanger og blev sat af i Stavanger (troede jeg) kl 7 Ca. Det viste sig at være 15 km fra byen den lagde til kaj. Der var ingen taxaer så vi begyndte at gå. Vi kom til en stor vej og fandt et busstoppested. En bus stoppede og den kørte først væk fra Stavanger og siden til Stavanger. Heldigt tænkte jeg. Problemet var bare at chaufføren ikke tog Euro, selvfølgelig, og heller ikke visakort. Så vi måtte fortsat gå. Vi mødte flere taxaer som ikke stoppede. Konen var mildt sagt ikke tilfreds. Heldigvis forbarmede buschaufføren sig over os og vi fik lov at køre gratis til Stavanger. Der fik jeg med det samme hævet norske kroner ????
18-11-2018 15:31skrevFinn Møller
Den værste ferie var i år. Vi var sikker på at vi ville til Østrig som vi plejer men så blev konen syg. SURT. Nu er hun rask men nu er det vinter og vi står ikke på ski. Nu ser vi bare frem mod 2019.
18-11-2018 14:24skrevellen staugaard
En tur til Frankrig, hvor vi skulle til Bayeux GPS var blevet stillet forkert ind så vi var på vej mod Paris i stedet. Da vi fandt ud af det var den forkerte retning
18-11-2018 08:37skrevLotte Birch
En bilferie til det østlige Polen med 2 små drenge på bagsædet, køletaske imellem dem og bilen proppet med soveposer, gummibåd, tøj, forplejning..... i en lille Fiesta. Det startede forfærdeligt, men endte godt - som i alle eventyr. Start København hos venner, hvor mor på vej ud af døren til Polensfærgen knalder hovedet i hjørnet af et køkkenskab. De forreste nummerplader bliver stjålet på færgen, hvilket medfører ekstremt mange politistop på vejen. Efter 15 timers kørsel på hulveje konstaterer vi ved midnat, at den reserverede campinghytter er udlejet til anden side. Efter at venlig hotelejer har givet os husly for natten, vågner ældstedrengen med høj feber og halsbetændelse. Men derefter blev ferien bare bedre og bedre ????
16-11-2018 10:58skrevGitte Lauge Andersen
Min værste ferie går tilbage til 1988, vi havde båd og skulle ud og sejle vi starter med at glemme alt tøj til vores søn på 1 1/2 år, vender om og henter. vi blæser inde på Vejrø i 4 dage og min søn på 5 taber sine briller i vandet inde i havnen, som vi får igen efter 3 uger da der kommer dykker og finder dem. Vi forsætter vores rejse til det sydfynske ø-hav utroligt smukt. da vi kommer til Marstal bliver min lille søn syg og vi må til lægevagten, han får noget medicin og bliver rask. Da vi så kommer hjem, havde der så været vandskade i hele vores hus og vi stod og skulle have åbent hus 14 dage efter, da min mand blev 40. det er en ferie jeg aldrig glemmer.
15-11-2018 09:41skrevElsebeth Vraabøl
En rigtig Tycho Brahe tur. For år tilbage skulle vi på ferie i Paris. Vi skulle afsted ret tidligt på morgenen, og lige netop her til morgen havde vores kat- som skulle i pension- besluttet sig for ikke at komme hjem. Så efter lang tids kalden , måtte vi lægge en seddel i naboens postkasse, om hun ville se efter vores kat og fodre den. Nå , så afsted til lufthavnen, det skulle gå lidt stærkt, så selvfølgelig blev vi "Blitzet" !!! Vi kom afsted og landede i Paris, men det gjorde vores bagage IKKE. Efter 1 times tid hvor vi på gebrokken Fransk/Engelsk fik udfyldt div. blanketter, kunne vi så tage til hotellet. Vi havde været så uforsigtige at lægge min mands medicin i kufferten (for sidste gang) så vi var nødt til at ringe til vores læge, men telefonen på hotellet virkede selvfølgelig ikke. Så det var en lang dag/nat inden vores bagage heldigvis dukkede op følgende dag. Resten af ferien gik fint, selvom vi desværre havde booket hotel i et lidt "Skummelt" kvarter. På hjemrejsen skulle vi med tog til lufthavnen , så for at være på den sikre side, havde vi dagen før gået turen. Da vi så havde kufferten på slæb, gik vi så mod Banegården, vi gik og gik og kunne ikke forstå at vi ikke kom frem, indtil vi opdagede at vi havde vent bykortet på hovedet !!! Så måtte vi jo vende om, alt gik godt -lige indtil vi kom i tanke om HVOR er vores bilnøgler!! Midt på gaden måtte vi så gennemrode vores kufferter- de var der ikke!! - Min mand måtte så LØBE tilbage til hotellet, imedens jeg gik til Banegården og ind på et toilet og gennemrode begge kufferter igen- uden resultat. Heldigvis viste det sig at nøglerne havde gemt sig helt bagerst i en skuffe - tænk hvis vi stod i Billund uden bilnøgler !!- Nå nu skulle vi til at have fart på, så vi stillede os i en MEGET lang kø, for at købe billet til toget. Det tog næsten en time inden vi kom til billetlugen, og tænk -så var det den FORKERTE luge. Vi skulle lige en etage ned. Heldigvis var køen her ikke så lang , så med et tog til lufthavnen. Vi nåede lige skranken til vores fly da de begyndte at stige ombord, så det var på et hængende hår. Flyturen gik utrolig nok uden flere forsinkelser- at den ene kuffert så var smadret ved ankomst til Danmark, ja det valgte vi simpelthen at overse. Nu ville vi bare HJEM , og heldigvis havde katten og så valgt at vende hjem. Men der skal gå lang tid inden turen går til Paris igen.

Seneste blogindlæg

BLACK FRIDAY: Gode tilbud og stor feriekonkurrence!
Natten til fredag den 23. november sænker vi priserne på nogle af vores største ferief...
61 Kommentarer
BLACK FRIDAY: FAKTA OCH TÄVLING
Natten till fredag den 23 november sänker vi priserna på några av Happydays semesterfavo...
15 Kommentarer
Filmen fra studieturen 2018
Grüβ Gott og gullashsuppe! Se filmen fra studieturen 2018, da Happydays indtog alperne i b...
1 Kommentarer

Seneste kommentar

Annette L.
KRYDSTOGT MED FORHINDRINGER I foråret 2012 skulle vi på vores første krydstogt. Skibet skulle afsejle fra Dubai. Den planlagte flyvetid fra Danmark skulle blot være nogle få timer, men den samlede rejsetid endte med at blive på 60 timer! Problemerne begyndte ved den planlagt mellemlanding i Amsterdam. Her var der kommet lidt sne og derfor kunne vi ikke lande men blev i stedet omdirigeret til Bruxelles. Efter vi var landet her sad vi en rum tid i flyet, før det fløj til Amsterdam, hvor den videre afgang til Dubai var aflyst. Her fik vi lov til at stå og stå i timelange køer på et hårdt cementgulv blot for absolut ingen brugbare informationer at få. Vi fik dog til sidst et hotel, som vi kunne vente på. Da vi ikke kunne få fat vores bagage, hvori vi havde pakket vores overtøj, frøs vi nærmest til ispinde, da vi ventede i lang tid på en taxa. Dagen efter blev alternativet så at vi skulle vi flyve fra Amsterdam via London til Dubai. Det lykkedes og glade sad vi i London i flyet med kurs mod Dubai. Efter 6 timer i flysædet uden hverken vådt eller tørt fik vi til sidst at vide at flyet altså ikke kom nogen vegne den aften! Så igen ud i kulden for at vente på en taxa og ind på endnu et hotelværelse. Endelig, endelig på tredjedagen fløj vi til Dubai. Da vi kom dertil, var krydstogtskibet dog for længst dampet af, så det gik med taxa gennem 300 km ørken for at indhente skibet i dets næste havn. Da vi kom til havnen, vendte taxachaufføren straks om, og så stod vi alene, og så landgangsbroen blive trukket op. Desperationen i vore blikke formildede dog skibsofficeren, som allernådigst lod os komme med tre dage for sent. Vi havde dog stadig ingen bagage og vores rejsetøj var ved at være godt nusset, så vi kunne slet ikke leve op til skibets fornemme dresscode. Vi listede os rundt langs panelerne i vores i nød indkøbte reklametøj fra skibets souvenirbutik. Vi blev genforenet med vore kufferter dagen før hjemrejsen. Efter mængden af bagagemærker at dømme havde de været på en endnu mere omstændelig omvej, end vi selv havde!
Bernt Salzwedell
Et efterår rejste vi til Tyrkiet. Det regnede fra ankomsten i lufthavnen og til flyafgang hjem otte dage senere. Hotellet havde ingen varme, og når man skulle indtage dagens måltider, foregik det i bare fødder, da der stod cirka 10 cm vand i restauranten. At tørre håndklæder var en umulighed. Når man bestilte vin etc. i restauranten, skulle man betale med perler med forskellige farver og værdi., som man købte for EURO. Det tog sin tid at betale, da jeg tabte en af perlekæderne på gulvet, og alle perlerne tog på sejltur i restauranten. Men man tager den da bare med ro: Hver morgen gik en ven og jeg ned til badestranden, iført badebukser og paraply, og så gik vi ud til navlen, mens vi sang "I'm singing in the rain". Det kunne tjenerne godt lide, så vi fik RAKI til at varme os på efter morgenbadet. Vi fik ingen souvenirs med hjem, for praktisk talt alle forretninger var gået i vinterhi, og de få, der var åbne, havde et meget træt personale. På en bådtur i regnvejr tabte jeg mit kamera, så jeg har desværre ikke nogen billeder fra denne skønne ferie :-).
Esther Krogh Hansen
En ferie jeg aldrig glemmer på godt og ondt. I marts 2007 skulle min veninde og jeg til Costa Rica , og med tog fra Århus til lufthavnen i Kastrup. Der var varslet snestorm og jeg tog toget tidligere for at være sikker på at nå frem. Århus var allerede lukket for udkørsel om aftenen, og vi skulle flyve næste eftermiddag. Da vi ankom til hovedbanegården i København stoppede toget. De ventede på en lokofører som var forsinket på grund af vejret og arbejdstiden var udløbet for den pågældende. Til sidst fandt vi et S tog og smed kufferten ned ad trappen i snedriverne, og nåede endelig lufthavnen. vi sad så og ventede til om eftermiddagen før banerne var ryddet. Så da vi kom til Amsterdam var vores fly fløjet. Vi stod i kø for om bookning , hjælp til at ringe til rejsebureau og afbestille nat og udflugt første dag i Costa Rica. Vi skulle mellem lande i Miami og vi måtte ikke få vores kuffert. Vi insisterede og fik dem endelig langt om længe og fik booket en overnatning. Næste dag med taxa til Amsterdam lufthavn , fly vouchers, og denne gang mellemlanding i Mexico City. ( godt vi fik kufferten, ellers var den havnet i Miami ) Da vi ankom til Mexico foer vi vild i lufthavnen og endte i P. kælderen. Op og ned med elevator til vi endelig fandt ankomsthallen. MEN så startede problemerne først rigtigt. Vi afleverede først de grønne migrationspapirer og så bad Man om en E. Ticket , men vi havde kun en printet voucher. Så blev vi sendt til en anden skranke som sendte os tilbage igen. Ingen ville hjælpe os. Til sidst fandt vi en rigtig politi betjent og spurgte hvad vi skulle gøre, om vi skulle blive i Mexico, og han gik hen til skranken og med løftet pegefinger beordrede Dem til at give os vores flybilletter. Da han var gået spurgte de så om migrations papirerne som vi havde givet, hvilket De benægtede. Vi bad hende kigge i papirkurven, ellers vi ville hente betjenten igen. Til sidst lykkedes det, og da var tiden så knap at vi var ved at misse flyet til Costa Rica. Heldigvis fik vi en god ferie med mange oplevelser. Da vi skulle hjem igen var flyet forsinket til vores held, for da De skulle printe min billet gik systemet ned og vi ventede spå længe, at vi lige med nød og næppe nåede afgangen trods forsinkelsen i Costa Rica. Vi snakker tit om den tur og var glade for, at vi var 2 til at støtte hinanden.

Populære tags

Vi bruger cookies. Læs mere..