hoteller til ferien med happydays
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 130 Antal kommentarer: 294 Antal følgere: 14 Følg denne blog
Sommerens katastrofevejr bør ændre dine rejsevaner
14-09-2017
Rejsetrend: Man skal være tidligt ude for at sikre sig en ferie med solgaranti næste år. Her hos Happydays har vi taget konsekvensen og tilbyder ændringsgaranti, der gør det trygt for alle at bestille sommerferien 2018 allerede nu.

Book nu og ombestem dig senere!
Mens regnen klasker mod ruden, og erindringerne om det katastrofevejr, vi oplevede i sommer, stadig står skarpt i hukommelsen, søger vi varmere himmelstrøg frem på skærmen, og et par klik senere er familiens sommerferie bestilt og betalt.

Den der kommer først til mølle får det største udvalg og de billigste priser! Men hvis du i kampens hede er kommet til at booke ferien midt i mormors 90 års fødselsdag, eller hvis du næste forår pludselig får lyst til at besøge et helt andet sted i Europa – så kan det blive en dyr affære at fortryde sin rejsebestilling.

Det kan være svært at overskue konsekvenserne ved at bestille næste års sommerferie så tidligt som nu. Bliver man forhindret i at tage af sted, er det nemlig ofte dyrt at ændre rejsen – og det kan jo ødelægge enhver feriestemning. Derfor har vi valgt at give vores gæster en ekstra tryghed ved at indføre ændringsgaranti.

Ændringsgarantien gør dig feriefleksibel
Hos Happydays er filosofien at sikre dig glade feriedage, så her kan du frit ombooke din rejse op til 30 dage før afrejse, når du benytter dig af Happydays’ ændringsgaranti til 99 kr. Derfor kan du trygt sætte bestilling af sommerferien på to-do listen blandt efterårets hyggeopgaver. For hvis du bestiller sommerferien allerede nu, opnår du nemlig mange fordele: Du sikrer dig den bedste pris og helt rigtige destination samt slipper for stress og jag i 11. time, når sommervejret i Danmark næste år nok atter viser sig fra sin sædvanlige side.

Ændringsgarantien hos Happydays har også en ekstra indbygget service. Booker du om til et billigere ophold, udsteder Happydays nemlig differensen i et rejsegavekort. På den måde er dine penge aldrig spildt. Og det gælder i øvrigt ikke kun sommerferien, men alle rejser, du bestiller på happydays.nu – blot du benytter ændringsgarantien senest 30 dage før afrejse.

Læs mere om, hvordan du sikrer tryghed med Happydays’ ændringsgaranti her

De bedste tilbud får du med nyhedsbrevet
Vil du have fordelene direkte i din indbakke – nyhederne først, særlige medlemsrabatter og kampagnetilbud til book-tidligt-pris? Så er Happydays’ gratis medlemsklub et godt sted at starte. Er du ikke allerede medlem, så tilmeld dig i dag – og hold øje med nyhedsbrevet. Det er hér, du finder de bedste tilbud:

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Top 5 over Happydays’ mest populære rejsemål sommeren 2018
Norditalien: Gardasøen og Toscana er danskernes italienske yndlinge. Her går badefornøjelser og kulturoplevelser op i en højere enhed med Italiensk temperament og det søde sommerliv.

Østrig: Tyrol og Salzburgerland er kendt som Alpernes hjerte, og med sine majestætiske alper og familievenlige hoteller har de smukke alperegioner gjort stormkur til børnefamilierne. Her kan du f.eks. køre over en af Europas mest imponerende bjergveje, Grossglockner Hochalpenstrasse

Alsace: Velkommen til Frankrigs mindste region, der også en af landets mest populære. Mange forbinder nok navnet med gode vine – og det med god grund. For lige så mange er Alsace nummer ét, når det postkortidylliske landsbyer.

Normandiet: Denne franske perles skønhed og gode beliggenhed har gjort den til et historisk ombejlet område, besøgt af både romerske legioner og eventyrlystne vikinger. Her søger folk hen for at opleve D-dags-kysterne, sublim madkultur og den helt autentiske franske stemning.

Mosel og Rhinen: Oplev den magiske stemning langs floderne Mosel og Rhinen, der snor sig gennem verdens måske smukkeste flodlandskaber. Her mødes historisk kultur med vinbyernes idyl og al den sydtyske charme, den kan trække!

Læs mere om de populære rejsemål og andre solskinsdestinationer hos Happydays her
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Kvalitetstid #Sommersjov

Seneste blogindlæg

BLACK FRIDAY: Gode tilbud og stor feriekonkurrence!
Natten til fredag den 23. november sænker vi priserne på nogle af vores største ferief...
61 Kommentarer
BLACK FRIDAY: FAKTA OCH TÄVLING
Natten till fredag den 23 november sänker vi priserna på några av Happydays semesterfavo...
15 Kommentarer
Filmen fra studieturen 2018
Grüβ Gott og gullashsuppe! Se filmen fra studieturen 2018, da Happydays indtog alperne i b...
1 Kommentarer

Seneste kommentar

Annette L.
KRYDSTOGT MED FORHINDRINGER I foråret 2012 skulle vi på vores første krydstogt. Skibet skulle afsejle fra Dubai. Den planlagte flyvetid fra Danmark skulle blot være nogle få timer, men den samlede rejsetid endte med at blive på 60 timer! Problemerne begyndte ved den planlagt mellemlanding i Amsterdam. Her var der kommet lidt sne og derfor kunne vi ikke lande men blev i stedet omdirigeret til Bruxelles. Efter vi var landet her sad vi en rum tid i flyet, før det fløj til Amsterdam, hvor den videre afgang til Dubai var aflyst. Her fik vi lov til at stå og stå i timelange køer på et hårdt cementgulv blot for absolut ingen brugbare informationer at få. Vi fik dog til sidst et hotel, som vi kunne vente på. Da vi ikke kunne få fat vores bagage, hvori vi havde pakket vores overtøj, frøs vi nærmest til ispinde, da vi ventede i lang tid på en taxa. Dagen efter blev alternativet så at vi skulle vi flyve fra Amsterdam via London til Dubai. Det lykkedes og glade sad vi i London i flyet med kurs mod Dubai. Efter 6 timer i flysædet uden hverken vådt eller tørt fik vi til sidst at vide at flyet altså ikke kom nogen vegne den aften! Så igen ud i kulden for at vente på en taxa og ind på endnu et hotelværelse. Endelig, endelig på tredjedagen fløj vi til Dubai. Da vi kom dertil, var krydstogtskibet dog for længst dampet af, så det gik med taxa gennem 300 km ørken for at indhente skibet i dets næste havn. Da vi kom til havnen, vendte taxachaufføren straks om, og så stod vi alene, og så landgangsbroen blive trukket op. Desperationen i vore blikke formildede dog skibsofficeren, som allernådigst lod os komme med tre dage for sent. Vi havde dog stadig ingen bagage og vores rejsetøj var ved at være godt nusset, så vi kunne slet ikke leve op til skibets fornemme dresscode. Vi listede os rundt langs panelerne i vores i nød indkøbte reklametøj fra skibets souvenirbutik. Vi blev genforenet med vore kufferter dagen før hjemrejsen. Efter mængden af bagagemærker at dømme havde de været på en endnu mere omstændelig omvej, end vi selv havde!
Bernt Salzwedell
Et efterår rejste vi til Tyrkiet. Det regnede fra ankomsten i lufthavnen og til flyafgang hjem otte dage senere. Hotellet havde ingen varme, og når man skulle indtage dagens måltider, foregik det i bare fødder, da der stod cirka 10 cm vand i restauranten. At tørre håndklæder var en umulighed. Når man bestilte vin etc. i restauranten, skulle man betale med perler med forskellige farver og værdi., som man købte for EURO. Det tog sin tid at betale, da jeg tabte en af perlekæderne på gulvet, og alle perlerne tog på sejltur i restauranten. Men man tager den da bare med ro: Hver morgen gik en ven og jeg ned til badestranden, iført badebukser og paraply, og så gik vi ud til navlen, mens vi sang "I'm singing in the rain". Det kunne tjenerne godt lide, så vi fik RAKI til at varme os på efter morgenbadet. Vi fik ingen souvenirs med hjem, for praktisk talt alle forretninger var gået i vinterhi, og de få, der var åbne, havde et meget træt personale. På en bådtur i regnvejr tabte jeg mit kamera, så jeg har desværre ikke nogen billeder fra denne skønne ferie :-).
Esther Krogh Hansen
En ferie jeg aldrig glemmer på godt og ondt. I marts 2007 skulle min veninde og jeg til Costa Rica , og med tog fra Århus til lufthavnen i Kastrup. Der var varslet snestorm og jeg tog toget tidligere for at være sikker på at nå frem. Århus var allerede lukket for udkørsel om aftenen, og vi skulle flyve næste eftermiddag. Da vi ankom til hovedbanegården i København stoppede toget. De ventede på en lokofører som var forsinket på grund af vejret og arbejdstiden var udløbet for den pågældende. Til sidst fandt vi et S tog og smed kufferten ned ad trappen i snedriverne, og nåede endelig lufthavnen. vi sad så og ventede til om eftermiddagen før banerne var ryddet. Så da vi kom til Amsterdam var vores fly fløjet. Vi stod i kø for om bookning , hjælp til at ringe til rejsebureau og afbestille nat og udflugt første dag i Costa Rica. Vi skulle mellem lande i Miami og vi måtte ikke få vores kuffert. Vi insisterede og fik dem endelig langt om længe og fik booket en overnatning. Næste dag med taxa til Amsterdam lufthavn , fly vouchers, og denne gang mellemlanding i Mexico City. ( godt vi fik kufferten, ellers var den havnet i Miami ) Da vi ankom til Mexico foer vi vild i lufthavnen og endte i P. kælderen. Op og ned med elevator til vi endelig fandt ankomsthallen. MEN så startede problemerne først rigtigt. Vi afleverede først de grønne migrationspapirer og så bad Man om en E. Ticket , men vi havde kun en printet voucher. Så blev vi sendt til en anden skranke som sendte os tilbage igen. Ingen ville hjælpe os. Til sidst fandt vi en rigtig politi betjent og spurgte hvad vi skulle gøre, om vi skulle blive i Mexico, og han gik hen til skranken og med løftet pegefinger beordrede Dem til at give os vores flybilletter. Da han var gået spurgte de så om migrations papirerne som vi havde givet, hvilket De benægtede. Vi bad hende kigge i papirkurven, ellers vi ville hente betjenten igen. Til sidst lykkedes det, og da var tiden så knap at vi var ved at misse flyet til Costa Rica. Heldigvis fik vi en god ferie med mange oplevelser. Da vi skulle hjem igen var flyet forsinket til vores held, for da De skulle printe min billet gik systemet ned og vi ventede spå længe, at vi lige med nød og næppe nåede afgangen trods forsinkelsen i Costa Rica. Vi snakker tit om den tur og var glade for, at vi var 2 til at støtte hinanden.

Populære tags

Vi bruger cookies. Læs mere..