hoteller til sommerferien med happydays
cd top arrow

Tina Spanggaards Rejseblog

Tina Spanggaard
Blog oprettet: 08-08-2013 Blogindlæg i alt: 1 Antal kommentarer: 1 Antal følgere: 5 Følg denne blog
En hyggetur til Friedrichstadt med nogle gode venner...
26-09-2012
Jeg sad og læste søndagsavisen, og halløj....En helsides annonce fra Happydays sprang mig i øjnene. Stederne de havde valgt til annoncen så hyggelige ud, og var super billige. Jeg for straks ind og ringede til min bedste ven og søster. "Vil I med på en miniferie til Tyskland"?. Det ville de hjertens gerne, og min søster spurgte, om vi var så heldige, at Happydays mon havde noget til Friedrichstadt "Lille Amsterdam", som hun SÅ gerne ville besøge. Det havde de da selvfølgelig, og 1-2-3 var beslutningen truffet. Vi vidste, at et par af vores fælles venner også gerne ville til "Lille Amsterdam", så de blev kontaktet, og ville da rigtig gerne med os. Så rejserne blev bestilt og betalt på få minutter, og hvor vi glædede os. Dag 1. Vi mødtes alle i Slagelse, hvor vi selv bor, og drog sydpå en septemberdag til middag, og nåede Friedrichstadt og Hotel Aquarium sidst på eftermiddagen. Sikke et hyggeligt og fint hotel. Happydays havde ikke overdrevet, tværtimod. Vi blev indkvarteret i en af de tilstødende bygninger. Dog på 3 sal, hvad var lidt hårdt for bentøjet. Men de værelser Med de værelser vi så fik, gjorde det ikke spor. Min mand og jeg pakkede ud, og besluttede at gåen tur inden aftensmaden. Vi frydede os over at være i denne hyggelige by, og glædede os til at se, hvad de havde kreeret til aftensmad. Og det var lækkert, en dejlig suppe, 3 hovedretter at vælge imellem, og en dejlig dessert. Efter middagen gik vi alle op på vores værelse og planlagde hvad vi skulle lave dagen efter. Dag 2. Hotellet bød på en flot morgenmadsbuffet med alt hvad hjertet kunne begære og vi gik derefter ned til turbådene. Vi fik en rundfart i byen og omegn, og havde en skipper med humor, så lattermusklerne blev flittig rørt. Efter turen gik vi ind i en hyggelig fiskerestaurant hvor nogle fik fisk og andre fik en ”kurrywurst”. Efterfølgende gik nogle ud og shoppede og andre lejede en eldrevet båd, som de sejlede rundt i. Alle mødtes på en af byens caféer, hvor vi fik nogle lækre isdesserter. Eftermiddagen blev brugt på endnu en gåtur rundt i byen, mens andre nappede en ”morfar”. Middagen var igen uovertruffen. Dag 3. Desværre regnede det i stride strømme, men vi kørte til Husum, og fik set ebbe, som aldrig før. Skibene lå på bunden i havnen. Det var et pudsigt syn. Så gik vi på opdagelse hver for sig, da vi havde forskellige ting vi ville kigge efter. Vi mødtes i en restaurant hvor vi fik lidt at spise, og kørte så tilbage til Friedrichstadt, hvor vi fandt lidt butikker uden for byen vi måtte ind i. Til middagen blev vi endnu engang forkælet med de dejligste spiser. Så godt. Her 3. aften fik vi 4 retter. Lækkert. Det var en dejlig afslappende tur, og det er bestemt ikke sidste gang vi besøger ”det lille Amsterdam”
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
24-10-2012skrevElin Marie Bredberg
Helt enig ang. byen, hotellet og den herlige iderige mad. Det søde og effektive personalet er også helt i top. Området byder på mange gode udflugter.
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere