hoteller til ferien med happydays
cd top arrow

Inge Ekelunds Rejseblog

Inge Ekelund
Blog oprettet: 04-07-2012 Blogindlæg i alt: 17 Antal kommentarer: 16 Antal følgere: 6 Følg denne blog
Så nåede vi til Fünf Linden i Wickerode i Harzen
14-07-2012
Vi forlod Chateau Fort i Sedan i går i regnvejr. Turen gik over Belgien med en langsommelig omkørsel på grund af vejarbejde så vi nåede først Luxemburg en time senere end planlagt. Til gengæld var turen her flot da solen atter brød igennem. Derefter gik det over stok og sten gennem de første par hundrede km over Tyskland. MEN så stoppede tidsplanen fuldstændig for her dukkede der vejarbejde efter vejarbede op. Det gav selvfølgelig en masse kødannelser. Men ak da vi endelig nåede frem til Kassel gik alt helt i stå på grund af de sædvanlige fredagskøer og endnu en gang vejarbejde.... Så 9½ time senere (vores tidsplan lød på 6½) nåede vi endelig frem til Wickenrode og Hotel Fünf Linden. Fünf Linden er et rart og flot sted. Vi har fra værelset udsigt ud over træerne og der løber en å så hurtigt af sted under vores vinduer at vi kan høre den bruse gennem det åbne vindue. Måske skulle man prøve at kaste en snøre ud og se om det giver noget !!! Men nej så blev det spisetid i Restauranten og vi fik serveret en 4 retters menu i en størrelsesorden så vi ikke kunne spise op. først suppe, bagt kartoffel med indhold, 2 store svinekotteletter med kartofler, champignonsovs og salat og sidst men ikke mindst en varm pandekage med frugter og lidt chokoladesauce. Og så kaffe og værsågod vi var klar til at slukke natlampen. 1. dag i Wickerode tog vi en tur op i Harzen og endte i Quedlinburg der er en rigtig gammel by med over 1200 gamle fredede bindingsværkhuse og som de skriver i Happydays er byen på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Byen tog os med storm så vi slog os straks ned på det første torv med varm kaffe dampende på bordet og så verden gå forbi. På markedspladsen længere nede i byen så vi et optog af Landsknægte og koner - klædt ud i dragter fra dengang byen så dagens lys. Vi følte os heldige fordi vi så dem. Vi fotograferede på livet løs for lige meget hvilken retning øjet faldt var der noget meget smukt at se på ved de gamle bygninger. Der var masser af blomster arrangeret rigtig fint ved og på husene så de tog sig rigtig godt ud. Solen strålede fra en klar himmel de timer vi tilbragte i byen. Men aldrig så snart vi havde sat os ind i bilen for returnerer til Fünf Linden og eftermiddagsteen åbnede sluserne foroven igen. Nå men pyt vi nåede teen og kagen. Selv vejret blev godt igen. Vi har indtaget endnu en overdådig middag i Restauranten, igen måtte vi lade noget gå retur til køkkenet. Mængderne er for store men smagen og udseendet er helt perfekt. Og det må man sige at personalet også er, der mangler intet selvom vi har ledt lidt efter det.
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Seneste blogindlæg

BLACK FRIDAY: Gode tilbud og stor feriekonkurrence!
Natten til fredag den 23. november sænker vi priserne på nogle af vores største ferief...
61 Kommentarer
BLACK FRIDAY: FAKTA OCH TÄVLING
Natten till fredag den 23 november sänker vi priserna på några av Happydays semesterfavo...
15 Kommentarer
Filmen fra studieturen 2018
Grüβ Gott og gullashsuppe! Se filmen fra studieturen 2018, da Happydays indtog alperne i b...
1 Kommentarer

Seneste kommentar

Annette L.
KRYDSTOGT MED FORHINDRINGER I foråret 2012 skulle vi på vores første krydstogt. Skibet skulle afsejle fra Dubai. Den planlagte flyvetid fra Danmark skulle blot være nogle få timer, men den samlede rejsetid endte med at blive på 60 timer! Problemerne begyndte ved den planlagt mellemlanding i Amsterdam. Her var der kommet lidt sne og derfor kunne vi ikke lande men blev i stedet omdirigeret til Bruxelles. Efter vi var landet her sad vi en rum tid i flyet, før det fløj til Amsterdam, hvor den videre afgang til Dubai var aflyst. Her fik vi lov til at stå og stå i timelange køer på et hårdt cementgulv blot for absolut ingen brugbare informationer at få. Vi fik dog til sidst et hotel, som vi kunne vente på. Da vi ikke kunne få fat vores bagage, hvori vi havde pakket vores overtøj, frøs vi nærmest til ispinde, da vi ventede i lang tid på en taxa. Dagen efter blev alternativet så at vi skulle vi flyve fra Amsterdam via London til Dubai. Det lykkedes og glade sad vi i London i flyet med kurs mod Dubai. Efter 6 timer i flysædet uden hverken vådt eller tørt fik vi til sidst at vide at flyet altså ikke kom nogen vegne den aften! Så igen ud i kulden for at vente på en taxa og ind på endnu et hotelværelse. Endelig, endelig på tredjedagen fløj vi til Dubai. Da vi kom dertil, var krydstogtskibet dog for længst dampet af, så det gik med taxa gennem 300 km ørken for at indhente skibet i dets næste havn. Da vi kom til havnen, vendte taxachaufføren straks om, og så stod vi alene, og så landgangsbroen blive trukket op. Desperationen i vore blikke formildede dog skibsofficeren, som allernådigst lod os komme med tre dage for sent. Vi havde dog stadig ingen bagage og vores rejsetøj var ved at være godt nusset, så vi kunne slet ikke leve op til skibets fornemme dresscode. Vi listede os rundt langs panelerne i vores i nød indkøbte reklametøj fra skibets souvenirbutik. Vi blev genforenet med vore kufferter dagen før hjemrejsen. Efter mængden af bagagemærker at dømme havde de været på en endnu mere omstændelig omvej, end vi selv havde!
Bernt Salzwedell
Et efterår rejste vi til Tyrkiet. Det regnede fra ankomsten i lufthavnen og til flyafgang hjem otte dage senere. Hotellet havde ingen varme, og når man skulle indtage dagens måltider, foregik det i bare fødder, da der stod cirka 10 cm vand i restauranten. At tørre håndklæder var en umulighed. Når man bestilte vin etc. i restauranten, skulle man betale med perler med forskellige farver og værdi., som man købte for EURO. Det tog sin tid at betale, da jeg tabte en af perlekæderne på gulvet, og alle perlerne tog på sejltur i restauranten. Men man tager den da bare med ro: Hver morgen gik en ven og jeg ned til badestranden, iført badebukser og paraply, og så gik vi ud til navlen, mens vi sang "I'm singing in the rain". Det kunne tjenerne godt lide, så vi fik RAKI til at varme os på efter morgenbadet. Vi fik ingen souvenirs med hjem, for praktisk talt alle forretninger var gået i vinterhi, og de få, der var åbne, havde et meget træt personale. På en bådtur i regnvejr tabte jeg mit kamera, så jeg har desværre ikke nogen billeder fra denne skønne ferie :-).
Esther Krogh Hansen
En ferie jeg aldrig glemmer på godt og ondt. I marts 2007 skulle min veninde og jeg til Costa Rica , og med tog fra Århus til lufthavnen i Kastrup. Der var varslet snestorm og jeg tog toget tidligere for at være sikker på at nå frem. Århus var allerede lukket for udkørsel om aftenen, og vi skulle flyve næste eftermiddag. Da vi ankom til hovedbanegården i København stoppede toget. De ventede på en lokofører som var forsinket på grund af vejret og arbejdstiden var udløbet for den pågældende. Til sidst fandt vi et S tog og smed kufferten ned ad trappen i snedriverne, og nåede endelig lufthavnen. vi sad så og ventede til om eftermiddagen før banerne var ryddet. Så da vi kom til Amsterdam var vores fly fløjet. Vi stod i kø for om bookning , hjælp til at ringe til rejsebureau og afbestille nat og udflugt første dag i Costa Rica. Vi skulle mellem lande i Miami og vi måtte ikke få vores kuffert. Vi insisterede og fik dem endelig langt om længe og fik booket en overnatning. Næste dag med taxa til Amsterdam lufthavn , fly vouchers, og denne gang mellemlanding i Mexico City. ( godt vi fik kufferten, ellers var den havnet i Miami ) Da vi ankom til Mexico foer vi vild i lufthavnen og endte i P. kælderen. Op og ned med elevator til vi endelig fandt ankomsthallen. MEN så startede problemerne først rigtigt. Vi afleverede først de grønne migrationspapirer og så bad Man om en E. Ticket , men vi havde kun en printet voucher. Så blev vi sendt til en anden skranke som sendte os tilbage igen. Ingen ville hjælpe os. Til sidst fandt vi en rigtig politi betjent og spurgte hvad vi skulle gøre, om vi skulle blive i Mexico, og han gik hen til skranken og med løftet pegefinger beordrede Dem til at give os vores flybilletter. Da han var gået spurgte de så om migrations papirerne som vi havde givet, hvilket De benægtede. Vi bad hende kigge i papirkurven, ellers vi ville hente betjenten igen. Til sidst lykkedes det, og da var tiden så knap at vi var ved at misse flyet til Costa Rica. Heldigvis fik vi en god ferie med mange oplevelser. Da vi skulle hjem igen var flyet forsinket til vores held, for da De skulle printe min billet gik systemet ned og vi ventede spå længe, at vi lige med nød og næppe nåede afgangen trods forsinkelsen i Costa Rica. Vi snakker tit om den tur og var glade for, at vi var 2 til at støtte hinanden.

Populære tags

Vi bruger cookies. Læs mere..