rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
rejseinspiration
cd top arrow
    Aktuelt - små historier fra Happydays
    Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 117 Antal kommentarer: 8 Antal følgere: 14 Følg denne blog 
Det sker i Hamburg i julen
05-10-2015

Overvejer du at holde jul i Hamburg? Så har du helt sikkert et par spørgsmål til julen i den populære storby. Har butikkerne åbent juleaften? Hvornår lukker de traditionsrige julemarkeder ned? Og kan vi overhovedet få noget at spise i juledagene? Få her en lynguide til julen på hamburgsk manér.

Julen i Hamburg er på mange måder en hel del anderledes end julen herhjemme. I Danmark er (stor)byernes liv og leben stort set ikke-eksisterende i juledagene. Men i Hamburg er der fut under festlighederne!

Ingen jul uden julemarked
Gå ikke glip af byens mange legendariske julemarkeder, der uden sammenligning er nogle af Europas allerflotteste. Den indre by bugner af juleboder og kreative kunsthåndværkere, der sælger ud af hyggen på et hav af julemarkeder med hvert sit særlige tema. Her er bl.a. økologisk julemarked, hansestads-julemarked og det traditionelle Hamburg marked, der samler julespecialiteter fra hele Tyskland. Oplev også dygtige punchbryggere, kagebagere og de fem traditionelle juleskibe ved Jungfernstieg, hvor det vrimler med tryllekunstnere og jonglører...og hjemmebagte småkager (mums!). Det store julemarked foran byens imponerende rådhus er seneste stemningsfulde skud på stammen. 

Hamburg er kendt og elsket for sine historiske og hyggelige julemarkeder med velsmagende juleknas, glohed glühwein og alskens julesager - præcis som traditionen foreskriver. Her finder du alle de dufte og specialiteter, som de tyske julemarkeder er så berømte for...og lidt til. Du behøver derfor ikke rejse længere væk end til Hambrug for at købe ægte tyske julevarer som f.eks. originale Lebkuchen (julekager) fra Nürnberg eller træhåndværk fra Erzgebirge.  

D. 23. december lukker flere af markederne først ned kl. 22, så skal du fejre jul i Hamburg, anbefaler vi en tur på marked lillejuleaften. Mange af markederne holder åbent helt indtil d. 30. december, så der er rig mulighed for at indsnuse den gode julestemning både før, under og efter juledagene. 

Mad & drikke i julen
Juleaften er - i modsætning til i Danmark - ikke den store spisedag. Byen er relativt stille juleaften, hvor butikkerne lukker ned omkring kl. 14. Du kan derfor sagtens nå lidt juleshopping inden julefreden sænker sig, og aftenen nydes med et fredeligt aftenmåltid på dit hotel i selskab med en god flaske vin. Husk at spare på appetitten, for d. 25. december går det nemlig for alvor løs i Hamburg. Juledag (1. juledag) er én af årets allerstørste spisedage i Hamburg. Her holder restauranter og caféer åbent, og byen myldrer med lokale, der fejrer juledag med en festmiddag ude i den pulserende by. Gå ikke glip af en god kop kaffe med kig til byens liv eller et velsmagende måltid mad på én af byens mange hyggelige restauranter.

Hamburg - en sikker favorit
Hamburg er med andre ord perfekt til dig, der både ønsker at slippe for julens stress og jag, men samtidig gerne vil opleve det ypperste indenfor europæisk julemarkedstradition. Og så er herlige Hamburg jo altid et besøg hver - også iført juleklær' og knas. 

Frohe Weihnachten og rigtig god tur til Hamburg! 

 

 

 

Tags på indlægget

#Tyskland
#Hamburg
#Best Western Premier Alsterkrug Hotel
#God hoteloplevelse
#Jul & nytår
#Miniferie
#Vintermagi
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Seneste blogindlæg

Spicy græskarsuppe
Hold influenzaen fra døren: Lav en hed og krydret græskarsuppe, der varmer i maven her i den mørke, kolde tid – og få et par tips til sidegevinster med opskriften. Denne suppe kan man sætte helt sit eget præg på alt efter smagsløgene. Her er f.eks. brugt tikka-karry, som har sin helt egen karakter, ingefær, der giver bid og kraft samt citron- og limesaft, der giver perfekt syre til græskarrets sødme – og MASSER af løg og chili. Man kan også tilsætte flåede tomater, hvis man...
0 Kommentarer
Glade jul, dejlige jul - i Tyskland
I juledagene tændes tusinde julelys i Tyskland på de mange stemningsfulde julemarkeder, så du skal ikke køre langt for at give julestemningen et kærligt skub i den helt rigtige juleretning. Tyskland har et rigt udbud af hyggelige julemarkeder med alt, hvad julehjertet begærer. Så følg duften af Glühwein og gran til en af de mange julekulisser.

Flensborg
Fra slutningen af november inviterer Flensborg dig ind i julelysenes skær, hvor handelsbyens gamle centrum fyl...
0 Kommentarer
Happy Halloween
Græskar både pynter og smager uhyggeligt godt. Og feriefabrikkens eget græskargysegalleri giver dig inspiration til græskarlygter lige her.

Snart er det allehelgensaften, og efterårsferien er helt oplagt til at skære og spise de græskar, som butikkerne lige nu bugner med.

Der kan laves cremet suppe til at lune i de mørke, blæsende efterårsaftener eller sprøde knasende græskarkerner på panden med olie og salt til din fredagsdrink. Til det skal du blot bru...
0 Kommentarer

Seneste kommentar

Karin
Et skønt område! Og det lyder slet ikke dårligt at få en gratis guide til gode vingårde, når man alligevel er i området....
Ulla
Jag älskar detta land helst tyrolen kolsassberg det var mycket fina ...
Ulla
Jag älskar detta land helst tyrolen kolsassberg det var mycket fina ...

Populære tags

cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere