hotel stella del mare
hotel stella del mare
hotel stella del mare
  • Stranden: 100 m
  • Solterrasse
  • Fri parkering
cd top arrow

Sommer og italiensk strandliv

8 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel ved Adriaterhavet, Italien

Glæd jer til at tilbringe sommerferien under Italiens strålende sol - på en blød sandstrand, som I let når via en kort sti fra hotellet. I behøver blot at tage sandalerne på og svinge strandtasken over skulderen, og så er I klar til en skøn dag på stranden. Jeres feriebase ligger i udkanten af byen Cervia (6,5 km), og her har I et glimrende udgangspunkt for en solferie ved Adriaterhavets kyst. I har også en mangfoldighed af kulturelle og historiske oplevelser i sigte - kan I løsrive jer fra stranden, så besøg for eksempel Rimini (26 km), San Marino (44 km) og Ravenna (32 km). Regionen Emilia-Romagna tilbyder jer den skønneste kyststrækning langs Adriaterhavet, og her bliver I hurtigt en del af den legendariske feriestemning, som er vokset frem gennem årene. Kør for eksempel sydpå til den berømste badeby Rimini, hvor I kan beundre romerske monumenter i den historiske bykerne, besøge de summende markeder på Piazza Cavour (åbent onsdage og lørdage) eller finde jer en ledig plads på den populære strand. Fortsætter I en smule sydpå, kommer I til den mondæne badeby Riccione (41 km): En relativt ny ferieby, som blev opdaget af Italiens overklasse i 1930'erne, da Mussolini-familien købte en smuk sommervilla her. Husk også at forkæle jer selv med shopping i det toldfri lilleputland San Marino, eller gå på opdagelse i den verdensarvslistede by Ravenna med imponerende mosaikker og historiske bygningsværker. Det kan også anbefales at tage en dagsudflugt til den traditionsrige hovedstad i Emilia-Romagna: Bologna (103 km). Byen grundlagdes af etruskerne omkring år 534 f.Kr., og den er stadig kendt for blandt andet sit universitet fra starten af 1000-tallet og som Italiens madmekka - her er et særdeles bredt udvalg af caféer og restauranter. For børn og legesyge sjæle venter ferieoplevelserne i den store forlystelsespark Mirabilandia (17,5 km) og i dyreparken Safari Ravenna (17 km). Vil I være aktive på ferien, kan I snuppe en runde golf på Adriatic Golf Club Ceriva (9,5 km) eller svinge ketsjeren på Circolo Tennis Cervia (11 km). Men glem ikke at nyde jeres nærområde: I havnebyen Cesenatico (5 km) finder I nemlig både beachvolleybaner, bådudlejning, små tivolier og masser af isbarer samt Piadina-boder, hvor I kan købe det populære fladbrød Piadina (en regional specialitet), som er fyldt med friskost, salami og rucola med mere. I den hyggelige havneby kan I også slentre langs kanalerne og havnemiljøet, som er tegnet af Leonardo da Vinci i 1500-tallet, og beundre de gamle fiskekuttere med deres farverige segl. Rigtig god solferie ved Adriaterhavets kyst!
Der er herlige strandture i sigte ved Adriaterhavets kyst
Her ligger den smukke Adriaterhavskyst lige for dine fødder
Sommerferie ved havet i Italien
Adriaterhavets bølger lokker til et svalende dyp - selv i de sene timer
Strand og vand under den italienske sommersol så langt øjet rækker
Bo ved den charmerende havneby, Cesenatico
Kanalerne og havnen i Cesenatico er tegnet af Leonardo da Vinci
Smag på de gode italienske vine
Her pryder de frodige vinmarker landskabet
Udforsk de livlige, italienske byer
Besøg populære Rimini på jeres ferie i Italien
Regionen Emilia-Romagna har en smuk kyststrækning
Oplev feriestemningen og de vidunderlige udsigter i Italien
Italien har masser af smuk arkitektur at vise frem - bl.a. i Sienna
I Rimini er der mange historiske pragtbygninger
En af de smukke broer i Rimini
På en halv time kan I nå til Ravenna
Oplev universitetsbyen Bologna på en dagsudflugt
Bologna er et spændende miks af historie og nutid
Gå på opdagelse og smag på de gode italienske delikatesser
Køb solmodne frugter og grønsager på markedet
Ingen laver velsmagende pastaretter som italienerne
I Bologna er der mange cafeer og restauranter
Smag også på de italienske oste
Bologna blev grundlagt allerede omkring år 534 f.Kr.

Ankomst

Hotel Stella del Mare

Hotel Stella del Mare
Hotel Stella del Mare
Hotel Stella del Mare
Hotel Stella del Mare
Hotel Stella del Mare
Hotel Stella del Mare
Hotel Stella del Mare
Hotel Stella del Mare
Hotel Stella del Mare
Hotel Stella del Mare
Hotel Stella del Mare
Hotel Stella del Mare

Adresse

Viale Sicilia, 84
I-48015 Tagliata di Cervia
Italien

Hotelfaciliteter

Hotel Stella del Mare er et enkelt turistklassehotel beliggende blot 100 meter fra Adriaterhavet - kun en række pinjetræer skiller hotellet fra Pinarella-stranden. Det lille hotel, som blev opført i 1972, er løbende moderniseret og består af etager med i alt 31 værelser. Beliggenheden i bydelen Tagliata i den sydlige del af byen Cervia (6,5 km) er rolig og hyggelig, og herfra kan I tage bussen til byens centrum hver time (stoppested 400 m). I bymidten findes flere butikker, caféer og restauranter.

Hotellet har reception (åben kl. 8-11 og 16-20), spisesal, bar, selskabslokaler med gratis trådløst internet (Wi-Fi), elevator og solterrasse på øverste etage.

Som Happydays-gæster har I gebyrfri parkering ved hotellet for 1 personbil (maks. 5 m.) pr. booking (værdi EUR 6,- pr. dag).

Rart at vide

Strandfakta
På stranden findes et betalingsomåde med mulighed for at leje liggestole og parasoller (gebyr mellem EUR 70,- og 80,- pr. perspn pr. uge) - ofte inkl. underholdning for børn. Her er også en strandsektion, som er gratis at anvende, og hvor I selv skal medbringe strandudstyr.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 16.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-10.00.
Middag serveres kl. 19.30-21.00.

Kæledyr er ikke tilladt på hotellet.

Rejsetips

0-50 km

  • Stranden ved Adriaterhavet: 100 m.
  • Nærmeste busstoppested: 400 m.
  • I havnebyen Cesenatico er blandt andet et badeland og masser af strandfornøjelser. Byen har historie tilbage til år 1302, men den berømte havn og kanal - tegnet af Leonardo da Vinci - byggedes først i år 1502: 5 km.
  • Cervias centrum med butikker, caféer og restauranter: 6,5 km.
  • Se saltproduktion på nært hold på Centro Visite Salina di Cervia. Her er også en butik, hvor I kan købe forskellige saltprodukter: 6 km.
  • Natural Park Cervia, som er en del af den regionale, verdensarvslistede park Po-deltat (67 km), er en naturskøn park med pinjeskov, vådmarker og vandrestier, der tager jer med gennem den varierede flora og fauna: 9 km.
  • Tag en runde golf på 18-hulsbanen på Adriatic Golf Club Ceriva. Her golfer I omgivet af cypresser og pinjetæer med skøn udsigt over landskabet: 9,5 km.
  • Oplev partystranden Papeete Beach, hvor man sommeren igennem arrangerer store musikfester: 10 km.
  • Spil tennis på Circolo Tennis Cervia: 11 km.
  • Få et indblik i dyrenes verden på Safari Ravenna. Her kan I tage med turittoget rundt til de forskellige indhegninger og komme helt tæt på alt fra majestætiske løver til farveskiftende kamelæoner: 17 km.
  • Forlystelsesparken Mirabilandia ligger lige uden for Ravenna. Den smukke, grønne park folder sig ud over 7 forskellige områder, hver især med masser af attraktioner for hele familien, shoppingmuligheder og restauranter. Her er også en stor aquapark med adrenalinpumpende rutsjebaner: 17,5 km.
  • Cesena, også kaldet de tre pavers by, ligger ved foden af Apenninerne og floden Savio: 19 km.
  • Rimini er den største by ved Adriaterhavets kyst. Den er blandt andet kendt for sin strand, sin historiske bymidte med romerske monumenter og den nyere, østlige bydel med boulevarden Lungomare, hvor barer, diskoteker og fortovcaféer danner en skøn atmosfære: 26 km.
  • Fiabilandia er en forlystelsespark for hele familien og byder blandt andet på en 4D-biograf: 31 km.
  • Den historiske Ravenna var i det vestromerske imperie en mægtig by, og her findes stadig et væld af imponerende, romerske monumenter. Byen er at finde på UNESCOs verdensarvsliste og er blandt andet kendt for sine storslåede mosaikker. Her er også en bred palet af kirker - og så kan I besøge poeten Dantes grav: 32 km.
  • Den mondæne badeby Riccione, som også kaldes Adriaterhavets Perle, er en stemningsfuld og livlig ferieby: 41 km.
  • Besøg lilleputlandet San Marino, hvor I kan handle toldfrit. Byen ligger smukt på Titanobjerget, og i den summende bykerne venter butikker, barer og restauranter: 44 km.
51-100 km

  • Borgen San Leo er højt hævet (539 m.ö.h.) og giver jer udsigt over den landlige idyl med frodige vinmarker og små osterier: 50 km.
  • Aquarium Di Cattolica er en gigantisk akvarieverden med masser af hajer og over 3000 fisk fra hele verden: 51 km.
  • Borgen Gradara opførtes i 1100-tallet og er en fascinerende rejse tilbage til middelalderen. Lad historiens vingesus løfte dig op, så snart du træder ind gennem de tykke borgmurer: 55 km.
  • Pesaro er kendt som operakomponisten Gioacchino Rossinis hjemby, og her arrangerer man hver sommer en stor musikfestival: 68 km.
  • Urbino bærer UNESCOs verdenskulturarv-stempel for sine imponerende levn fra renæssancen - både inden for kunst og arkitektur: 91 km.
Over 100 km

  • I Ferrara, som også er på UNESCOs efterstræbte lister og verdensarv, kan I opleve enestående bygningsværker som domkirken Castello Estense og de velbevarede bymure og voldgrave: 100 km.
  • Bologna er en historisk by fuld af kultur, og den siges at være Italiens madmekka. Besøg Piazza Maggiore (et af de smukkeste torve i verden), de to tårne Aseinelli (97 m) og Garisenda (48 m) og Basilica di San Petronio (en af verdens største kirker): 103 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Stella del Mare
Viale Sicilia, 84
I-48015 Tagliata di Cervia
Italien


E 012° 22.927'
N 44° 13.427'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Vi er Happydays - filmen om din feriefabrik
Baseret på 1 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
5 af 5
Service
5 af 5
Værelse/lejlighed
5 af 5
Faciliteter
3.3 af 5
Morgenmad
5 af 5
Aftensmad
5 af 5
Beliggenhed
5 af 5

Hotel Stella del Mare

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 3.349,-

Sommerferie i Italien inkl.

  • 7 overnatninger
  • 7 x morgenbuffet
  • 7 x 3-retters middag
  • 1 flaske vin pr. værelse ved ankomst
  • 2 flasker vand (50 cl) pr. værelse pr. dag
  • Fri parkering (værdi EUR 6 pr. dag) for 1 bil
  • Værelse med air-condition
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere