christies sdr hostrup kro
christies sdr hostrup kro
christies sdr hostrup kro
  • Velrenommeret kro
  • Velassorteret vinkælder
  • Hyggelige hotelhytter
cd top arrow

Gourmet på sønderjysk perle

4 dages kør selv-ferie på 3-stjernet kro i Sdr. Hostrup, Sønderjylland

Gode krotraditioner og kreativt kokkeri efter alle kunstens regler: Christie's Sdr. Hostrup Kro har specialiseret sig i at servere kvalitet for feinschmeckere garneret med lun stemning og lidt bedre service, end man måske lige er vant til. Den mondæne kro er en lille oase for det voksne publikum, der ønsker et par dages forkælelse i landlige omgivelser - I finder den lige syd for Aabenraa, midt i Sønderjyllands historiske landskab. Her hentes de fleste råvarer i kroens egen køkkenhave, der hører til blandt landets største, og under de lune stuer gemmer kroen på en velassorteret vinkælder med et stort udvalg af klassiske dråber. Kælderen vedligeholdes af dygtige og veluddannede fagfolk, så her kan I roligt hente råd og anbefalinger fra vinens liflige verden. Opholdet inkluderer naturligvis en gourmetoplevelse - for man har ikke været på Sdr. Hostrup Kro, før man har stiftet bekendtskab med den legendariske køkkenkunst. I bliver indkvarteret i lyse og hyggelige hotelhytter, der ligger frit og uforstyrret i kroens frodige park. Her i jeres grønne base kan I nyde en afslappet stund på den overdækkede terrasse, og uden for parken venter massevis af oplagte udflugtsmål i det sønderjyske. I Aabenraa (7 km) kan I slentre ad brostensbelagte gader i de gamle 1800-talskvarterer, nyde den friske luft på byens historiske havn eller tage turen ned gennem Danmarks længste, sammenhængende gågade. Lidt længere mod sydvest, i Tønder (45 km), er den sønderjyske charme gennemført i det summende byliv og på den gamle slotsbanke med museet Kulturhistorie Tønder, hvor I blandt andet kan se bondemøbler, sølvtøj fra Vestslesvig og de berømte tønderkniplinger. Om sommeren er byen vært for en af landets allermest stemningsfulde festivaler, nemlig Tønderfestivalen, som hvert år hylder folkemusikken og fællesskabet den sidste weekend i august. Men vi kommer ikke uden om det: Sønderjylland har ikke altid været dansk. Fra 1864 til 1920 var området under tysk styre efter den 2. Slesvigske Krig, og på Historiecenter Dybbøl Banke (25 km) kan I få hele beretningen om krigen og kampene ved Dybbøl. Man har desuden rekonstrueret et stykke skanse, en løbegrav og to soldaterbarakker, så I kan gå en tur i autentiske omgivelser. På banken ligger naturligvis også Dybbøl Mølle - Danmarks nationalsymbol i grænselandet. Der er én ting til, som I ikke kommer udenom på jeres sønderjyske ferie - og husk lige tandbørsten, for nu bliver det for alvor sødt: I kan ikke tage til Sønderjylland uden at opleve et ægte sønderjysk kaffebord. Her er ikke sparet på noget som helst, for sådan et kaffebord består af 7 bløde, 7 hårde og 7 tørre kager - og faktisk er også historien bag den sukkerholdige tradition ret sød: Da Sønderjylland var under tysk styre, havde områdets beboere kun ringe mulighed for at mødes om at være danske. Fællesskab omkring alkohol var særdeles forbudt, fordi preusserne mente, at procenterne løsnede vel meget op for de dansksindede gloser. I stedet mødtes de gæve jyder om kaffe og kage - og fordi deres jyske sind påbød dem konstant at overgå hinanden, ja, så voksede bordets glæder i en støt kurve. På kroen får I en forsmag på områdets lækkerier, nemlig en sønderjysk brødtorte til eftermiddagskaffen - men vil I have hele paletten, så tag til Gram Slot (50 km), hvor de står klar til at toppe jeres vildeste kagefantasier med hjemmebag i alle afskygninger. Velkommen - og velbekomme - i Sønderjylland!
Velkommen i Sønderjyllands historiske landskab
Jeres feriebase er den anerkendte Christie's Sdr. Hostrup Kro
Her er mange af råvarerne hjemmedyrkede i kroens store køkkenhave
Urter, grøntsager, frugter og rodfrugter vokser om kap i køkkenhaven, der er blandt landets største
Der kræses om servicen, omgivelserne - og ikke mindst maden!
Råvarerne fra egen køkkenhave bliver til inspirerende menuer
Her bliver I indkvarteret i det grønne - i kroens hyggelige hotelhytter
Christie's Sdr. Hostrup Kro er en oase for livsnydere
På en udflugt er Dybbøl Banke Sønderjyllands måske mest berømte seværdighed
Men der venter flere andre stemningsfulde oplevelser i det sønderjyske
Tag en slentretur gennem Aabenraas brostensbelagte gader
Nyd en frokost på en lokal café omgivet af  historisk bymiljø
... eller besøg Sønderborg med det smukke Sønderborg Slot
De blå flag vajer ved mange af de sønderjyske strande
... her ser I Hejlsminde Strand med gode muligheder for afslapning ved bredden
Tag et hvil midt i Tønders særlige charme
Mød vægterne i Haderslevs hyggelige gader
På Gram Slot kan man opleve det store sønderjyske kagebord
I Sønderjylland er det også oplagt at aflægge royalt visit på Gråsten Slot
Nyd nærværet i skønne omgivelser på Christie's Sdr. Hostrup Kro

Ankomst

Christie's Sdr. Hostrup Kro

Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro
Christie's Sdr. Hostrup Kro

Adresse

Sdr. Hostrup Østergade 21
6200 Aabenraa
Danmark

Hotelfaciliteter

"Til alle reisende deres Nødtørft og Bekvemmelighed". Sådan lyder Kong Christian V's forordning om offentlige herberger og værtshuse i Danmark fra 1695. Forordningen var landets allerførste, og det er stadig den, der gælder på Christie's Sdr. Hostrup Kro i dag. Her har det alle dage været formålet at betjene den rejsende på allerbedste vis og at være samlingssted for egnens befolkning - lige fra dengang, kroen blot havde et par kamre til overnatning, og krofatter både var byens købmand, isenkræmmer og stationsforstander foruden sin værtsgerning. I år 1920 - samme år som Sønderjylland kom hjem til Danmark - kom Johann og Marie Christensen til Sdr. Hostrup. Kroen, der på det tidspunkt var en blandet landhandel, blev til deres livsværk, og den blev i familien de næste 40 år, mens den løbende undergik restaurationer og udbygninger. Også sidenhen har forpagtere og bestyrere restaureret og bygget ud - senest i 1997.

I dag drives kroen af det ambitiøse værtspar Janus Petersen og Torben Haugen, som har sørget for at detaljerne er i orden alle vegne - i omgivelserne, i maden og i værtskabet. De inkluderede middage serveres på kroens velrenommerede restaurant, hvor nytænkningen udspringer af solid erfaring - og hvor råvarerne er nænsomt dyrket i kroens egen køkkenhave, der er blandt landets største. Kroen gemmer ligeledes på en stor og velassorteret vinkælder, et bibliotek og en pejsestue. Udenfor finder I både en terrasse og kroens store park med legeplads, udendørs skak, tennisbane, petanquebane og heliport - og når I skal afsted på udflugter i det sønderjyske, kan I tilkøbe madpakker på kroen.
Der er gratis, udendørs parkering ved kroen.


Hotelhytterne ligger i kroens park og er alle ca. 22 kvm. De er udstyret med eget toilet og bad, dobbeltseng, skrivebord med stol, 1 lænestol, satellit-tv med fladskærm, aircondition, lille overdækket terrasse med 2 stole og bord samt gratis trådløst internet (Wi-Fi).


OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.30.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-9.30.
Middag serveres kl. 18.00-20.30.

Kæledyr

Kroen har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (kr. 200 pr. døgn afregnes direkte med kroen). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på kroen, hvis det oplyses ved
rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes hund, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.

Rejsetips

0-50 km

  • Sønderjylland har mange blå flag, og I skal ikke langt for at finde den nærmeste gode badestrand, nemlig Sønderstrand. Her får I helt nyt, blødt sand mellem tæerne, for stranden fik nemlig et nyt sandlag i sommeren 2016: 4 km.
  • Aabenraa med sine brostensbelagte gader, den gamle havn, de velbevarede 1800-talskvarterer og Danmarks længste sammenhængende gågade: 7 km.
  • Krusmølle med interiørbutik, café og stor sønderjysk delikatesseafdeling (også stort julemarked okt.-dec.): 7 km.
  • Den tyske grænse ved Kruså med gode muligheder for at gøre et kup eller to i grænsehandlen: 18 km.
  • På Dybbøl Banke serveres hele historien om krigen i 1864, primært gennem lysbilleder og video. Gå også en tur ad det rekonstruerede stykke skanse mellem løbegrav, soldaterbarakker og selvfølgelig Dybbøl Mølle: 25 km.
  • Tag et smut til købstaden Sønderborg - byen er vokset frem omkring Sønderborg Slot, som blev anlagt i ca. år 1200. I dag rummer den både et dynamisk erhvervsmiljø, et bredt uddannelsesudbud, den hyggelige gågade Perlegade med butikker og caféer - og det store shoppingcenter Borgen med mere end 50 specialbutikker: 26 km.
  • I Flensborgs gader har I rig mulighed for at slide lidt på dankortet mellem de mange specialbutikker: 29 km.
  • Besøg Tønder med udpræget sønderjyske charme, summende byliv og historisk arkitektur. Tag f.eks. forbi museet Kulturhistorie Tønder på den gamle slotsbanke og se - blandt meget andet - bondemøbler, sølvtøj fra Vestslesvig, de berømte tønderkniplinger og landets største samling af vægfliser og kakler: 45 km.
  • Danfoss Universe, hvor store og små kan lave spændende forsøg og lære mere om både sig selv og verdens andre spændende fænomener (åben f.o.m. marts t.o.m. oktober): 49 km.
  • Forkæl den søde tand med en sand overflod af hjemmebag - på Gram Slot kan I prøve et ægte sønderjysk kaffebord. Se åbningstider og køb billet her: http://gramslot.dk/soenderjysk-kaffebord/: 50 km.
51-100 km

  • Christiansfeld blev d. 4. juli 2015 optaget på UNESCOs liste over verdensarv som et af kun syv steder i Danmark. Byen er en af Danmarks mest særprægede - og planlagte - grundlagt af Chr. VII i 1773 som koloni for en brødremenighed oprindeligt fra Tyskland. Rangen af verdensarvsby får Christiansfeld både for sin velbevarede, oprindelige arkitektur såvel som sit stadig levende bymiljø. Og så er Brødremenighedens Honningkagebageri anno 1783 stedet, man besøger: 51 km.
  • Ribe - Danmarks ældste by, hvor både et besøg i Ribe Domkirke og en gåtur i de idylliske, gamle gader er et must: 68 km.
  • Besøg det ultramoderne Vadehavscentret sydvest for Ribe. Centret ligger helt ud til nationalparken og verdensarven Vadehavet, som er et pragtfuldt naturområde, der strækker sig 500 kilometer langs den danske, tyske og hollandske kyst. Her befinder I jer midt i et dynamisk vådlandskab med stor naturrigdom og en himmel fuld af trækfugle: 73 km.
  • Legoland i Billund med miniaturemodeller af nogle af Europas største seværdigheder og masser af forlystelser for store og små (åbent marts-oktober): 82 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Christie's Sdr. Hostrup Kro
Sdr. Hostrup Østergade 21
6200 Aabenraa
Danmark


E 009° 26.999'
N 54° 59.189'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Vi er Happydays - filmen om din feriefabrik
Baseret på 78 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.5 af 5
Service
4.6 af 5
Værelse/lejlighed
3.8 af 5
Faciliteter
3.9 af 5
Morgenmad
4.5 af 5
Aftensmad
4.7 af 5
Beliggenhed
3.7 af 5

Christie's Sdr. Hostrup Kro

Pris pr. pers. i hotelhytte (v. 2 voksne)
DKK 1.999,-

Gourmetophold i Sønderjylland inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 x eftermiddagskaffe med sønderjysk brødtorte
  • 1 x 2-retters menu på ankomstdagen
  • 1 x 3-retters Christie's-menu på dag 2
  • 1 x 5-retters gourmetmiddag på dag 3
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere