Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 233 Antal kommentarer: 2383 Antal følgere: 29 Følg denne blog

Rejsetema: 100-året for Genforeningen

Sidst opdateret: 19-10-2022
Dette indlæg er læst 3868 gange
Oprettet: 13-01-2020

I 2020 markeredes 100-året over hele Danmark, og du kan komme helt ind på livet af den historiske begivenhed, når du besøger Den Gamle Grænsekro. For det var lige her uden for kroens vinduer, Kong Chr. X steg på sin hvide hest og red direkte ind i sønderjydernes hjerter ved Genforeningen i 1920.

Det er i dag svært at forestille sig, at grænsen til Tyskland skulle ligge ved Kongeåen lige syd for Kolding – men sådan ville Danmarkskortet have set ud, hvis ikke dansksindede borgere i den nordlige del af Slesvig i 1920 havde stemt for, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Der blev også stemt syd for den nuværende grænse ved Kruså, men her valgte borgerne, at området skulle forblive en del af Tyskland.

Der går faktisk en røverhistorie om, at Grænsekroens snarrådige kromand allerede i 1864 fik indflydelse på, at kroen i det hele taget var forblevet dansk: Dengang skulle Danmark pga. sit totale nederlag i den netop overståede krig mod Preussen afstå Slesvig. Men kromanden skulle efter sigende have påvirket tyskerne under grænsedragningen med en omgang smiger, god mad og drikke - og på den måde lokket dem til at trække grænsen syd for kroen! Hvem ved? Sådan gik det måske også til, at kromanden helt uvidende fik indflydelse på, at det blev netop her, at højtideligheden, da Slesvig atter blev dansk, blev markeret 56 år senere.

Den Gamle Grænsekro går i folkemunde under navnet Grænsekroen og er også kendt som Frederikshøj Kro. Kroen har som kgl. privilegeret gæstgiveri dannet ramme om store historiske begivenheder, royale besøg og festlige lejligheder gennem generationer. Kroen ligger i landlige omgivelser lige nord for Christiansfeld på den gamle landevej mellem Kolding og Haderslev. Strækningen blev i 2004 døbt Kongens Allé og beplantet med 271 lindetræer - et for hver kommune i Danmark - samt 14 træer omkring Kongestenen som en folkegave til kronprinsparrets bryllup.

Grænsekroen har modtaget gæster siden begyndelsen af 1600-tallet, men det er den skelsættende begivenhed den 10. juli 1920, der for alvor sætter kroen på det nationalromantiske verdenskort i danskernes bevidsthed: Kroen var intet mindre end centrum for festlighederne, da Danmark fejrede genforeningen med Sønderjylland, og den næsten mytiske begivenhed gik over i historiebøgerne og lever stadig i bedste velgående: Lige over for Grænsekroen ligger Genforenings- og Grænsemuseet - og området her er i det hele taget en lille tidsrejse i den historie, der stadig kalder på så mange følelser her i det sønderjyske.

Grænsekroen har desuden en attraktion som nabo, der har opnået international anerkendelse: Lige syd for kroen ligger den historiske honningkageby Christiansfeld (3 km), der i juli 2015 blev kronet som en af Danmarks mest unikke seværdigheder med optagelsen på UNESCOs liste over verdensarv. Her er det stadig en hyggelig oplevelse at købe søde sager i Brødremenighedens Honningkagebageri - som folk har gjort det gennem 225 år - men også en gåtur i gaderne er interessant og giver et indblik i byens særprægede arkitektur og historie.

Markeringen af 100-års-jubilæet når sit officielle højdepunkt i de historiske mærkedage 10.-12. juli i Sønderjylland – men på alle tider af året kan du ikke undgå at blive vidne til, hvordan datidens utroligt polariserede og anspændte forhold mellem Tyskland og Danmark her 100 år senere er afløst af fredelig sameksistens mellem de to befolkninger og mindretal på begge sider af grænsen.

I 2020 fejrer vi det gode naboskab til Tyskland, og året er udpeget til dansk-tysk venskabsår.

Klik på det historiske sort/hvide foto herunder:
Christian 10. blev det ikoniske symbol på Sønderjyllands genforening med Danmark. Her er han netop steget på sin hvide hest for at ride over den gamle grænse ved Frederikshøj Kro – senere Den Gamle Grænsekro – 10. juli 1920.

Oplev den gamle grænsekro ved selvsyn:
Hold kroferie midt i historien >

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#God hoteloplevelse #Kulturperler #Kroferie #Kvalitetstid #Romantik #Weekendfornøjelser #Syd og Sønderjylland
;