Top

Skønne ophold i Harzens bjergrige

Vandring, kultur, natur m.m.

Få de bedste tilbud her

Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
Top
cd top arrow

Kør selv-ferie til Harzen

Den charmerende ferieregion Harzen overrasker mange med sit overflødighedshorn af oplevelser: Top-seværdighederne i Harzen er bjergrigets storslåede natur og den UNESCO-listede verdensarv i historiske bindingsværksbyer som Goslar, Quedlinburg og Wernigerode. Her venter ridderromantik og heksemystik, kolde øl efter vandreture i Harzens bjerge og en udflugt til Tysklands længste hængebro! Og så kan du komme hertil på få timer i bil, når du krydser den dansk-tyske grænse – en komfortabel køreafstand til et weekendophold, en miniferie, årets sommerferie eller måske en stopover på vejen sydpå.

Find dit hotel i Harzen - oplev Goslar, Wernigerode, Quedlinburg!

Vi rejser selv og finder de bedste hoteller i Harzen. Happydays har kvalitetshoteller, der matcher alle oplevelser - uanset om du er til billig ferie i Harzen, luksus og wellness, rejser som børnefamilie på familieferie i Harzen eller søger en Harzen-ferie med hund.
Se alle vores hotelophold i Harzen her:

Hvilken type Harzen-ferie leder du efter til din rejse?

Leder du lidt mere specifikt, kan du tilpasse din søgning på din Harzen-ferie. Vil du gerne på en vandreferie, eller søger du et hotel i Harzen, hvor hunde er tilladt? Få inspiration til vores forskellige temaer til rejser i Harzen her:

Tag også på kør selv-ferie i Nordtyskland og Bayern i Sydtyskland

Få flere rejseoplevelser på din kør selv-ferie til Harzen ved at kombinere ferien med flere områder. Hvorfor ikke gøre et ophold på vejen hertil eller forlænge ferien med en tur længere sydpå i Tyskland?

Få rejsetips og inspiration til aktiviteter i Harzen

Happydays er Danmarks bedst bedømte kør selv-ferie-arrangør på Trustpilot, så du kan roligt bestille hotel i Harzen hos os. Men vi giver også tips og ideer til oplevelser i Harzen, så du er forberedt godt hjemmefra, inden din rejse til Harzen, hvad end du er til natur, kultur eller aktive oplevelser. Læs mere på vores blog eller få inspiration fra de mange gode rejsetips, som gæsterne deler.

Generelle spørgsmål om Harzen

Hvornår er det bedst at rejse til Harzen?


Forår og efterår er optimale årstider at opleve Harzen i - foråret kommer tidligt til det midttyske bjergrige, og om efteråret klædes de store skove i flammende, gyldne farver, perfekt til et weekendophold eller en miniferie i Harzen. Sommerferien i Harzen er en højtid med fokus på vandreferie med solen i ansigtet og uendelige udsigter fra bjergsiderne, og i de køligere måneder er det perfekt at gå på opdagelse i de historiske byer, opleve kejserbyen Goslar, de berømte bindingsværkshuse i Quedlinburg, ridderromantikken i Wernigerode - og måske besøge et hyggeligt julemarked fyldt med stemning i december.

Hvor rejser man hen i Harzen?


Her hos Happydays anbefaler vi varmt at besøge Tysklands længste hængebro - "Titan-RT", der strækker sig over Bode midt i Rappbodetal! En svimlende oplevelse. Besøg også glaspusterne, drypstenshulerne og få gåsehud under et besøg under jorden i minesystemerne, som i århundreder var Harzens største indtægtskilde. Der er masser af topseværdigheder i Harzen - her troner toppen af Bloksbjerg (Brocken på tysk), som det højeste punkt, og mange tager en vandretur derop. Men et godt tip er også at stå på det gamle damplokomotiv i Wernigerode, som aser sig i røg og damp op til den gamle lyttestation fra DDR-tiden.

Hvad er de mest populære byer i Harzen?


Goslar, Wernigerode og Quedlinburg er utroligt populære på grund af deres autentiske bindingsværkspragt - men også Braunlage er en rigtig, hyggelig Harzen-by, hvor man føler sig hensat til en anden tid og kan tage svævebanen op i bjergene. Goslar var engang kejserens by og stadig en af de mest charmerende byer med sin velbevarede middelalderbykerne. Wernigerode imponerer med farverige bindingsværkshuse og det smukke slot, der troner på sin bjergside med udsigt over byen. Quedlinburg er et historisk højdepunkt med over 1.000 bindingsværkshuse, der ved et lykketræf undgik bombardementerne under Anden Verdenskrig og som i dag har placeret Quedlinburg tungt på UNESCOs liste over verdensarv.

Hvad kan man opleve i Harzen?


Harzen har nogle af Tysklands bedste vandreruter, f.eks. Harzer Hexenstieg, samt masser af mountainbiketure, vandreruter og klatremuligheder i de store skove.
Er du mere til kultur og historie, kan du opleve gamle kejserbyer, slotte, klostre og smukke bindingsværksbyer som Goslar og Quedlinburg. Du kan også tage en tur med det historiske damplokomotiv op til Brocken, Harzens højeste punkt, som byder på spektakulær udsigt.
Rejser du med børn eller familie, er Harzen rig på familievenlige aktiviteter som sommerkælkebaner, dyreparker og eventyrstier. Harzen kombinerer natur, kultur og aktiviteter i én samlet pakke – perfekt til både miniferien og årets sommerferie.

Hvad koster det at rejse til Harzen?


Happydays har hoteller med priser helt ned til 329,- for en enkeltovernatning. Vil du have wellness med i opholdspakken, kan du også få det - og priserne varierer selvfølgelig alt efter indholdet i hotelpakken. Vælg og vrag mellem hoteller og opholdspakker - at vælge et kvalitetshotel er den allerbedste start på en god ferie i Harzen. Vi har masser af prisvenlige hoteller i Harzen med forskellige ankomster, og prisniveauet er generelt lavt. Så du kan sagtens finde en kør selv-ferie i Harzen og andre ferieperler i Tyskland til fornuftig pris hos Happydays.
;