Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 233 Antal kommentarer: 2383 Antal følgere: 29 Følg denne blog

Påskeferieoplevelser i Danmark

Sidst opdateret: 28-08-2023
Dette indlæg er læst 679 gange
Oprettet: 28-08-2023

Påsken er en dejlig tid, hvor foråret begynder at titte frem, det bliver lidt lunere i vejret, og så er der tid til at holde lidt fri og komme ned i gear i helligdagene. Men hvad skal man bruge påskeferien på? Her får du vores bedste forslag til aktiviteter, du kan lave i påsken, der er både noget til dig med børn og dig, der har voksen tid.

 

Dig med børn

Zoologisk Have: Besøg en zoologisk have som København Zoo, Odense Zoo eller Aalborg Zoo, alt efter hvor i landet du befinder dig i påsken. Der er ofte særlige påskeaktiviteter i Zoo, når ferien banker på døren. Børnene kan deltage i æggejagt, lære om dyrene og nyde de udendørs omgivelser.

Experimentarium: I København kan I besøge Experimentarium, et interaktivt videnskabsmuseum, der tilbyder en bred vifte af sjove og lærerige aktiviteter for børn i alle aldre. Her kan I opdage videnskaben bag hverdagens fænomener – en super spændende tur. Selv hvis du ikke har børn, kan det stadig være super interessant.

Indendørs Legeområder: Især for de mindre børn er der ikke noget som at tage i legeland, og der findes efterhånden en hel del af slagsen som "Leos Legeland", "Herman Hule" og endda en tur i Fætter BR eller Kids Coolshop eller en anden legetøjsbutik kan også være en kæmpe oplevelse, hvor det ikke koster noget. Børnene kan bruge deres energi på at lege, hoppe og udforske forskellige aktiviteter.

Klatreparker: Vejret begynder som oftest at blive bedre i påsken, derfor er det tid til at komme ud. At besøge en klatrepark er en perfekt mulighed. Mange steder i Danmark har klatreparker, hvor både børn og voksne kan udfordre sig selv og prøve kræfter med klatring og svævebaner. Det er sjovt for alle, der har lyst til at være aktive sammen.

Bowling og spillehaller: At tage et spil bowling er altid en god familieoplevelse. Rigtig mange steder har ikke kun bowling at tilbyde, men også andre forskellige spil eller aktiviteter under samme tag. I kan spille forskellige spil som bowling, minigolf eller arkadespil eller hvad der ellers findes. Det er en sjov måde at konkurrere og have det sjovt sammen.

 

Dig uden børn

Har du ingen børn at tage hensyn til, har vi selvfølgelig også nogle rigtig gode muligheder, du kan lave i din påskeferie.

Storbyferier: Vi har nogle super fede storbyer i Danmark, og hvor ofte er man lige i København, hvis man bor i Nordjylland? Eller i Aarhus, hvis du bor på Sjælland? Du kan besøge museer, gallerier, historiske seværdigheder og nyde lokal mad alle vegne, hvis du tager på en storbyferie i påsken.

Wellness og Spa: Forkæl dig selv med en afslappende wellness-weekend på et spa-hotel. Nyd massage, saunaer, varme bade og andre afslappende behandlinger.

Vin- eller ølsmagning: Tag på en vintur til en dansk vingård eller deltag i ølsmagninger på et lokalt bryggeri. Lær om produktionen og smag på forskellige vine eller øl – alt efter hvad du er til. Der findes rigtig mange virksomheder og lokale gårde, der afholder disse events.

Vandring i naturen: Udforsk Danmarks smukke natur ved at tage på vandreture i nationalparker som Mols Bjerge, Vadehavet eller Thy National Park. Eller hvad med at prøve Camønoen på Møn? Den har vi et blogindlæg om, som du kan læse mere om her: https://www.happydays.nu/dk/rejseklubben/rejsebloggen/blogindlaeg/camoenoen-vandreeventyr-paa-moen

Gourmetoplevelser: Forkæl dine smagsløg med en gourmetmiddag på en anerkendt restaurant eller små lokale steder med lokale råvarer. Danmark har masser af restauranter at vælge imellem i alle prisklasser.

Kreative værksteder: Dyrk din kreative side ved at deltage i workshops som maling, keramik eller smykkefremstilling. Dette kan være både sjovt og terapeutisk. Du kan f.eks. besøge Art by i Aalborg eller Restart i København. Der findes helt sikkert endnu flere kreative værksteder i hele Danmark.

Musik eller teater: Tjek lokale teatre og koncertsteder for forestillinger eller koncerter, der finder sted i påskeferien. Det kan være alt fra teaterstykker til musikoplevelser.

Strandture: Alting behøver ikke at koste penge. Der er intet som at vandre langs de danske kyster, hvis vejret tillader det. Du kan se solnedgangen over havet eller gå på ravjagt.

De danske slotte: Besøg historiske slotte, herregårde og museer, der giver indsigt i Danmarks rige fortid. Steder som Kronborg Slot, Egeskov Slot, Voergård Slot og Vikingeskibsmuseet er alle spændende destinationer, hvor du ofte kan få en guidet tur.

Ligemeget hvad I finder på, så lad påskeferien blive en tid til at skabe uforglemmelige øjeblikke. Uanset om du deler glæden med dine børn eller nyder friheden som voksen, byder landet på et overflødighedshorn af oplevelser. Fra dyrespor i zoologiske haver til kreative værksteder og smagsoplevelser i gourmetrestauranter, er påsken en mulighed for at fejre det bedste i livet. Så træd ind i foråret med åbne arme og lad påsken være fyldt med sjov, læring og nydelse.

 

Find et påskeophold i Danmark her:

https://www.happydays.nu/dk/tema/danmark/paaskeferie

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Danmark #Forårets fridage #Familiehygge #Hyggestunder #Miniferie
;