Köln-Düsseldorfer Deutsche Rheinschiffahrt – rabat på billetter
Opholdet inkluderer en rabatkupon til Köln-Düsseldorfer Deutsche Rheinschiffahrts passagerbåde på Mosel og Rhinen, hvor I får 20 % rabat på normalprisen på rutebådene mellem Köln og Mainz (Rhinen) og på panoramaturene ved Cochem og Bernkastel-Kues (Mosel). Rutebådene sejler dagligt på Rhinen (april-oktober) og panoramaturene sejler tirsdag til søndag (april-oktober). Herudover er der begrænset vinterplan, se alle afgangstider på KDs egen hjemmeside: www.k-d.com. Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen – og aflevere den ved et af selskabets salgssteder.
Schloßberg 47
D-56329
St. Goar
Tyskland
Hotel Schloss Rheinfels er ikke bare et hotel, det er en oplevelse. Beliggende i den charmerende by Sankt Goar i Rheinland-Pfalz tilbyder dette slot en majestætisk udsigt over Rhinen. Herfra har I kort afstand til den mytiske Loreley-klippe (4 km) og er samtidig en perfekt udgangsbase for både eventyr og afslapning ved floden Rhinen; en af Europas mest romantiske destinationer og desuden en del af UNESCOs verdensarvsområde Mittelrhein.
Slotshotellet er perfekt integreret i dele af det historiske Burg Rheinfels, med 67 elegante hotelværelser fordelt på flere bygninger, herunder den imponerende jugendvilla og det historiske slot. Værelserne er designet af JAB Anstoetz (kendt for at have leveret tekstiler til Det Hvide Hus i Washington og Hotel Ritz i Paris), unikt og smagfuldt møbleret samt udstyret med stor omhu for detaljer.
Burg Rheinfels var historisk en af de mægtigste og mest imponerende borge i det vestlige Tyskland, bygget af greve Diether V. von Katzenelnbogen omkring 1245. Borgen blev opført som en toldborg for at sikre grevernes kontrol over skibsfarten på Rhinen og dermed generere store indtægter fra afgifterne. I de følgende århundreder blev borgen udvidet til en storslået fæstning, som modstod flere belejringer, herunder en massiv belejring af den franske konge Ludvig XIV’s tropper i 1692. Efter seks ugers kamp måtte franskmændene opgive, og Rheinfels stod sejrende tilbage som den eneste borg i Europa, som modstod et angreb fra franskmændene under Niårskrigen.
Borgens skæbne ændrede sig dog i 1794, da franske revolutionssoldater indtog og sprængte den storslåede fæstning. I årtier lå det historiske vartegn i ruiner, indtil det i 1843 blev købt af den preussiske prins Wilhelm von Preussen, senere kejser Wilhelm I. Han forhindrede yderligere nedbrydning af slottet og sikrede, at ruinen forblev et historisk mindesmærke.
I 1925 begyndte en ny æra, da hotellet blev grundlagt. Den store genopbygning og udvikling til et luksushotel tog fart i midten af 1900-tallet, og i 1980’erne åbnede Hotel Schloss Rheinfels for offentligheden. Det blev genopført med respekt for sin rige historie, hvor de gamle ruiner blev bevaret og integreret i hotellets moderne faciliteter.
På slotshotellet er der døgnåben reception, elevator, gratis trådløst internet (Wi-Fi), slotsrestauranten ”Auf Scharffeneck” og en stor solterrasse, begge med panoramaudsigt over Rhinen, hotelbar samt hyggelig spisesal og pejsestue med åben ild, som tændes om vinteren. I sommersæsonen opstilles stole og borde på terrassen, og store parasoller foldes ud, så I kan nyde flodudsigten selv på de varmeste dage.
Som hotelgæster har I fri adgang til slotshotellets wellnessafdeling, som blandt andet byder på en indendørs swimmingpool med liggestole, fitnessrum, relaxafdeling med komfortable liggestole og saunaafdeling med to saunaer, hvoraf den ene er tekstilfri (rent håndklæde og badekåbe er tilladt). Der er også mulighed for køb af diverse wellnessbehandlinger.
Bemærk venligst, at hele slotshotellet er røgfrit, og at slotshotellets 67 værelser er fordelt over hele anlægget. Happydays’ gæster bor i ’Villa’-delen, som er den eksklusive jugendvilla. I kan regne med, at hotelværelser og faciliteter ligger inden for rimelig gåafstand fra hinanden.
Der er afgiftsfri parkering ved hotellet samt ladestation til elbiler (mod gebyr).
Hotellets miljømærkning
REFOOD-mærket: Hotellet arbejder aktivt på at reducere madspild og genanvender alt madaffald. Dette omdannes derefter til bæredygtig energi i form af biogas og næringsrig gødning.
Alle dobbeltværelser, som ligger i slotshotellets “Villa”, er ca. 20 m² store. De er elegant og individuelt indrettede og har som minimum eget badeværelse med føntørrer, skrivebord og stol eller to lænestole, lille køleskab, gratis trådløst internet (Wi-Fi), telefon og TV. Bemærk venligst, at dobbeltsengen har målene 160 x 200 cm.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.00-10.30.
Aftensmad serveres kl. 18.00-20.30.
Tidspunkterne for de inkluderede middage aftales med hotellet ved ankomst. Der er også mulighed for at købe madpakker til udflugter i restauranten.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 25,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Bemærk venligst, at slotshotellet ikke er fuldstændigt tilgængeligt for handicappede. Det kan derfor ikke anbefales til kørestolsbrugere.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
For første gang nogensinde lukkede vi telefonerne hos Happydays, da vi alle mand drog på studietur til de sydtyske flodområder med de berømte vine. Det blev til fire dage i felten med masser af Riesling og rejseoplevelser i romantikkens højborg, der var klædt i flammende efterårsfarver og sol!
Vi besøgte 12 af vores hoteller omkring Rhinen og Mosel og blev alle steder mødt med hjertelighed, hjemlighed og stolte, tyske traditioner. Ja, vi fik simpelt hen set ved selvsyn, hvad der gør ferieområdet så umådeligt populært: Både naturen, vinen og de familieejede hoteller er noget helt særligt - det er ganske vist.
Sådan er studietur er en helt enestående mulighed for at komme bag facaden, filme og notere, fotografere og fornemme vores hoteller - og der er vist ingen andre, der er så grundige som os! Alle mand er med på turen af svenske og danske medarbejdere: Fra indkøbere og økonomifolk over IT og service til marketing og sælgere. Nogle af os kender allerede områderne, mens de er helt nye på horisonten for andre. Hver eneste hotel er besøgt, tjekket og godkendt af en medarbejder fra Happydays - men når vi rejser 40 mand afsted, er der pludselig 80 øjne i stedet for 2 på detaljerne. Og fælles er altid vores forventninger om at finde ind til kernen af feriecharmen i de områder, vi besøger - og ikke mindst al den viden og rejseglæde, vi efterfølgende kan formidle videre til dig og alle vores andre gæster. Sådan en studietur er ganske enkelt indbegrebet af vores fælles vision om at skabe rejser - med glæde.
Sådan arbejder vi på studieturen
I filmen herunder kan du få et indblik i, hvordan en studietur med Happydays foregår. Masser af hotelbesigtigelser, vinsmagninger, god mad og glade gensyn - og hårdt arbejde for at få de rigtige skud i kassen, liveopdateringerne på feriefabrikkens Facebook og Instagram på plads samt noter og fotos med hjem til alle de tekster og blogs, der skal skrives, når vi rammer kontoret igen. Filmen giver kun plads til at vise smagsprøver fra halvdelen af de 12 hotelbesigtigelser - men du kan finde detaljerede og personlige blogindlæg om alle de hoteller, vi besøgte ved Rhinen og Mosel, skrevet af dedikerede medarbejdere fra alle afdelinger i Happydays:
Bloginlæg fra alle 12 hoteller - Happydaysere på tur - klik her!
Lige siden middelalderen har Nürnberg været et spejl af den tyske historie, de store øjeblikke og de store tragedier. Få en forsmag på Nürnbergs 1000 ansigter i denne lille film.
Nürnberg har siden tidernes morgen været centrum for handlende og rejsende, og det har skabt et helt originalt køkken berømt for bl.a. honningkagerne Lebkuchen samt Rostbratwurst og frankisk øl siden 1300-tallet. Kom med på en rundtur i de Nürnbergske specialiteter.
Spring med på en prøvetur på det historiske damplokomotiv på Harzer Schmalspurbahnen - en af de mest populære attraktioner i Harzen.