KD Köln-Düsseldorfer – rabat på billetter
Opholdet inkluderer en rabatkupon til KD Köln-Düsseldorfer-selskabets rutebåde på Mosel og Rhinen. Bådene sejler på Rhinen dagligt (april-oktober) og tirsdag til søndag (april-oktober) på panoramaruten ved Cochem. Herudover sejles der efter en vinterplan med begrænsede afgange og strækninger. Se præcise afgangstider for rutebådene på KD Köln-Düsseldorfers egen hjemmeside www.k-d.de. Når du afleverer din rabatkupon fra Happydays ved et af selskabets salgssteder på land, får du 20 % rabat på billetprisen på strækningerne mellem Köln og Mainz (Rhinen) og på 1 times panoramarundfart ved Cochem (Mosel). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter din rejsebestilling.
Grabenstrasse 4
D-65385
Rüdesheim am Rhein
Tyskland
Hotellet er bygget i 1882 og ligger helt centralt i hjertet af Rüdesheim. Bygningen fik omfattende skader under 2. Verdenskrig, men blev siden genopført og er løbende moderniseret. I dag er det Julia Malgouyresl, sjette generation på det familieejede hotel, der byder jer velkommen til jeres hyggelige feriebase.
På hotellet findes der morgenmadsrestaurant samt en dejlig gårdhave, hvor man kan sidde med sin kaffe og nyde roen. Hotellet har desuden elevator, gratis Wi-Fi og aflåseligt cykelrum.
Hotellet har et begrænset antal parkeringspladser (mod gebyr EUR 15,- pr. døgn – det er ikke muligt at reservere plads). Derudover henviser hotellet til en stor offentlig parkeringsplads kun 50 m fra hotellet (mod gebyr). Der er også en gratis parkeringsplads ca. 300 m fra hotellet, spørg på hotellet ved ankomst.
Alle superior dobbeltværelser er ca. 24 m² og beliggende roligt mod gården med fransk altan. De er indrettet med badeværelse, føntørrer, minikøleskab, værdiboks, skrivebord og stol, TV, gratis Wi-Fi og aircondition.
Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.30-10.00.
Aftensmad serveres kl. .-..
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 15,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Der går jernbanespor på begge sider af Rhinen, og uanset hvor man opholder sig i Rhindalen, må der påregnes støj fra passerende tog.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Tag med sydpå til vinbyen Rüdesheim i det sydlige Tyskland. Det er ren idyl. Her finder I vinmarker, den populære Drosselgasse, imponerende borge og slotte og vaskeægte livsglæde.
For første gang nogensinde lukkede vi telefonerne hos Happydays, da vi alle mand drog på studietur til de sydtyske flodområder med de berømte vine. Det blev til fire dage i felten med masser af Riesling og rejseoplevelser i romantikkens højborg, der var klædt i flammende efterårsfarver og sol!
Vi besøgte 12 af vores hoteller omkring Rhinen og Mosel og blev alle steder mødt med hjertelighed, hjemlighed og stolte, tyske traditioner. Ja, vi fik simpelt hen set ved selvsyn, hvad der gør ferieområdet så umådeligt populært: Både naturen, vinen og de familieejede hoteller er noget helt særligt - det er ganske vist.
Sådan er studietur er en helt enestående mulighed for at komme bag facaden, filme og notere, fotografere og fornemme vores hoteller - og der er vist ingen andre, der er så grundige som os! Alle mand er med på turen af svenske og danske medarbejdere: Fra indkøbere og økonomifolk over IT og service til marketing og sælgere. Nogle af os kender allerede områderne, mens de er helt nye på horisonten for andre. Hver eneste hotel er besøgt, tjekket og godkendt af en medarbejder fra Happydays - men når vi rejser 40 mand afsted, er der pludselig 80 øjne i stedet for 2 på detaljerne. Og fælles er altid vores forventninger om at finde ind til kernen af feriecharmen i de områder, vi besøger - og ikke mindst al den viden og rejseglæde, vi efterfølgende kan formidle videre til dig og alle vores andre gæster. Sådan en studietur er ganske enkelt indbegrebet af vores fælles vision om at skabe rejser - med glæde.
Sådan arbejder vi på studieturen
I filmen herunder kan du få et indblik i, hvordan en studietur med Happydays foregår. Masser af hotelbesigtigelser, vinsmagninger, god mad og glade gensyn - og hårdt arbejde for at få de rigtige skud i kassen, liveopdateringerne på feriefabrikkens Facebook og Instagram på plads samt noter og fotos med hjem til alle de tekster og blogs, der skal skrives, når vi rammer kontoret igen. Filmen giver kun plads til at vise smagsprøver fra halvdelen af de 12 hotelbesigtigelser - men du kan finde detaljerede og personlige blogindlæg om alle de hoteller, vi besøgte ved Rhinen og Mosel, skrevet af dedikerede medarbejdere fra alle afdelinger i Happydays:
Bloginlæg fra alle 12 hoteller - Happydaysere på tur - klik her!
Lige siden middelalderen har Nürnberg været et spejl af den tyske historie, de store øjeblikke og de store tragedier. Få en forsmag på Nürnbergs 1000 ansigter i denne lille film.
Nürnberg har siden tidernes morgen været centrum for handlende og rejsende, og det har skabt et helt originalt køkken berømt for bl.a. honningkagerne Lebkuchen samt Rostbratwurst og frankisk øl siden 1300-tallet. Kom med på en rundtur i de Nürnbergske specialiteter.