Hotel rappen rothenburg ob der tauber
Hotel rappen rothenburg ob der tauber
Hotel rappen rothenburg ob der tauber
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Rothenburgs ældste gæstgiveri ved byporten
  • Hyggelig restaurant og Biergarten
  • Kun 2 kilometer fra motorvej A7
cd top arrow

Romantiske Rothenburg

5 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Rothenburg ob der Tauber, Bayern, Sydtyskland

Rothenburg ob der Tauber er en af de ældste og mest helstøbte historiske byer i Tyskland. Den lille perle af en ferieby i Bayern ligger kun 2 km fra motorvej A7 – men godt gemt bag en imponerende bymur fra middelalderen. Præcis ved den gamle byport, Galgentor, ind til den historiske bykerne ligger Hotel Rappen Rothenburg – og det har det gjort siden 1603. Mere romantisk og central placering kan I ikke få, for få skridt herfra træder I ind i en tidslomme, hvor bindingsværk og brostensbelagte gyder står som skåret ud af en dagligdag i renæssancen. Bymuren omkranser hele den indre bydel og den unikke historiske verden, der er en af de mest populære seværdigheder i Tyskland, og på en slentretur gennem de pittoreske stræder føler man sig hurtigt hensat til en verden, hvor tiden er gået i stå.

I over fire århundreder har "Rappen" været vært for besøgende i Rothenburg, og det er den ældste dokumenterede kro i byens omfangsrige historie. Rothenburg ob der Tauber har eksisteret siden 970, og oplevede sin storhedstid fra 1274 og frem, da den blev fri rigsstad og var en af de største byer i det tysk-romerske rige. Siden har folk valfartet hertil, og i dag er Rothenburg stadig toppen af kransekagen på Romantische Strasse – Tysklands ældste turistrute, der kan præsentere landets mest elskede byer og attraktioner. Rothenburg er så fyldt med rigdomme, at man med fordel kan hoppe på en af turistinformationens guidede ture for at være sikker på at få det bedste med. Man kan også sagtens tage runden på egen hånd og bare lade sig overvælde af atmosfæren og de yndige facaders mange detaljer – og her er Rothenburgs centrale torv, Marktplatz (550 m), et rigtigt godt sted at begynde.

Rothenburgs beliggenhed tæt på motorvejsafkørslen gør det desuden nemt at nå andre af Bayerns store seværdigheder: I Würzburg (58 km) kan man opleve historisk pragt, der har bragt byen på UNESCOs liste over verdensarv. I Nürnberg (83 km) samles alle de hyggeligste sydtyske traditioner med bayersk øl, Bratwurst og 1000 års historie. Men vær ikke for optimistisk med at sætte tid af til andre udflugter – for i romantiske Rothenburg ob der Tauber er der virkelig noget at skrive hjem om.
Læs mere 
Ankomst
Hotel Rappen Rothenburg ob der Tauber

Faciliteter

  • Aircondition
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Vorm Würtzburger Tor 6
D-91541 Rothenburg Ob Der Tauber
Tyskland

Hotelbeskrivelse

”Rappen” er Rothenburgs ældste kro og gæstgiveri med en historie, der strækker sig 400 år tilbage i tiden. Her bor I præcis så centralt, som det også var afgørende i 1603: Ved porten ind til alle herlighederne og med direkte adgang til det, byen er berømt for – uden at man skal ind og køre i de gamle, snævre gyder, hvor parkeringsforhold og menneskemylderet gør det til en udfordring at være bilist.

Hotellet ligger få meter fra den gamle byport, Galgentor, der er indgangen til den historiske bykerne i Rothenburg ob der Tauber. Her kan man nemt stille bilen og spadsere ind i den gamle bydel. Mange prominente gæster har lagt hovedet på puden på ”Rappen”, som i 1700-tallet også blev Rothenburgs centrale postkontor og mødested for den frie rigsbys byråd. Under Anden Verdenskrig led gæstgiveriets bygninger som resten af Rothenburg skade under bombardementerne, men efterkrigsårene stod på genopbygning og nænsom renovering. I dag består hotellet af tre bygninger med smukt bevarede detaljer i reception og restaurantområder samt moderne, komfortable værelsesfløje.

Rappen er et populært spisested, der ud over den nye morgenmadsrestaurant Barbarossa byder på restauranten Pfannkuchen-Kuchel, spiselokaler i den gamle kuskestue og spejlsal samt den hyggelige krostue Rappenschmiede og Rappen-Biergarten, hvor der er udeservering hele sommeren under gamle, skyggefulde kastanjetræer.

Hotellet har elevator og drikkevareautomat i alle bygninger, og receptionen samt TV-stue og lobby med gæste-PC findes i samme bygning som restauranten. Der er et lille motionsrum til fri afbenyttelse. Hotellet er fuldstændigt røgfrit.

Der findes gratis parkeringspladser ved hotellet, som tildeles efter først til mølle-princippet (kan ikke reserveres) samt offentlig parkering i nærheden (mod gebyr ca. EUR 6,50 pr. døgn). Hotellet har 3 ladestandere til elbiler (mod gebyr).

Indkvartering

Alle standard-classicværelser er ca. 19 kvm og ligger i Topplerhaus ca. 50 m fra hovedbygningen. Værelserne er individuelt indrettede og har eget badeværelse med føntørrer, telefon, TV, gratis trådløst internet (Wi-Fi) og aircondition.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

De inkluderede middage serveres kl. 18.00-21.00 på tre valgfrie aftener.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 20,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Top 10-seværdigheder i Rothenburg ob der Tauber

  • Den 4 km lange vandretur på bymuren. Start ved Galgentor – det folkelige navn for byporten Würzburger Tor – der, som navnet antyder, har en mørk fortid som offentlig henrettelsesplads, hvor galgerne var i funktion helt frem til begyndelsen af 1800-tallet. Tårnet over byporten markerer det højeste punkt i Rothenburg, og det er en fantastisk oplevelse at tage turen herfra, gå op og ned ad de gamle, skæve trapper og delvist overdækkede gangbroer og røre murens ældste dele Weisser Turm, Markusturm og Röderbogen, der er fra 1172. Sæt minimum 2 timer af til turen, der giver masser af muligheder for pitstops med smukke panoramaer over indre by og Tauber-dalen: 60 m.
  • Rothenburg har hele 6 kirker indenfor bymurene. En af de mest imponerende finder I, når I går gennem Galgentor og lige ud, indtil I når pladsen omkring St. Jakobskirche, opført i 1485 med to mægtige tårne og to i dag verdensberømte altre: 500 m.
  • Die Gerlachschmiede – den gamle smedje – går for at være et af Rothenburgs smukkeste bindingsværkshuse. Det blev fuldstændig ødelagt efter et luftangreb i 1945, men genopbygget i tro kopi i 1951 med sine sirlige gavle, vinduer og våbenskjoldet med den kronede slange: 500 m.
  • Centrumtorvet Marktplatz er Rothenburgs pulserende midtpunkt. Her skal man lægge mærke til prægtige, arkitektoniske perler som Das Fleisch- und Tanzhaus bygget på ruinerne af det gamle rådhus, som brændte i 1240 samt Marienapotheke, hvor der stadig drives apotek i den smukke renæssancevilla bygget i 1448 under navnet Jagstheimerhaus. På torvet ligger også et par imposante springvand, Herrnbrunnen fra senrenæssancen (1595) samt Georgsbrunnen fra 1446: 550 m.
  • Udsigtsplatformen på rådhustårnet, hvor man har byens bedste panorama over Rothenburg og omgivelserne fra 52 meters højde – når man har besteget de 220 trappetrin: 550 m.
  • Klokkespillet på Ratstrinkstube-bygningen på Marktplatz spiller hver time i tidsrummet kl. 10-22 med figurer fra den historiske myte om Meistertrunk, der også er omdrejningspunktet i byens historiske festspil. Under klokkespillet finder I desuden Rothenburgs turistkontor. Her kan man bl.a. hoppe på natvægterens rundtur hver aften (uden tilmelding) – en stemningsfuld guidet tur i skumringen, som koster ganske få euro: 600 m.
  • Deutsches Weihnachtsmuseum, hvor turister valfarter til for at købe håndlavet julepynt året rundt: 700 m.
  • Mittelalterliches Kriminalmuseum – hvis I er til gys og gru. Her på Burggasse findes Tysklands mest betydningsfulde kriminalmuseum, hvor tusind års retspraksis dokumenteres, og det er en rystende historie at blive vidne til, når det f.eks. gælder korporlige afstraffelsesmetoder (tortur), dødsstraf, hekseforfølgelserne m.m. Takket være de detaljerede udstillinger bliver det en oplevelse, man ikke lige glemmer foreløbig…: 750 m.
  • Das Plönlein – nok det mest berømte postkortmotiv fra Rothenburg ob der Tauber. Alle, der har besøgt byen, har fotograferet det smalle bindingsværkshus med det lille springvand foran, indrammet af Kobolzellerporten og tårnet Siebersturm: 850 m.
  • Burggarten er en oase vest for bymuren, hvor man har et pragtfuldt panorama over vinmarkerne og dalen nedenfor. Her på højdedraget stod byens oprindelige borg, hvorfra Kejser Konrad III styrede imperiet og grundlagde Rothenburg. Et jordskælv ødelagde borgen i 1356, og ruinerne blev brugt til at genopbygge bymuren – og efter den tid har Burggarten udelukkende været grønt område og parkanlæg. Et par sjove detaljer finder man ved byporten ind til parken, Burgtor, hvor der er en såkaldt flaskehals – en sikring mod invasion, hvor kun én person ad gangen kunne lukkes ind i Rothenburg – samt en maske højt oppe fra hvis mund, man overhældte fjender med brandvarmt beg: 900 m.
Udflugter fra Rothenburg ob der Tauber

  • Lotusgarten uden for bymuren er en japansk have med pavilloner og pagodetag, rislende vandløb og eksotiske planter – og en lille cafe: 3 km.
  • Modeljernbanen i Reichelshofen er en af de største og mest detaljerede i Europa med sin opbygning af Gotthardbanen i de schweiziske alper komplet med alle 46 broer og 22 tunneller: 7,5 km.
  • Schloss Weikersheim og slotshaven omkring barokslottet, der har aner tilbage til 1153, er et møde med mange historiske stilperioder: 30 km.
  • Schloss Langenburg er et særdeles velbevaret og imponerende borganlæg, hvor man kan besøge både rosenhaven med cafe, bilmuseet Deutsches Automuseum samt udfordres med klatring i trækronerne: 33 km.
  • Rothenburg ob der Tauber ligger i et område med mange vingårde, som er åbne for besøg. Spørg eventuelt hotellet, som er behjælpelig med at anbefale nogle gode steder, hvor I kan smage de berømte Frankenvine. Eller læg vejen forbi vinbyen Tauberzell, som har mere end 800 års tradition for vindyrkning: 12 km.
  • Forlystelsesparken Playmobil Fun park i Zirndorf byder på masser af attraktioner og fornøjelser for store og små (sæson april-november): 66 km.
  • Nürnberg er hjemsted for alle de hyggeligste sydtyske traditioner med bayersk øl, Bratwurst-pølser og de berømte honningkager Lebkuchen – og byen har med 1000 års storhed og tragedier på bagen et væld af fortællinger at byde sine gæster på. Altstadt er omkranset af mere end 4 km velbevaret bymur med 67 vagttårne fra middelalderen. Og i klippemassivet ved siden af Nürnbergs enorme kejserpalads ligger den historiske kunstbunker, hvor befolkningen gemte byens skatte under Anden Verdenskrig: 83 km.
3 andre højdepunkter på Romantischer Strasse

  • Den romantiske rute, som snor sig 400 km gennem Sydtyskland fra Würzburg til Füssen, er Tysklands ældste turistrute med fokus på historiespækkede byer og steder, der har bevaret deres oprindelige udseende og unikke særpræg. Her er seværdighederne mange, og udover Rothenburg ob der Tauber er højdepunkterne:
  • Dinkelsbühl – næsten lige så romantisk og smuk som Rothenburg, men med færre turister: 47 km.
  • Würzburg – hvor barokslottet Würzburger Residenz i 1981 sikrede byen en plads på UNESCOs liste over verdensarv. Fæstningen Marienberg og katedralen St. Kilian er andre af byens turistmagneter: 58 km.
  • Füssen – som foruden sin velbevarede bykerne har Tysklands nok mest kendte attraktion; Schloss Neuschwanstein. Slottet er for længst udødeliggjort af Walt Disney som Torneroseslot-signaturen i koncernens eventyrlogo og har i sommermånederne gennemsnitligt 6.000 besøgende dagligt foruden dem, der blot betragter slottet udefra: 250 km.

Blogindlæg relateret til Hotel Rappen Rothenburg ob der Tauber

Nyhed
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Nyhed
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Tag på forårsferie i Tyskland – nu med lavere brændstofpriser
260415093616_skaermbillede 2026 02 10 135739
Leipziger Weihnachtsmarkt – Tysklands skjulte juleperle
251017035413_1 weihnachtsmarkt marktplatz leipzig
Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Rappen Rothenburg ob der Tauber
Vorm Würtzburger Tor 6
D-91541 Rothenburg Ob Der Tauber
Tyskland

E 010° 11.136'
N 49° 22.788'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Rothenburg ob der Tauber

Rothenburg ob der Tauber

Træd ind i en helt anden verden: En af Tysklands mest romantiske byer af bindingsværk, barok- og renæssancearkitektur ligger i Bayern, Sydtyskland.

Nürnberg - et levende museum

Nürnberg - et levende museum

Lige siden middelalderen har Nürnberg været et spejl af den tyske historie, de store øjeblikke og de store tragedier. Få en forsmag på Nürnbergs 1000 ansigter i denne lille film.

Bratwurst & bayersk øl

Bratwurst & bayersk øl

Nürnberg har siden tidernes morgen været centrum for handlende og rejsende, og det har skabt et helt originalt køkken berømt for bl.a. honningkagerne Lebkuchen samt Rostbratwurst og frankisk øl siden 1300-tallet. Kom med på en rundtur i de Nürnbergske specialiteter.

Oplev Harzen - i røg og damp

Oplev Harzen - i røg og damp

Spring med på en prøvetur på det historiske damplokomotiv på Harzer Schmalspurbahnen - en af de mest populære attraktioner i Harzen.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.1 af 5  
Baseret på 423 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.1 af 5
Service
4.1 af 5
Værelse/lejlighed
3.8 af 5
Faciliteter
3.9 af 5
Morgenmad
4.3 af 5
Aftensmad
3.7 af 5
Beliggenhed
4.6 af 5

Hotel Rappen Rothenburg ob der Tauber

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 2.949,-

Miniferie i Rothenburg inkl.

  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenbuffet
  • 3 x 3-retters middag/buffet
  • Værelse med aircondition
;