Hotel ferien vom ich
Hotel ferien vom ich
Hotel ferien vom ich
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Familievenligt hotel i populær ferieregion
  • Vandre- og cykelstier lige uden for hoteldøren
  • Indendørs swimmingpool, legerum og biergarten
cd top arrow

Aktiv familieferie i Bayerischer Wald

5 dages kør selv-ferie på familievenligt hotel i Bayern, Sydtyskland

Tag familien med på en aktiv ferie i Bayern, og tjek ind på det familievenlige Hotel Ferien vom Ich – beliggende 450 m.o.h. i landsbyen Neukirchen, og i udkanten af den storslåede Nationalpark Bayerischer Wald. I er landet midt i ferieregionen St. Englmar, der er populær for familier og alle, der ønsker en ferie fuld af aktiviteter og mulighed for afslapning. Jeres feriedestination byder nemlig på en bred vifte af kulturelle og aktive oplevelser, mange regionale specialiteter og uberørt natur – og når I ikke er på opdagelse i det bayerske landskab, kan I nyde badestunder i hotellets indendørs swimmingpool, afslapning i saunaen og underholdning med hotellets faciliteter for store og små.

I ferieregionen venter der uforglemmelige oplevelser året rundt: Nyd turen ned ad pisterne i St. Englmar (11 km) til vinter, når landskabet fyldes med kridhvidt puddersne. Her er også 70 km langrendsskispor, hvor I kan strække ud mellem snetunge graner, hvor iskrystallerne knitrer, når solen skinner fra en klarblå himmel. Om sommeren er det også I St. Englmar, at I kan få sus i maven med sommerkælkebanen med en fantastisk udsigt over skovlandskabet. Uden for hotellets dør er der desuden et stort netværk af markerede vandrestier og cykelruter i forskellige sværhedsgrader samt ruter til MTB. Her på det højt beliggende rejsemål kan I tilbringe jeres sommerferie i behagelige temperaturer.

Gå heller ikke glip af de mange seværdigheder i området: Blot 4 km fra hotellet ligger Edelwies Natur- und Freizeitpark, som kombinerer den klassiske forlystelsespark med Bayerns betagende natur og byder på magiske oplevelser for alle aldre. Både sommer og vinter kan I blive klogere på naturfænomener i BayerWald Xperimentarium med over 100 forsøgsstationer med naturvidenskaben i fokus (13 km), og i Mitterfels, ca. 10 km fra hotellet, byder det inden- og udendørs Freibad Panoramabad på masser af badeoplevelser uanset vejr. Ønsker I at tage på længere udflugter, kan I besøge glaspusterierne og træskærerværkstederne i byen Bodenmais (44 km) eller køre til den flotte og hyggelige, verdensarvlistede Regensburg, som betragtes som et sandt middelaldermirakel, der kom igennem Anden Verdenskrig helt uden skader (61 km). Rigtig god tur til Bayern!

Læs mere 
Ankomst
Hotel Ferien vom Ich

Faciliteter

  • Børnefaciliteter
  • Hund tilladt
  • Swimmingpool indendørs
  • Wellness

Adresse

Pürgl 20
D-94362 Neukirchen
Tyskland

Hotelbeskrivelse

Hotel Ferien vom Ich er et hyggeligt familiehotel beliggende i landlige omgivelser i udkanten af Bayerischer Wald. Fra hotellet er der 3 km til landsbyen Neukirchen, hvor der findes cafeer og restauranter, og 11 km til nærmeste by med indkøbsmuligheder.

Hotellet blev delvist renoveret i 2021 og har i alt 32 værelser samt en indbydende lobby med siddepladser, en reception (åben kl. 08.00-20.00), restaurant og morgenmadssal, hyggelig bar og lounge, udestue, terrasse samt en biergarten, som er åben i sommersæsonen. På hotellet findes desuden et legerum for store og små med bordtennis, billard og bordfodbold, Nintendo Wii samt et udvalg af brætspil, og 300 meter fra hotellet ligger der en offentlig legeplads.

Som hotelgæster har I fri adgang til hotellets wellnessafdeling (åben kl. 09.00-21.00) med sauna, relaxområde og indendørs swimmingpool (ca. 75 m²). I kan også nyde en omgang massage og har mulighed for at tilkøbe en badekåbe. Udenfor findes et græsareal til solbadning om sommeren med fri benyttelse af liggestole og parasoller.

Der er mulighed for fri parkering ved hotellet.

Indkvartering

Alle dobbeltværelser er 18-30 m² store og ligger i hovedhuset eller annekset. De er af ældre dato, men hyggelige og rummelige med eget badeværelse med føntørrer, skrivebord med stol, TV, radio og gratis trådløst internet (Wi-Fi).

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 8.00-10.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-20.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 10,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der er ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rart at vide

Bemærk venligst, at hotellet ikke har en elevator.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Seværdigheder tæt på hotellet

  • Besøg forlystelsesparken Edelwies Natur- und Freizeitpark, som kombinerer forlystelser med den unikke natur (åben april-september): 4 km.
  • Waldwipfelweg er en vandresti i trætoppene ved Maibrunn. Undervejs kommer I forbi Haus am Kopf – huset der står på hovedet – hvor I med garanti får et nyt perspektiv på verden – og uforglemmelige ferieminder (åben hele året): 10 km.
  • I Mitterfels inviterer Freibad Panoramabad, med offentlig indendørs og udendørs pool, jer til badesjov uanset vejret (åbent ca. midt maj til start september): 10 km.
  • Sommerrodelbahn – flere steder i området kan I prøve sommerkælkebakker med garanti for sjov. Den nærmeste er i St. Englmar. I vintersæsonen (fra december til ca. midt marts) er St. Englmar et vintereventyr med et populært alpint skianlæg (1.095 m.o.h.). Her findes der bl.a. 5 skiudlejningsbutikker, 13 lifte og 11 alpine pister samt 70 km langrendsspor (læs mere under linket) 11 km.
  • Bayerwald Xperium har hjemme i St. Englmars gamle præstegård, der efter en stor restaurering nu danner rammen om det interaktive videnskabscenter (åbent hele året): 13 km.
  • Kletterwald Englmar er en klatrepark for eventyrlystne familier. Med sele og hjelm klatrer I rundt mellem træerne langt over jorden i de opstillede forhindringer (åben ca. midt april til midt oktober): 14 km.
  • Friedenhain See i Parkstetten er et eventyr for alle vandhunde med vandski, wakeboard, vandrutsjebaner og SUP board (åben april-september): 21 km.
  • Oplev den betagende udsigt fra 1.095 meters højde i Aussichtsturm am Hirschenstein. Her kan I få et fascinerende panorama mod Donau-landskabet og Bayerwald-bjergene: 21 km.
  • Kristallmuseum Viechtach – et lille museum, der siden 1977 har hyldet Hildegard von Bingens arbejde og indsigt i naturens kraft og krystaller (åbent hele året, men lukket på søndage i februar og november): 25 km.
  • I byen Cham kan I bl.a. besøge Museum SPUR, som siden 1991 har vist malerier, skulpturer og papirværker af kunstnergruppen Gruppe SPUR i byens forhenværende fattighus: 32 km.
  • Deggendorf er en lille by med kirke, rådhus og tre museer. Her er også et bowlingcenter og indkøbsmuligheder. I udkanten af byen finder I desuden en klatrepark: 34 km.
  • Tiergarten Straubing har over 1700 dyr med omkring 200 arter, som bliver passet på et samlet areal på 18 hektar. Oplev blandt andet tropiske fugle, silkeaber, brunbjørne og zebraer (åben hele året): 34 km.
  • Weinfurtner – Das Glasdorf – på "Krystalvejen" er et helt oplevelsescenter bygget op omkring et arbejdende glasværksted med butik, cafe og udstillinger (se detaljerede åbningstider: https://www.weinfurtner.de/oeffnungszeiten/): 37 km.
  • Besøg også Burgruine Brennberg, som kan spores tilbage til slutningen af det 11. århundrede: 37 km.
  • Elypso Freizeit- und Erlebnisbad er et vandland for alle aldre med både indendørs og udendørs vandområder med bl.a. vandrutsjebaner, strømkanal og boblebad (åbent hele året, udendørs pool åben ca. midt maj-midt september): 38 km.
Oplevelser lidt længere væk

  • Glaspusterierne og træskærerværkstederne i Bodenmais: 44 km.
  • Silberberg over Bodenmais er et sommeraktivitetscentrum, hvor I kan prøve en tur med en sommerrodelbahn, besøge Segway Funpark, det historiske minemuseum eller tage med bjergbanen til toppen: 47 km.
  • Furth im Wald er berømt for sit sommerfestspil (i august), hvor der hvert år slagtes en drabelig drage i overværelse af tusindvis af jublende mennesker – en tradition, der går tilbage til år 1590 og den folkekære, tyske eventyrdigtning. Byen har desuden dragemuseum og dragehuler og er som gammel grænsestation mellem Bayern og Böhmen interessant og seværdig i sig selv: 49 km.
  • Toppen af Bayerischer Walds højeste bjergtop Grosser Arber (1.456 m.o.h) – det er muligt at køre i bil næsten helt derop: 52 km.
  • Lam er en af byerne på Krystalvejen, hvor glasværkstederne ligger tæt. Byen har desuden status af ”luftkurort”/kurby: 52 km.
  • Bayerwald Tierpark, hvor man kan opleve 400 dyr fra skov- og bjergområdet i deres naturlige habitat og hygge sig på legeplads og i klappezoo (åbent året rundt): 54 km.
  • I Bayerwald-Tierpark Lohberg kan I opleve det lokale dyreliv med over 400 dyr af 100 arter – blandt andet ulve og fugle – og få mere at vide om arternes beskyttelse, avl og forskning (åben hele året): 55 km.
  • Westernbyen Pullman City i Eging am See er en forlystelses- og temapark med idyllisk beliggenhed i Bayerischer Wald: 60 km.
  • Regensburg ligger lige dér, hvor floderne Donau og Regen mødes. Broen over Donau er den ældste, bevarede stenbro i Tyskland, som mod syd leder til byens Altstadt og domkirken St. Peter og mod nord fører til øen Stadtamhof med en mellemlanding på øen Jahn: 61 km.
Vandring og cykling i Bayerischer Wald
Se alle afmærkede vandrestier i Bayerischer Wald: https://www.bayerischer-wald.de/aktivitaeten/tourenplaner?geoc_cat=Wandern
Se alle afmærkede cykelstier i Bayerischer Wald: https://www.bayerischer-wald.de/aktivitaeten/tourenplaner?geoc_cat=Radfahren
Skiløb i St. Englmar: https://dk.bergfex.com/sankt-englmar/

Blogindlæg relateret til Hotel Ferien vom Ich

Nyhed
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Nyhed
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Tag på forårsferie i Tyskland – nu med lavere brændstofpriser
260415093616_skaermbillede 2026 02 10 135739
Leipziger Weihnachtsmarkt – Tysklands skjulte juleperle
251017035413_1 weihnachtsmarkt marktplatz leipzig
Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Ferien vom Ich
Pürgl 20
D-94362 Neukirchen
Tyskland

E 012° 45.290'
N 48° 59.894'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Nürnberg - et levende museum

Nürnberg - et levende museum

Lige siden middelalderen har Nürnberg været et spejl af den tyske historie, de store øjeblikke og de store tragedier. Få en forsmag på Nürnbergs 1000 ansigter i denne lille film.

Bratwurst & bayersk øl

Bratwurst & bayersk øl

Nürnberg har siden tidernes morgen været centrum for handlende og rejsende, og det har skabt et helt originalt køkken berømt for bl.a. honningkagerne Lebkuchen samt Rostbratwurst og frankisk øl siden 1300-tallet. Kom med på en rundtur i de Nürnbergske specialiteter.

Oplev Harzen - i røg og damp

Oplev Harzen - i røg og damp

Spring med på en prøvetur på det historiske damplokomotiv på Harzer Schmalspurbahnen - en af de mest populære attraktioner i Harzen.

Oplev Den Romantiske Rute i Tyskland

Oplev Den Romantiske Rute i Tyskland

Det er let at forelske sig i Romantische Strasse: Natur, kunst, kultur, mad og gæstfrihed er siden 1950'erne kendetegnet for Tysklands mest kendte og elskede ferierute, som strækker sig knap 400 km. På ruten byder landskabet på alt fra floddale, enge og skove til mægtige bjerglandskaber. Du kommer også forbi billedskønne middelalderbyer som Rothenburg ob der Tauber og det kongelige palads, eventyrslotte Neuschwanstein.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 2.9 af 5  
Baseret på 30 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
2.9 af 5
Service
2.7 af 5
Værelse/lejlighed
2.7 af 5
Faciliteter
2.6 af 5
Morgenmad
3.2 af 5
Aftensmad
2.7 af 5
Beliggenhed
3.6 af 5

Hotel Ferien vom Ich

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 2.099,-

Miniferie i Bayern

  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenbuffet
  • 4 x smør-selv-madpakke fra morgenbuffeten
  • 4 x 3-retters aftenbuffet
  • Velkomstsnaps
  • 1 flaske vin pr. værelse ved ankomst
  • 1 værdibevis pr. person til wellnessbehandling ved bestilling af massage over EUR 70,- (værdi EUR 25,-) t.o.m. 18.12.2025.
  • Fra 1.1.2026: 1 værdibevis pr. person til wellnessbehandling (værdi EUR 10,-)
  • Turistkort med fri entré til 3 friluftsbade og rabat på entré til trætopforhindringsbane, sommerkælkebakke, Xperium m.m.
;