Atlantic hotel heidelberg
Atlantic hotel heidelberg
Atlantic hotel heidelberg
Atlantic hotel heidelberg
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Moderne superiorhotel fra 2024
  • Rooftop-skaldyrsrestaurant og bar, Deli Lounge og wellnessafdeling
  • I gåafstand fra Altstadt og Schloss Heidelberg
cd top arrow

Romantik og luksus højt over Heidelberg

4 dages kør selv-ferie på 4-stjernet superiorhotel i Heidelberg, Sydtyskland

I hjertet af den romantiske Neckar-dal ligger Heidelberg – en af Tysklands smukkeste byer, hvor historie og elegance smelter sammen med livsglæde og naturskønne omgivelser. Her kan I spadsere ad snoede brostensbelagte gader, lade blikket glide hen over farverige bindingsværkshuse og mærke stemningen på de hyggelige caféer og vinbarer, alt imens grønklædte bakker og vinmarker omfavner byen. Midt i denne idylliske kulisse ligger ATLANTIC Hotel Heidelberg, et arkitektonisk imponerende superiorhotel med mere end 300 elegante værelser og suiter, hvor moderne komfort møder gennemtænkt design. Dyk ned i hotellets Deli Lounge med friskristet baristakaffe, nybagte kager og farverige salater, mens aftenen kan afsluttes højt over byens tage i 15 High med restaurant og bar, hvor smagfulde fiske- og skaldyrsretter samt innovative cocktails serveres med en uforglemmelig udsigt over Heidelberg.

Når I træder ud af hotellets døre, åbner Heidelberg sig for jer med oplevelser, der indbyder til både romantik og fordybelse. Kun få minutter væk rejser det imponerende Schloss Heidelberg sig (4 km), og her kan I vandre gennem de historiske sale, udforske de frodige haver og beundre verdens største vinfad i slotkælderen. En kort spadseretur bringer jer til den maleriske gamle bydel, hvor små butikker, torve og gallerier ligger side om side. I kan lade jer forføre af stemningen på Marktplatz, eller krydse Alte Brücke (4 km), den smukke stenbro fra 1700-tallet, der med sin karakteristiske broport fører jer over Neckar-floden, mens I nyder udsigten til byens røde tegltage og det majestætiske slot. Når I har brug for at slappe af efter en dag fyldt med oplevelser, kan I nyde hotellets wellnessafdeling med sauna og dampbad, hvor I kan lade jer forkæle af den varme atmosfære og nyde en god bog eller en kop te foran den hyggelige pejs i relaxområdet.

For jer, der søger endnu flere naturoplevelser, er en tur med kabelbanen op til Königstuhl et must. På toppen belønnes I med en spektakulær udsigt over hele dalen, og heroppe kan I også opleve små vandrestier og skovklædte landskaber (5 km). Nede i dalen venter en idyllisk bådtur på Neckar-floden, hvor vinmarker, skov og slottet spejler sig i det blanke vand – en rolig og romantisk måde at opleve byen fra en ny vinkel. Et besøg i Heiliggeistkirche, en af Tysklands største gotiske kirker, giver desuden et fascinerende indblik i byens religiøse og kulturelle historie, hvor I kan beundre de imponerende hvælvinger (4 km). Med ATLANTIC Hotel Heidelberg som base kan I se frem til en luksuriøs miniferie, hvor gastronomi, kultur og afslapning går hånd i hånd i en af Europas mest romantiske byer.

Læs mere 
Ankomst
ATLANTIC Hotel Heidelberg

Faciliteter

  • Aircondition
  • Eksklusivt
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • P-garage
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Europaplatz 1
D-69115 Heidelberg
Tyskland

Hotelbeskrivelse

ATLANTIC Hotel Heidelberg er et moderne og stilfuldt førsteklasses hotel, der åbnede i 2024. Det ligger centralt og i kort afstand til Heidelbergs historiske bymidte. Hotellet med 15 etager tilbyder mere end 300 elegante værelser og er indrettet med et stilrent design og komfortable faciliteter, der skaber rammerne for et afslappende og luksuriøst ophold. Bygningens imponerende højde giver en fantastisk udsigt over Heidelberg fra de øverste etager.

På hotellet er der døgnåben reception, elevator, gratis trådløst internet (Wi-Fi), rooftop restauranten 15 High med skaldyrsrestaurant. Her er der også en bar med unikke cocktails, vin og champagne udvalgt af hotellets sommelierer samt Smokers Lounge med cigarkort og terrasse (åben kl. 18.00-22.00). Hotellet har også en Deli Lounge med baristakaffe, bagværk, sandwiches, salater, is og vin fra regionen (åben mandag og lørdag kl. 11.30-19.00, tirsdag-fredag kl. 9.00-19.00 og lukket søndag.).

OBS: Hotellets restaurant er ofte fuldt booket, og bordreservation anbefales derfor i god tid. Dette kan gøres via hotellets hjemmeside.

Som hotelgæster har I fri adgang til hotellets wellnessafdeling (åben hverdage kl. 15.00-23.00 samt lørdag, søndage og helligdage kl. 13.00-23.00) med finsk sauna (tekstilfri, badekåbe eller badehåndklæde er tilladt), dampbad og relaxafdeling. Her er også et fitnessrum (åben kl. 7.00-22.00).

Der er mulighed for parkering i hotellets parkeringskælder med 93 pladser beliggende mellem Europaplatz og Heidelbergs hovedbanegård (gebyr EUR 25,- pr. dag). Her der også ladestander til elbiler (mod gebyr). Det er ikke muligt at booke parkering i forvejen. Der er desuden flere offentlige parkeringspladser i nærheden.

Indkvartering

Alle komfortværelser er moderne indrettet med elegante og komfortable møbler. De har eget badeværelse med føntørrer, minikøleskab, kaffe- og tefaciliteter, skrivebord og stol, lænestol, telefon, gratis trådløst internet (Wi-Fi) og aircondition.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.30-10.30.

I weekender og på helligdage serveres morgenbuffeten kl. 7.00-11.00.
Velkomstdrinken serveres som udgangspunkt i rooftop-baren 15 High, men I har også mulighed for at vælge en kaffespecialitet i Deli Lounge.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 20,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rart at vide

Bemærk venligst, at biler ikke er tilladt på Europaplatz. Indgangen på Max-Planck-Ring er tilgængelig for af- og pålæsning. Det er også her, I finder indgangen til hotellets parkeringskælder.

Opgradering af værelse
Ved ledighed er det muligt at opgradere uden gebyr til superiorværelse med udsigt over byen. Forhør jer om dette ved ankomst til hotellet. Opgraderingen kan ikke bookes i forvejen.

Tremmeseng
Det er muligt at låne en tremmeseng uden gebyr. Forhør jer om dette ved ankomst til hotellet.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Heidelbergs højdepunkter: Panoramavandring, fængsel og betagende slot

  • Tag på opdagelse i hjertet af Heidelberg, en af Tysklands smukkeste og mest charmerende byer, og mærk historiens vingesus. Oplev byens rige fortid, mens moderne kunst, kultur og livlige butikker blander sig med de historiske omgivelser. Nyd den livlige atmosfære, hvor studerende fra hele verden giver byen en ungdommelig energi, og slå jer ned på en af de mange caféer eller restauranter, der byder på alt fra traditionel tysk mad til internationale retter. Lad jer inspirere af den perfekte blanding af romantik, historie og moderne livsstil i denne idylliske by ved Neckar-floden.
  • Tag til friluftsbadet Thermalbad Heidelberg, hvor I på en varm sommerdag kan nyde det 26 grader varme vand og svømme i de 50 meter lange bassiner. Slap af på plænen med udsigt til Odenwald, prøv Kneipp-bassinet, besøg caféen og spil udendørs skak: 1,5 km.
  • Besøg Heidelbergs botaniske have, grundlagt i 1593 – en af de ældste i verden. Den ligger på Neuenheimer Feld campus og dækker tre hektar. Haven rummer en af Europas mest artsrige samlinger, med tropiske orkideer, bromeliader og sukkulenter i et 4.000 m² drivhus. Udenfor kan besøgende udforske forskellige planter, fra bregner til østasiatiske stauder: 2,5 km.
  • Gå gennem de smalle gader i den charmerende gamle bydel, hvor hyggelige torve, grønne områder og bygninger fra 1500- og 1600-tallet skaber en unik stemning. Afstand til centrum af Altstadt: 3 km.
  • Tag på en bådtur med Weisse Flotte Heidelberg, og oplev byen fra vandet. Glid stille over Neckar-floden, og nyd en fantastisk udsigt over Heidelberg og det omkringliggende landskab: 3 km.
  • Oplev over 150 dyrearter i Zoo Heidelberg – fra røde pandaer og tigre til flamingoer. Året rundt byder den zoologiske have på workshops, rundvisninger og sjove aktiviteter om dyr og natur: 3 km.
  • Kør med Heidelbergs historiske bjergbane, en af byens mest populære attraktioner, som hvert år begejstrer over to millioner passagerer. Start ved Kornmarkt midt i den gamle bydel, hvor den moderne nederste kabelbane bringer jer op til Schloss Heidelberg og videre til Molkenkur. Herfra fortsætter I op til Königstuhl. Undervejs kan I nyde en fantastisk udsigt over Heidelberg, Neckar-dalen og – fra toppen – helt ud over Rhinsletten til den berømte Pfalz-vinrute. Hver station undervejs byder på smukke kig, historiske steder og mulighed for at stå af og udforske området. Det er en uforglemmelig oplevelse, hvor I kombinerer historie, natur og panoramaudsigt i én og samme tur: 3,5 km.
  • Besøg Schloss Heidelberg, et af Tysklands mest berømte og romantiske slotte, som majestætisk troner over byen på en bakkeskråning. Udforsk de imponerende ruiner, hvor renæssancearkitektur og middelalderelementer smelter sammen og fortæller historien om kurfyrsternes tidligere residens. Gå på opdagelse i de storslåede sale, de mægtige tårne og den berømte slotshave Hortus Palatinus, der engang blev kaldt "verdens ottende vidunder". Oplev det gigantiske vinfad i kælderen – verdens største – som vidner om festlige tider på slottet. Fra terrasserne åbner der sig en spektakulær panoramaudsigt over Heidelbergs gamle bydel, Neckar-floden og de skovklædte bjerge. Slottet er ikke kun et historisk vartegn, men også en romantisk perle, især når aftenen falder på, og det oplyste slot spejler sig i floden og skaber en magisk stemning: 4 km.
  • Besøg det historiske Marktplatz, et af de ældste torve i Heidelberg. Oplev den imponerende Herculesfontæne, bygget for at mindes genopbygningen efter Trediveårskrigen. Gå rundt på torvet, som er omkranset af smukke bygninger, og fornem den historiske atmosfære, der tidligere har været scene for offentlige rettergange: 4 km.
  • Heidelbergs rådhus ligger centralt i den gamle bydel. Det nuværende byggeri stammer fra 1701, efter det oprindelige blev ødelagt i 1689. Indenfor kan I opleve den smukke byrådssal med træpaneler og malerier – et flot eksempel på nyrenæssancens stil og et vidnesbyrd om byens historie: 4 km.
  • I Augustinergasse, bag det gamle universitet, finder I Studentenkarzer – universitetets tidligere fængsel, der blev brugt fra 1778 til 1914. Her afsonede studerende straf for forseelser som nattestøj eller andre drengestreger. Straffen kunne vare fra tre dage til fire uger, men de studerende måtte stadig deltage i forelæsninger i dagtimerne. Resten af tiden tilbragte de i Karzeret, hvor mange satte deres præg på væggene med malerier, navne og små inskriptioner. Disse historiske og farverige vægdekorationer kan stadig opleves i dag: 4 km.
  • Gå en tur over Alte Brücke, og oplev en af Heidelbergs mest ikoniske seværdigheder. Den smukke stenbro, officielt kaldet Karl-Theodor-Brücke, forbinder den gamle bydel med byens nordlige bred og blev opført i slutningen af 1700-tallet. Her kan I nyde en betagende udsigt over Neckar-floden, slottet og de omkringliggende bakker. Stop ved Brückenaffe, den berømte abestatue ved broens ende, og følg traditionen med at røre ved dens hånd for held. Broens atmosfære, omgivet af historiske bygninger og flodens blide strøm, gør den til et oplagt sted at slentre og tage mindeværdige billeder: 4 km.
  • Tag turen ad Philosophenweg, der byder på de smukkeste panoramaudsigter over Heidelberg. Herfra åbner der sig et ægte postkortmotiv over den gamle bydel, Neckar-floden, Alte Brücke, Schloss Heidelberg. Denne solrige sti på den sydvendte skråning af Heiligenberg minder om Toscana med sit milde klima og frodige vegetation. I vil opdage eksotiske planter, der trives i dette lune mikroklima, et af de varmeste steder i Tyskland, og her blomstrer alt flere uger tidligere end nede i dalen. Husk at gøre ophold ved Philosophengärtchen, et solbeskinnet grønt åndehul langs Philosophenweg med en betagende udsigt. I kan bl.a. komme hertil via forbindelsesstien Schlangenweg, den slyngede sti, der starter lige over Alte Brücke på modsatte side af den gamle bydel. Stien snor sig stejlt op gennem terrasserede vinmarker, indtil I når skovkanten, hvor den møder Philosophenweg. Undervejs er der skyggefulde strækninger omgivet af buske, træer og vinmarker, men også flere udsigtsplatforme, hvor I kan holde pause og nyde fantastiske kig ud over byen: 4 km.
  • Besøg Heiliggeistkirche, en af de mest betydningsfulde gotiske kirker i det sydvestlige Tyskland. Kirken blev opført mellem 1398 og 1515 og har gennem tiden tjent både som religiøst centrum og opbevaringssted for det berømte Bibliotheca Palatina, en af de mest betydningsfulde bogsamlinger i Europa. Når I træder ind, vil I opleve det imponerende hvælvede kirkerum, som emmer af historie og ro. Udenfor byder torvet på små boder, caféer og en levende stemning, som gør besøget til mere end blot et historisk indblik – det er også en kulturel oplevelse midt i byens hjerte: 4 km.
  • Kør langs Bergstraße, den naturskønne vinrute, der strækker sig fra Heidelberg til Darmstadt. Langs ruten finder I både billedskønne landsbyer, maleriske vingårde og smukke udsigter. Det er det ideelle sted at nyde en afslappet tur på cykel eller bil, mens I smager på den lokale vin og udforsker de små, historiske byer som Bensheim og Zwingenberg: 4 km.
  • Tag på opdagelse på Heiligenberg, der ligger på den nordlige side af Neckar-floden, direkte overfor Schloss Heidelberg. Fra toppen af dette legendariske bjerg åbner der sig en af de smukkeste udsigter over Heidelberg og dens omgivelser. Heiligenberg er gennem tiden blevet et særligt sted, og i dag kan I udforske de imponerende ruiner af St. Michael-klosteret og St. Stephan-klosteret samt den enorme "Thingstätte", et udendørs teater fra nazitiden. Bjerget har spillet en vigtig rolle i regionens historie siden omkring 400 f.Kr., og hvis I ønsker at komme væk fra byens travlhed og vandre i fortidens fodspor, er Heiligenberg det perfekte sted: 5 km.
  • Königstuhl er Heidelbergs lokale bjerg på 567 meter og byder på en spektakulær udsigt over byen, Neckar-dalen og Rhindalen. Det er ofte 5-6 grader køligere her end i byen, hvilket gør det til et perfekt udflugtsmål, især om sommeren. På toppen finder I attraktioner som den magiske forlystelsespark ”Märchenparadies”, falkejagten Tinnunculus og Nationalobservatoriet. Der er også mange vandreruter for alle niveauer, herunder de specielle stier "Via Naturae" og eventyrstien: 5 km.
  • Tag på en vandretur langs Neckarsteig, en af de mest populære vandreruter i regionen. Denne rute byder på storslåede udsigter over floden og dalen og tager jer gennem smukke byer og historiske slotte. I vil opleve den naturlige skønhed, som gør området unikt, og få en god kombination af motion og kultur: 5 km.
  • Molkenkur er et historisk udsigtspunkt med café og restaurant, hvor I kan nyde mad og drikke med panoramaudsigt over slottet og den gamle bydel. Stedet har sit navn fra de populære valle-kure, der blev tilbudt her i 1800-tallet. I kommer nemmest hertil med svævebanen, som stopper ved Molkenkur. Molkenkur er også et ideelt udgangspunkt for vandreture, med flere stier der fører ned til slottet, blandt andet Friesenweg, opkaldt efter maleren Ernst Fries: 5 km.
Udflugter til mere kultur, natur og smukke vinbyer

  • Slap af i den rolige by Plankstadt, hvor I kan tage på afslappende gåture gennem naturskønne omgivelser. Den lille by er perfekt for en rolig dagstur, hvor I kan nyde naturen. Plankstadt byder på både grønne områder og hyggelige landskaber: 8 km.
  • Slå et slag golf på Golfplatz Rheintal, og nyd en naturskøn golfbane, hvor I kan kombinere sport med afslapning i rolige omgivelser. Perfekt til golfentusiaster, der ønsker en udfordrende og smuk bane: 14 km.
  • Udforsk Hirschhorn, en idyllisk by ved Neckar-floden, hvor middelalderbygninger og det majestætiske Schloss Hirschhorn giver en unik historisk oplevelse. Gå en tur langs floden, og nyd den betagende udsigt over Neckar-dalen og de omkringliggende bjerge. Hirschhorn er perfekt til en afslappende dagstur, hvor I kan opleve både natur og kultur: 22 km.
  • Vil I have adrenalinsus, skal I besøge Kletterwald i Speyer, som er udnævnt som en af Tysklands smukkeste klatreparker. I byen ligger også et teknikmuseum, akvariet SEA LIFE og den UNESCO-listede Speyerdomen, der er en af verdens største domkirker: 37 km.
  • Tag på en historisk rejse til Lorsch, hvor I kan udforske det UNESCO-verdensarvslistede Lorsch Abbey. Klosterruinerne og den imponerende kirke vidner om stedet betydning i middelalderen. Gå en tur gennem de fredfyldte omgivelser, og få en unik indsigt i områdets historie: 34 km.
  • Besøg også vin- og kurbyen Bad Dürkheim med helbredende mineralske kilder samt vinmarker og utallige vandre-og cykelruter i Pfalz-skoven. Byen ligger på den tyske vinrute, og her kan I opleve den gigantiske vintønde Dürkheimer Risenfass (15 meter lang, 13,5 meter i diameter og 1,7 mio. liter), der er lavet af omkring 200 grantræer: 43 km.
  • Oplev Odenwald, et smukt og fredeligt område, hvor I kan slappe af og mærke naturens ro. Her finder I blomstrende frugthaver og kan opleve klare sommeraftener. Uanset om I vil på vandretur, cykeltur eller bare slappe af i naturen, byder Odenwald på et væld af aktiviteter for alle: 50 km.
  • Besøg den romantiske vinby Deidesheim i Sydtyskland – en lille perle midt på den tyske vinrute. Deidesheim er en af vinområdets højborge, og her findes også flere store vinproducenter. Byen er – som en ud af 12 i hele Tyskland – certificeret med livsnyderkonceptet Cittaslow, som borger for god, lokal mad og høj kvalitet. Besøg også byens slot med aner fra 1100-tallet: 50 km.
  • Besøg Neustadt an der Weinstraße, der ligger på den tyske vinrute og er et ideelt sted at opleve vintraditioner. Byen har en smuk gammel bydel og er omgivet af nogle af Tysklands bedste vingårde. Deltag i lokale vinfestivaler og smag på de regionens fantastiske vine: 54 km.
  • Besøg Mosbach, en charmerende by med en imponerende gammel bydel og velbevarede bindingsværkshuse. Gå en tur gennem gaderne, og lad jer fascinere af byens historie. Mosbach er også kendt for sine lokale museer og kunstudstillinger, der giver jer et indblik i regionens kultur og traditioner: 65 km.
  • Heilbronn er kendt for sin historiske bymidte, og det er et fremragende mål for dem, der ønsker at udforske regionens kultur. Byen er også berømt for sin vinproduktion, og I kan besøge lokale vingårde, smage på de fine vine og lære om vinens rolle i regionens historie: 69 km.
  • Oplev den kostrastfyldte metropol, Frankfurt am Main, med både pulserende, moderne byliv med skyskrabere og utallige kulturelle højdepunkter samt en charmerende gammel bydel med bindingsværksidyl og landsbystemning: 88 km.

Blogindlæg relateret til ATLANTIC Hotel Heidelberg

Nyhed
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Nyhed
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Tag på forårsferie i Tyskland – nu med lavere brændstofpriser
260415093616_skaermbillede 2026 02 10 135739
Leipziger Weihnachtsmarkt – Tysklands skjulte juleperle
251017035413_1 weihnachtsmarkt marktplatz leipzig
Kort

Radius omkring hotel:


ATLANTIC Hotel Heidelberg
Europaplatz 1
D-69115 Heidelberg
Tyskland

E 008° 40.445'
N 49° 24.198'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Træd indenfor hos ATLANTIC Hotel Heidelberg

Træd indenfor hos ATLANTIC Hotel Heidelberg

Oplev det luksuriøse hotel i en af Tysklands smukkeste byer, og glæd jer til faciliteter som rooftop-skaldyrsrestaurant og bar, Deli Lounge og wellnessafdeling.

Nürnberg - et levende museum

Nürnberg - et levende museum

Lige siden middelalderen har Nürnberg været et spejl af den tyske historie, de store øjeblikke og de store tragedier. Få en forsmag på Nürnbergs 1000 ansigter i denne lille film.

Bratwurst & bayersk øl

Bratwurst & bayersk øl

Nürnberg har siden tidernes morgen været centrum for handlende og rejsende, og det har skabt et helt originalt køkken berømt for bl.a. honningkagerne Lebkuchen samt Rostbratwurst og frankisk øl siden 1300-tallet. Kom med på en rundtur i de Nürnbergske specialiteter.

Oplev Harzen - i røg og damp

Oplev Harzen - i røg og damp

Spring med på en prøvetur på det historiske damplokomotiv på Harzer Schmalspurbahnen - en af de mest populære attraktioner i Harzen.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 3.8 af 5  
Baseret på 3 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
5 af 5
Service
3.9 af 5
Værelse/lejlighed
2.8 af 5
Faciliteter
3.3 af 5
Morgenmad
5 af 5
Aftensmad
3.9 af 5
Beliggenhed
2.8 af 5

ATLANTIC Hotel Heidelberg

Pris pr. person i komfortværelse
DKK 2.099,-

Miniferie i Sydtyskland inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • Velkomstdrink i rooftop-baren
  • 1 flaske vand på værelset
;