Grand hotel seeschlosschen
Grand hotel seeschlosschen
Grand hotel seeschlosschen
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Bo ved bademolen i Timmendorfer Strand
  • Swimmingpool, wellness og saunalandskab
  • Restaurant og solterrasse med panorama over havet
NYHED
cd top arrow

Ikonisk badehotel ved Østersøen

5 dages kør selv-ferie på strandhotel i Timmendorfer Strand, Schleswig-Holstein, Nordtyskland

Grand Hotel Seeschlösschen er placeret direkte på strandpromenaden ved Timmendorfer Strand, her hvor Østersøens brusende bølger ruller blidt ind i Lübeckerbugten – perfekt til et romantisk getaway med lige den ekstra luksus, som omfatter både atmosfæren og faciliteterne på det ikoniske badehotel. Lige nedenfor hotellets terrasse sætter man tæerne i sandet, og feriestemningen findes ikke mere autentisk end her – selv på en råkold dag er der noget magisk ved at gå langs havet og en tur ud på bademolen, Seeschlösschenbrücke, med udsigt mod indsejlingen til Lübeck. Faktisk er tiden uden for den hektiske højsæson måske at foretrække: Glæd jer til at nyde roen, havet, himlen og ikke mindst en tur i hotellets flotte wellnessafdeling med opvarmet swimmingpool samt lune saunaer efter en travetur langs de brusende bølger.

Dagen begynder med den lækreste morgenbuffet, der serveres med et fantastisk panorama over havet – en udsigt I også kan nyde over en drink på solterrassen, når vejret egner sig. Så er I klar til at gå ombord i dagens oplevelser – som helt oplagt inkluderer områdets store turistflagskib; Altstadt Lübeck (20 km). En slentretur gennem Lübecks historiske gader og stræder dufter af sød marcipan og salt søfartshistorie, og man kan tilbringe timer med at udforske de pompøse kirker, trykke næsen flad mod ruden med marcipanlækkerier på berømte Café Niederegger og beundre arkitekturen fra både gotikken, barokken og renæssancen. Springer man på en guidet kanalrundfart, kan man desuden få hele Lübecks historie fortalt, mens man glider hele vejen rundt om den gamle bydel. Men Lübeck byder også på andet end historiske seværdigheder: Tag for eksempel på strøgtur og besøg hansestadens første handelsgade Hüxstrasse, der byder på shopping i små specialbutikker akkompagneret af historiens vingesus – og i øvrigt er endnu en god grund til at besøge Lübeck under årets berømte julemarked, hvis der skal noget særligt under juletræet i år.

Efter intense oplevelser i den stemningstætte gamle bydel i Lübeck er det en ren lise at vende tilbage til badehotellet ved Østersøen. Her kan man lade øjnene hvile på horisonten, slentre en tur til den lille lokale havn, hvor små fiskerbåde stadig lander sild og andet godt. Restauranterne ligger tæt hele vejen langs kysten, og det kan varmt anbefales at indtage Travemünde (9 km), der som en af Tysklands ældste badebyer har en særlig nostalgi over sig og mange hyggelige cafeer og ølstuer at byde på.

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Tierpark Neumünster – 50 % rabat på entre (køb 2, betal for 1)
Opholdet inkluderer en rabatkupon med entrerabat i Tierpark Neumünster i Schleswig-Holstein, Nordtyskland. Tierpark Neumünster er en 24 hektar stor dyrepark, hvor I kan besøge 700 dyr af omkring 90 forskellige arter. Her er også en stor eventyrlegeplads. Når I viser rabatkuponen fra Happydays (gyldig t.o.m. 31.12.2026), får I 50 % rabat ved køb af 2 voksenbilletter. Køber I 2 børnebilletter, får I også 50 % rabat på dem (børn op til 3 år gratis). Tierpark Neumünster ligger i byen Neumünster i Schleswig-Holstein (afstand fra hotellet: 71 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.

Rabat hos Designer Outlet Neumünster
Opholdet inkluderer en voucher til Designer Outlet Neumünster (66 km), som giver 10 % ekstra rabat i flere butikker, hvor I i forvejen kan få op til 70 % i rabat (gyldig t.o.m. 31.12.2026). I finder Designer Outlet Neumünster på adressen Oderstrasse 10 i Neumünster. Centret har åbent mandag til lørdag kl. 10.00-20.00 (søndag lukket). Rabatkuponen udleveres ved outlettets Guest Services, når I fremviser en Happydays-faktura.

Ankomst
Grand Hotel Seeschlösschen

Faciliteter

  • Balkon/terrasse
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • P-garage
  • Røgfrit
  • Swimmingpool indendørs
  • Swimmingpool udendørs
  • Trådløst internet
  • Wellness

Adresse

Strandalle 141
D-23669 Timmendorfer Strand
Tyskland

Hotelbeskrivelse

Grand Hotel Seeschlösschen har den smukkeste beliggenhed i første række ved stranden og bademolen af samme navn; Seeschlösschenbrücke. Her bor I med Østersøen lige uden for døren og kort gåafstand til restauranter og caféer i Timmendorfer Strands centrum (1 km).

Hotellet har restaurant Panorama, bar og solterrasse med den flotteste udsigt over havet, som kan nydes hele året. Hotellet tilbyder desuden døgnåben reception, elevator, gratis Wi-Fi, legerum, legeplads, gratis adgang til digitale aviser samt rabataftale med flere lokale golfklubber – forhør jer om muligheden ved ankomst. Som gæster på hotellet får I 10 % rabat på mad og drikkevarer i hotellets restaurant og bar.

I har fri adgang til hotellets flotte SPA- og wellnessområde med indendørs, opvarmet swimmingpool, saunaområde, hvilerum med liggestole og fitnessstudio, og I får udleveret badekåbe og -tøfler ved ankomst. Her er også mulighed for at tilkøbe diverse SPA- og skønhedsbehandlinger (mod gebyr). Hotellets udendørs swimmingpool er kun åben i sommerhalvåret (sæson- og vejrafhængigt).
Bemærk venligst, at wellnessafdelingen er tekstilfri (standardpraksis i tysk wellnesstradition). Det betyder, at man skal benytte området uden tøj/badetøj for hygiejnens skyld. Dog er rene håndklæder og badekåber tilladt.

Der er udendørs parkering (mod gebyr EUR 14,- pr. døgn) ved hotellet samt parkeringskælder (mod gebyr EUR 18,- pr. døgn og efter tilgængelighed). Parkering anbefales reserveret inden ankomst. Hotellet har desuden ladestandere til elbiler (mod gebyr).
OBS: Hotellets parkeringskælder har en maksimal indkørselshøjde på 1,90 meter og en maksimal bilbredde på 3 meter. Garagen er ikke velegnet til brede biler eller biler med lav frihøjde.

Indkvartering

Alle juniorsuiter på hotellets nederste etager (2.-4. etage) har balkon og havudsigt. De er 45 m ² store og indrettet med badeværelse, føntørrer samt kombineret sove- og opholdsområde med sofa, lænestol, stol og skrivebord, TV, telefon, gratis WiFi, minibar (mod gebyr) og gratis kaffe- og tefaciliteter. Desuden badekåbe og slippers samt taske med badehåndklæder til SPA-området til lån under opholdet. Værelserne er røgfrie.


Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-11.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-21.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 35,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der er ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
På udflugt langs Lübeckerbugten

  • I bor lige ved den kendte bademole, Seeschlösschenbrücke, hvor I kan gå ud og nyde udsigten tilbage mod stranden og Timmendorfer Strand. Den nuværende Seeschlösschenbrücke er en seværdighed i sig selv. Ude på brohovedet ligger den karakteristiske bygning, der oprindeligt blev opført som et asiatisk inspireret tehus og i dag rummer restaurant Wolkenlos – et oplagt sted til en frokost, en drink eller bare udsigten over Lübecker Bugt. Den første Seeschlösschenbrücke blev bygget i 1953, siden ødelagt af en stormflod i 1989 og genopført året efter. Den nuværende bro blev anlagt samme sted i 2010-2011: 50 m.
  • Timmendorfer Strand er en af de mest populære feriebyer ved Lübeckerbugten og kombinerer klassisk badebyliv med shopping, gastronomi og dejlig kystnatur. Her er der liv omkring promenaden og bymidten, og i højsæsonen er her fyldt med de særlige tyske strandstole, der står skulder ved skulder langs hele strandpromenaden – men på alle tider af året får man frisk luft ad libitum på en vandretur langs brusende bølger Tag en lang gåtur langs stranden, følg promenaden ind mod centrum, eller slå jer ned på en café og nyd den afslappede stemning – eller besøg byens havakvarium, Sea Life, og få indblik i en hel verden under overfladen. Fra hotellet har I kun en kort gåtur til centrum: 1 km.
  • Maritim Seebrücke er Timmendorfer Strands nye, elegante promenadebro lidt længere oppe ad stranden. Den 250 meter lange Seebrücke åbnede i 2024 og snor sig i en blød bue over vandet med flotte kig langs stranden og ud over Lübecker Bugt. Et oplagt mål for en spadseretur – ikke mindst ved solnedgang: 1,2 km.
  • Følger I kysten mod øst, kommer I til Niendorf – en meget hyggelig havn med fiskerbåde, lystbåde og maritime spisesteder, som giver byen sin helt særlige atmosfære. Niendorf Hafen ligger er et oplagt mål for en gåtur langs kysten: 2 km.
  • Wellness- og vandlandsparadiset Ostsee Therme mellem Timmendorfer Strand og Scharbeutz: 2,5 km.
  • Vogelpark Niendorf er en dejlig naturpark på 70.000 m2, hvor man kan møde 1.000 fugle fordelt på 250 arter fra flamingoer og pelikaner til storke og papegøjer (åbent dagligt): 3 km.
  • Nærmeste golfbane er Golfplatz Timmendorfer Strand. Forhør jer på hotellet om rabatmulighederne!: 3,7 km.
  • Lidt længere mod øst ændrer kystlandskabet karakter ved Brodtener Steilküste mellem Niendorf og Travemünde. Her rejser kystskrænten sig dramatisk over Østersøen, og området er oplagt til en vandre- eller cykeltur i den den uspolerede kystnatur med flotte panoramer over Lübeckerbugten:  5,4 km.
  • Travemünde er meget mere end toldfri handel og gennemfartsby. Som indsejlingssted til hovedbyen Lübeck har det Tysklands ældste fyrtårn fra 1539, som stadig kan besøges. Og så er Travemünde en af Tysklands ældste badebyer med gamle, bedagede badehoteller langs den brede strandpromenade og en nostalgisk stemning af i går: 8 km.
  • Hansa-Park ved Sierksdorf er Nordeuropas største oplevelses- og forlystelsespark for hele familien med alt fra kæmpekarruseller og vandrutsjebaner til 4D-biograf og indendørs legeland (åbent fra slut april til slut oktober): 15 km.
  • Lübecks Altstadt kom i 1987 på UNESCOs liste over verdens kulturarv og er en af Tysklands største, historiske attraktioner. Her strømmer turister til for at se Holstentor – Lübecks skæve vartegn og den helt officielle indgangsport til Altstadt, Buddenbrookhaus – verdensberømt fra Thomas Manns Nobelprisbelønnede roman fra 1901, den enorme katedral Marienkirche – der stod færdig i år 1350 og måler 38 ½ meter fra gulv til loft samt ikke mindst Café Niederegger – marcipanens hovedsæde, hvor man kan købe ALT i marcipan og få servering under lysekronerne i den gamle Marcipansalon: 20 km.
  • Tag turen langs bugten nordpå til Grömitz. Her kan man komme i den syvende himmel i oplevelsesbadet Grömitzer Welle, der kombinerer havbølgebad, wellnessverden og tropisk badeland i en hel lille verden af aktiviteter og afslapning. Besøg også den fascinerende ”Tauchgondel” for enden af byens 398 meter lange mole: En nærmest Storm P-agtig kuppel, der sænkes 4 meter ned under havets overflade med jer ombord: 35 km.
  • Endnu længere nordpå langs strandpromenaden forbi Ostseebad Kellenhausen og til Dahmeshöved ender man ved det gamle fyrtårn, der markerer indsejlingen til Lübeckerbugten. Selvom det ikke bliver brugt mere, er der jo stadig en formidabel udsigt heroppefra: 53 km.
  • Femern er en omdiskuteret ø pga. polemikken omkring broforbindelsen til Danmark – men først og fremmest er det Tysklands solskinsø med endeløse, romantiske naturstrande, barske klinter, rigt fugleliv og et meget mildt klima med et højt antal solskinstimer langs den 78 km lange kyststrækning: 65 km.
Øvrige seværdigheder i Nordtyskland

  • Den historiske rosenby Eutin har sit eget, yndige slot og en malerisk rådhusplads fra middelalderen, og så har byen foruden store kulturpersonligheder – som Goethe-maleren Tischbein og komponisten Carl Maria V. Weber – opfostret et væld af rosensorter, som præger byen sommeren over med strålende farver og søde dufte: 27 km.
  • Cismar er en lille, atmosfærefyldt klosterby fra middelalderen, hvor benediktinermunke i 1230 blev forvist til det øde område yderst ved østersøkysten pga. utugt! I 1245 opførte munkene det store kloster, som er blevet udvidet flere gange siden og endelig lukkede ned med reformationen. Her er stadig en egen ro og rum for fordybelse i den gamle, velbevarede klosterkirke – samt mulighed for at besøge udstillinger og klostercafe (åbent fra påsken til oktober): 40 km.
  • Plön er hovedbyen i Holsteinische Schweiz – det store sølandskab mellem Kiel og Lübeck – og byen er omkranset af ikke færre end fem søer, hvor byens renæssanceslot fra 1600-tallet tårner sig op over søriget. Det privatejede slot er Schleswig-Holsteins største, og her kan man både komme med rundt på guidet tur eller besøge det offentlige museum – nogle af de mange slotssale er nemlig åbne for publikum. Fra Plön kan I også tage på bådudflugter og nyde de idylliske udsigter fra et tilbagelænet perspektiv: 41 km.
  • Røgeriet Schinkenräucherei Braasch i Harmsdorf har mere end 330 års tradition for fremstilling af gode røgvarer: 42 km.
  • Midt i Bad Segeberg ligger "Kalkberg", hvor klipperne former et stort amfiteater, der benyttes som imponerende kulisser til de meget populære sommerfestspil bygget på den tyske bestsellerforfatter Karl Mays indianereventyr. Systemet af huler under bjerget er desuden tilflugtssted for mere end 20.000 flagermus, som man kan møde under et fascinerende besøg i hulen eller på flagermus-centeret Noctalis: 46 km.
  • I Kiel centrum (73 km) er bl.a. skibsfartsmuseet i den gamle fiskeriauktionshal, shopping i gågaderne samt det levende havnemiljø med store sejlskibe fra hele verden blandt de store attraktioner. Men tag evt. en afstikker ud til Holtenau, der er et godt sted til ”shipspotting” i suset fra de syv verdenshave. Her kan man følge indslusningen af de enorme fartøjer til den 98 km lange Kielerkanal, der blev indviet i 1895 og er en af verdens mest benyttede kunstige kanaler. Da Kielerkanalen blev gravet ud, blev Jylland med ét geografisk adskilt fra det europæiske kontinent: 79 km.

Blogindlæg relateret til Grand Hotel Seeschlösschen

Nyhed
Berchtesgaden – oplevelser mellem bjergtoppe og smaragdgrønne søer
260831013957_1 0001 031 final herbst berchtesgaden print
Miljømærke til elbil i Europa: Få styr på den grønne og blå mærkat
260807111805_miljomaerker elbil
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Kort

Radius omkring hotel:


Grand Hotel Seeschlösschen
Strandalle 141
D-23669 Timmendorfer Strand
Tyskland

E 010° 47.566'
N 53° 59.649'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Lübecks verdensarv

Lübecks verdensarv

Få en forsmag på, hvad der venter jer, når I træder inden for i 1000 års levende historie i Lübecks gamle bydel, der siden 1987 har været på UNESCOs liste over verdensarv.

Lübeckerbugtens charme

Lübeckerbugtens charme

Sejlskibene, solens glitren, hav og høj himmel lokker badegæster til den nordtyske østersøkyst - og her er Travemünde ved indsejlingen til Lübeck blot én af de charmerende gamle badebyer.

Helgoland – klippeøerne i Nordsøen

Helgoland – klippeøerne i Nordsøen

Ud for Schleswig-Holsteins vadehavskyst ligger et lille samfund langt fra alting: Helgoland er en 61 meter høj, rød sandstensklippeø med dramatisk natur og beliggenhed - følg med når Stine og hendes to børn Marius og Ofelia går i land og på opdagelse på øen.

Læs mere om familiens tur til Helgoland her

Cykel- og vandreferie omkring Slien

Cykel- og vandreferie omkring Slien

Er I til aktive oplevelser? Området omkring Slien vrimler med dejlige cykelruter og gangstier, der tager jer gennem naturidyllen, små maleriske landsbyer og de hyggeligste kulinariske traditioner langs den blå fjord. Se med her og find inspiration til cykelferien i Schleswig-Holstein.

©ostseefjordschlei.de

Favorite Not favorite

Afventer gæstebedømmelse    

Vi har endnu ingen spørgeskemaer modtaget på dette hotel.

Grand Hotel Seeschlösschen

Pris pr. person i junior suite
Fra DKK 5.349,-

Strandhotel i Nordtyskland inkl.

  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenbuffet
  • 1 x 4-retters middag i Restaurant Panorama på ankomstdagen
  • 1 flaske vin på værelset ved ankomst
  • 10 % rabat på mad og drikkevarer i hotellets restaurant og bar
  • Fri adgang til SPA med swimmingpool, saunaområde og fitnessstudio inkl. lån af badekåbe og -tøfler
  • Greenfee-rabat på lokale golfbaner
  • Juniorsuite med balkon og havudsigt
Det lille ekstra fra Happydays
  • 50 % rabat på entrebilletter til Tierpark Neumünster
  • 10 % rabat hos Designer Outlet Neumünster
;