Tierpark Neumünster – 50 % rabat på entré (køb 2, betal for 1)
Opholdet inkluderer en rabatkupon med entrérabat i Tierpark Neumünster i Schleswig-Holstein, Nordtyskland. Tierpark Neumünster er en 24 hektar stor dyrepark, hvor I kan besøge 700 dyr af omkring 90 forskellige arter. Her er også en stor eventyrlegeplads. Når I viser rabatkuponen fra Happydays (gyldig t.o.m. 31.12.2026), får I 50 % rabat ved køb af 2 voksenbilletter. Køber I 2 børnebilletter, får I også 50 % rabat på dem (børn op til 3 år gratis). Tierpark Neumünster ligger i byen Neumünster i Schleswig-Holstein (afstand fra hotellet: 85 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.
Rabat hos Designer Outlet Neumünster
Opholdet inkluderer en voucher til Designer Outlet Neumünster (79 km), som giver 10 % ekstra rabat i flere butikker, hvor I i forvejen kan få op til 70 % i rabat (gyldig t.o.m. 31.12.2026). I finder Designer Outlet Neumünster på adressen Oderstrasse 10 i Neumünster. Centret har åbent mandag til lørdag kl. 10.00-20.00 (søndag lukket). Rabatkuponen udleveres ved outlettets Guest Services, når I fremviser en Happydays-faktura.
Lüneburger Damm 1-3
DE-23909
Ratzeburg
Tyskland
Det flotte hotel ligger idyllisk på en landtunge – omgivet af de 4 søer Ratzeburger See, Domsee, Kleiner Küchensee og Küchensee – i udkanten af middelalderbyen Ratzeburg, som ligger på sin egen lille ø. På hotellets søside finder I den store terrasse med læ og søudsigt, og her stilles om sommeren komfortable havemøbler, parasoller og liggestole frem, ligesom der er udeservering, når vejret tillader det.
Det lyse og elegante hotel er røgfrit og fremstår efter en større renovering meget moderne – indrettet i New England-stil med kvalitetsmøbler og smagfulde detaljer. Den velrenommerede restaurant med søudsigt er åben hele dagen og serverer også eftermiddagskaffe og frokost.
Hotellet har desuden bar og en lille relaxafdeling med sauna, dampbad og udsigt over Küchensee samt mulighed for tilkøb af massage.
Der er mulighed for at leje cykler i Ratzeburg (spørg i receptionen), og der er aflåst cykelgarage på hotellet. Man kan låne en robåd eller kano gratis (begrænset antal), som ligger ved hotellets private bådebro. Hotellet har desuden to padelboards til gratis udlån.
Hotellet har et begrænset antal gratis, udendørs parkeringspladser. Offentlig parkering er dog tilgængelig mod gebyr EUR 8,- pr. døgn. Der er ladestander til el-bil ved hotellet, og her findes desuden en ladestander til el-cykler.
Alle superiorværelser har badeværelse med føntørrer, kaffe- og tefaciliteter samt telefon, TV, gratis trådløst internet, minibar (mod gebyr) og balkon/terrasse med udsigt over søen.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.00-10.30.
Aftensmad serveres kl. 18.00-20.30.
Morgenmaden serveres kl. 8.00-11.00 på søndage og helligdage.
Opholdets 2-retters middag serveres på ankomstdagen.
Opholdets 4-retters middag serveres på dag 3.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 20,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Vi besøgte Der Seehof på vores studietur til Schleswig-Holstein.
Få et indtryk af din kommende feriebase på det elegante hotel Der Seehof. Et rigtigt forkælelseshotel ved vandet med restaurant, relax-område, badebro og søterrasse.
Ud for Schleswig-Holsteins vadehavskyst ligger et lille samfund langt fra alting: Helgoland er en 61 meter høj, rød sandstensklippeø med dramatisk natur og beliggenhed - følg med når Stine og hendes to børn Marius og Ofelia går i land og på opdagelse på øen.
Er I til aktive oplevelser? Området omkring Slien vrimler med dejlige cykelruter og gangstier, der tager jer gennem naturidyllen, små maleriske landsbyer og de hyggeligste kulinariske traditioner langs den blå fjord. Se med her og find inspiration til cykelferien i Schleswig-Holstein.
©ostseefjordschlei.de