Kustenperle strandhotel och spa
Kustenperle strandhotel och spa
Kustenperle strandhotel och spa
Kustenperle strandhotel och spa
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Charmerende, maritimt hotel ved Nordsøen
  • Wellnessafdeling med swimmingpool og tre saunaer
  • Pejsestue, restaurant og cykeludlejning
cd top arrow

Kystperlen i Schleswig-Holstein

3 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Büsum, Schleswig-Holstein, Nordtyskland

Sæt sejl mod Küstenperle Strandhotel & Spa – et charmerende 4-stjernet hotel i Schleswig-Holstein, hvor den varme og indbydende atmosfære straks får jer til at føle jer hjemme. Hotellet ligger i den idylliske gamle fiskerby Büsum i Nordtyskland, der siden 1800-tallet har været en populær destination for badegæster, der søger afslapning, ro og velvære – og på jeres kysthotel bor I lige ned til lagunen Perlebugten, hvor frisk havluft, sand og hav venter. Med kun 15 minutters gang til centrum og Nordsøen samt UNESCO-listede Vadehavet lige uden for døren, får I de perfekte rammer for en afslappende ferie. Her kan I overnatte i smukt indrettede værelser i maritim stil, der udstråler ro og hygge. Uanset om I er på en romantisk weekend eller søger hyggelige dage med vennerne, vil I opleve en særlig atmosfære her ved vandet.

Lad den friske havbrise kærtegne huden, mærk saltvandet på kroppen og mærk energien fra solen over Nordsøen. Også på jeres hotel fortsætter det maritime, afslappende program, hvor wellnessafdelingen Spa-Perle vækker alle sanser. Wellnessområdet er inspireret af Nordsøens rå skønhed og skaber et særligt fristed for krop og sjæl. I hotellets Restaurant Deichperle kan I forkæle jeres smagsløg med kulinariske delikatesser af gode råvarer og mange lokale ingredienser fra Ditmarsken, mens den indbydende udendørsterrasse indbyder til afslapning i næsten al slags vejr. Og når aftenen falder på, kan I nyde en god drink i den hyggelige og elegante Schneiders Bar. Her er alt tilrettelagt for, at I kan få en ferie fyldt med glæde, ro og minder for livet.

Året rundt byder Büsum på et væld af oplevelser: Om sommeren fyldes luften med musik fra udendørskoncerter, og den charmerende havn udstråler en malerisk atmosfære. Den kunstigt anlagte Perlebugt ved hotellet har ikke kun en af de nyeste strande i Schleswig-Holstein, men er også perfekt til aktiviteter som svømning og kitesurfing. En spadseretur langs museumshavnen giver jer et smukt indblik i det autentiske liv i det gamle fiskerleje, og på Museum am Meer kan I få en spændende rejse gennem Büsums historie og få et fascinerende indblik i krabbefiskeri i området (3 km). Spiller I golf, kan I besøge den velrenommerede Golfclub Büsum Dithmarschen (7 km), hvor både erfarne spillere og nybegyndere kan prøve kræfter med den spektakulære 18-hullers par 72-bane, som har Nordsøen som baggrund. Tag også på en eventyrlig sejltur til den unikke Helgoland eller til de magiske sælbanker, og oplev det smukke og rå landskab. God tur til Büsum!

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Tierpark Neumünster – 50 % rabat på entré (køb 2, betal for 1)
Opholdet inkluderer en rabatkupon med entrérabat i Tierpark Neumünster i Schleswig-Holstein, Nordtyskland. Tierpark Neumünster er en 24 hektar stor dyrepark, hvor I kan besøge 700 dyr af omkring 90 forskellige arter. Her er også en stor eventyrlegeplads. Når I viser rabatkuponen fra Happydays (gyldig t.o.m. 31.12.2026), får I 50 % rabat ved køb af 2 voksenbilletter. Køber I 2 børnebilletter, får I også 50 % rabat på dem (børn op til 3 år gratis). Tierpark Neumünster ligger i byen Neumünster i Schleswig-Holstein (afstand fra hotellet: 94 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.

Rabat hos Designer Outlet Neumünster
Opholdet inkluderer en voucher til Designer Outlet Neumünster (96 km), som giver 10 % ekstra rabat i flere butikker, hvor I i forvejen kan få op til 70 % i rabat (gyldig t.o.m. 31.12.2026). I finder Designer Outlet Neumünster på adressen Oderstrasse 10 i Neumünster. Centret har åbent mandag til lørdag kl. 10.00-20.00 (søndag lukket). Rabatkuponen udleveres ved outlettets Guest Services, når I fremviser en Happydays-faktura.

Ankomst
Küstenperle Strandhotel & Spa

Faciliteter

  • Cykeludlejning
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Røgfrit
  • Swimmingpool indendørs
  • Trådløst internet
  • Wellness

Adresse

Ditmarscher Strasse 39
D-25761 Büsum
Tyskland

Hotelbeskrivelse

Det familieejede wellnesshotel Küstenperle Strandhotel & Spa er et 4-stjernet, maritimt hotel beliggende i havnebyen Büsum – lige ned til vandet ved den nordtyske Nordsøkyst. Hotellet ligger også kun 1,5 km fra Büsums centrum med mange caféer, restauranter og butikker.

På det røgfrie hotel er der 92 værelser, døgnåben reception, gæste-PC, elevator, restauranten Deichperle, baren Schneiders, opholdsrum, pejsestue, legerum og game room med spillekonsoller samt gratis trådløst internet (Wi-Fi). Udendørs er der terrasse og legeplads. Hotellet tilbyder udlejning af cykler mod gebyr EUR 9,- og elcykler EUR 28,- (pris pr. dag og cykel).

Som hotelgæster har I fri adgang til hotellets fitnessrum og wellnessafdelingen Spa-Perle med indendørs swimmingpool, relaxafdeling, opvarmede sæder med fodbad samt isfontæne, finsk sauna, biosauna og dampbad. Bemærk venligst, at saunaerne er tekstilfrie (badetøj og håndklæde er dog tilladt).
OBS: Kun voksne har adgang til wellnessafdelingen fra kl. 18.30. I kan låne badetøfler i receptionen, og det er muligt at tilkøbe skønheds- og wellnessbehandlinger (skal bookes i forvejen). Læs mere, og se aktuelle åbningstider for spa, sauna og swimmingpool her: https://www.hotel-kuestenperle.de/en/wellness-spa/pool/.

Åbningstider Spa-Perle (med forbehold for ændringer): Wellnessafdeling kl. 9.30-19.00, swimmingpool kl. 7.30-21.00, sauna kl. 12.00-21.00 (mandag-torsdag) og kl. 11.00-21.00 (fredag-søndag) samt fitness kl. 7.00-22.00.

Der er parkering mod gebyr EUR 6,50 pr. døgn på hotellets parkeringsplads, som også har ladestationer til elbiler (mod gebyr). Alternativt er der fri parkering på parkeringspladsen P1 ved indgangen til Büsum (600 meter fra hotellet).

Indkvartering

Alle Seaside værelser er moderne indrettet i maritim stil og har eget badeværelse med føntørrer, telefon, skrivebord og stol, gratis trådløst internet (Wi-Fi), balkon og delvis udsigt mod havet.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.30.
Check-out senest kl. 10.30.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-11.00.
Aftensmad serveres kl. 17.00-21.30.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 15,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.


Det er tilladt at medbringe maks. 1 hund pr. værelse.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der er ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Små eventyr og store opdagelser i Büsum og omegn

  • Udfordr hinanden i en tennismatch på den næsten 100 år gamle Tennisclub Rot Weiss Büsum: 1 km.
  • Oplev friluftsmuseet Büsumer Deichsmuseum, som er en helt speciel museumsoplevelse. Fordyb jer i den fascinerende historie om digerne på vestkysten – en rejse gennem tiden fra 1200 til det 21. århundrede. Eller oplev Büsums historie tæt på – til fods eller på cykel på en fængslende guidet tur i byen. Ledsaget af erfarne guider udforsker I de historiske steder og opdager den fascinerende fortid og livlige nutid: 1,5 km.
  • Besøg badelandet Meerzeit Büsum, der byder på saltvandsbassin, saunaområde med tagterrasse med udsigt over havet samt wellness- og massagetilbud: 1,5 km
  • På Museum am Meer venter en spændende rejse gennem Büsums historie og indblik i krabbefiskeriets verden. Museet har fokus på hverdagen for Büsums krabbefiskere og krabbeforarbejdning gennem mange forskellige udstillinger og multimedieeffekter, hvor historierne formidles på en yderst livagtig måde. Afhængigt af tidspunktet på dagen kan I se rejebådene lægge til i havnen og fordybe jer i den livlige atmosfære langs kysten. Museet ved havet omfatter også akvariet på havnen, hvor I kan få yderligere fascinerende indblik i undervandsverdenen: 3 km.
  • Ud for Schleswig-Holsteins vadehavskyst ligger et lille samfund langt fra alting: Den bilfri ø Helgoland er en 61 meter høj, rød sandstensklippeø med dramatisk natur og beliggenhed. Det første man ser, når man kommer til øen, er de karakteristiske farverige huse ved havnen, og man vil hurtigt opdage, at øen er meget kuperet og nærmest opdelt i to etager. Kun 1 km øst for Helgoland ligger naboøen Düne, hvor landskabet er mere fladt og ligner naturen langs Vesterhavet i Danmark. Turen til Helgoland tager cirka 2,5 time med færge (afgår april-oktober). Afstand fra hotellet til færgeforbindelsen Büsum-Helgoland: 3 km.Besøg videnskabsmuseet Phänomania med mere end 230 eksperimentelle stationer, som giver jer mulighed for at opleve videnskabelige fænomener og få viden om de menneskelige sanser: 4 km.Nær hotellet ligger den velrenommerede Golfclub Büsum Dithmarschen med en spektakulær 18-hullers par 72-bane med Nordsøen som baggrundskulisse. Golfentusiaster spiller her i et gammelt vadelandskab, hvor der for 50 år siden stadig var ebbe og flod: 7 km.
  • Heide – Ditmarskens hovedstad med Tysklands største markedsplads og det 45 meter høje vandtårn, som er byens vartegn: 21 km.
  • Ejderdæmningen er både udflugtsmål og praktisk sikring mod stormfloder med sine sluser. Byggeriet fra 1973 er det hidtil største tyske kystsikringsprojekt og regulerer samtidig vandstanden i hele Ejderen. Milliarder af kubikmeter vand flytter sig to gange dagligt, og synet tiltrækker masser af turister, som samtidig nyder de grønne diger med græssende får og stråtækte huse. Ren naturromantik, der er perfekt til en cykeltur: 21 km.
  • NABU-Naturzentrum Katinger Watt med udstilling om marskens dyre- og planteliv. Åbent april til oktober: 25 km.
  • Meldorf med sin middelalder-bykerne ved klosterkvarteret og kirken: 26 km.
  • Multimar Wattforum (Vadehavscentret) er nationalparkens informationscentrum i Tönning, Nordfriesland. Her kan I opleve en udstilling om Vadehavet, flere akvarier, et tidevandsbassin og et 17,5 meter langt skelet af en kaskelothval, som strandede på Rømø i år 1997: 34 km.
  • Købmandsmuseet Haus Peters i Tetenbüll er en særlig form for museum med en historisk butik, der stadig fungerer som salgslokale. Huset omfatter adskillige samlinger vedrørende historisk landhandel og en masse information om varehandel fra svundne tider. Her kommer historien til live om familien Peters, der boede i huset indtil 1987: 37 km.
  • Sankt Peter-Ording på spidsen af halvøen Ejderstedt er vidt berømt og et must i turistbrochurerne pga. den 12 km lange sandstrand og de karakteristiske pælehuse, der står på lange ben midt i havet og ser så mærkværdige ud. Det første hus på høje, solide pæle blev opført i 1911 til at modstå vejret og det barske hav: 38 km.
  • Friedrichstadt har fået sit kælenavn ”Lille Amsterdam” på grund af sine retvinklede gader med gavlhuse i renæssancestil og kanalerne, der strømmer under de smukke stenbroer. Start jeres slentretur ved byens markedsplads. Friedrichstadts hollandske arkitektur er da heller ingen tilfældighed, idet den oprindeligt blev bebygget i 1600-tallet af tilflyttende, religiøse flygtninge fra Holland. Netop derfor er der også i dag mange forskellige trossamfund i byen, hvilket afspejles i de forskellige typer kirker, I kan se i byen. Besøg f.eks. Remonstrantkirken og Mennonitterkirken eller gå en tur på Nye Jødiske Kirkegård: 40 km.
  • De yderste diger og det barske marsklandskab opleves flot ved Friedrichkoog, hvor der også findes en sælstation. Her kan I også opleve naturfænomenet Sort Sol, hvor stærene samles i store flokke over marsken fra slutningen af marts til midten af april samt hele september og oktober måned: 44 km.
  • Det ikoniske fyrtårn Leuchtturm Westerheversand på halvøen Eiderstedt er indbegrebet af Vadehavsidyl, omgivet af diger, græssende får og det store hav: 45 km.
Lidt længere udflugter i Nordtyskland

  • Besøg Husum, som ikke altid har været en havneby, men det sørgede naturens kræfter for i 1362. Store dele af kysten og handelsbyen Rungholt forsvandt i havet på en nat under stormfloden. Pludselig var Husum direkte forbundet med havet, og fra da af blev byen en transitrute mellem Amsterdam og Flensborg – og byen blomstrede. I dag er den indre havn med skibsbroen et stykke søfartshistorie fyldt med atmosfære og charme mellem gyder, ebbe og flod samt havneværtshuse og gourmetrestauranter. Oplev Schifffahrtsmuseum Nordfriesland, som har udstillinger over fire etager plus to udendørs arealer, en imponerende samling af flaskeskibe og temaer som historisk hvalfangst, sømærker og fyrtårne, søredning og vadehavsfiskeri. Gå også ad Kulturpfad-stien, der starter ved Altes Rathaus, det gamle rådhus fra 1607, som huser turistkontoret på Marktplatz. I foråret kan I opleve Husum Krokusblütenfest – forårsfestivalen i marts, hvor man fejrer, at krokusblomsterne står i fuldt flor. Afstand til Husum: 56 km.
  • Besøg Rendsburg, og oplev den travle skibstrafik på Kielerkanalen og den storslåede togbro fra 1913. I kan også prøve at sejle under broen på den svævefærge, som har transporteret passagerer tur/retur over kanalen, siden broen blev indviet: 63 km.
  • Det gamle fæstningsanlæg Dannevirke ved Slesvig, der siden 2018 er optaget på UNESCOs verdensarvsliste: 73 km.
  • Vikingemuseet Hedeby (Haithabu) ligger ved Slien på det samme sted som Nordens største og vigtigste handelsby i vikingetiden: 76 km.
  • På Gottorp Slot ved byen Schleswig har man genskabt den smukke, historiske barokhave, som hertug Friedrich III anlagde i 1637 sammen med Globushuset med den gigantiske jordklode. Den enorme globus blev fjernet af zar Peter den Store, da Gottorp tabte den store nordlige krig i 1713. Den nye globus er en kopi af originalen fra 1650. Det er også på Gottorp Slot, I kan se den berømte vikingebåd, Nydambåden. OBS: Gottorp Slot (selve slottet) er midlertidigt lukket t.o.m. ca. 2029 pga. et omfattende renoveringsarbejde. Det er stadig muligt at besøge Museumsøen omkring slottet samt Globushuset og barokhaven: 77 km.
  • Slesvig by opstod ved bunden af fjorden Slien, da vikingehandelspladsen Hedeby blev opløst. Det er således en by med lange aner, og den var dansk indtil 1864. Slesvigs største seværdighed er den 5-skibede domkirke Sankt Petri opført i perioden fra 1100 til 1400, hvor man kan beundre Hans Brüggemanns pragtfulde altertavle, Bordesholmalteret, som oprindeligt hørte hjemme i klostret i Bordesholm, samt gravmælet over Kong Frederik I: 79 km.
  • Halligerne er de beboede, nordfrisiske øer i havet ud for Bredstedt – og de eneste af sin art i verden. De ligger midt i Nationalpark Wattenmeer (Nationalpark Vadehavet), som UNESCO i 1990 anerkendte som biosfærereservat. De enorme vadehavsområder oversvømmes to gange dagligt, og den evige vekslen mellem ebbe og flod skaber et unikt levested for utallige planter og havdyr, fugle, sæler m.m. Øerne Gröde, Hooge, Langeness, Nordstrandischmoor, Oland og Hamburger Hallig er et fascinerende møde med et ganske særligt kulturlandskab, hvor natur og ca. 300 mennesker lever i samklang på de små marskøer uden værn mod havets rasen. Husene er opført på kunstige jordforhøjninger (værfter), og øerne oversvømmes ofte om vinteren – en del af dagligdagen for beboerne på halligerne. Hamburger Hallig er den nærmeste med forbindelse til fastlandet via en 4 km lang dæmning (mod gebyr): 90 km.
  • Besøg den lille klosterby Neumünster, og shop løs i Designers Outlet: 96 km.
  • Havnebyen Flensburg, der udover gågadernes mylder af specialforretninger byder på hyggelige gamle kaptajnsgårde og mikrobryggerier på havnen: 100 km.
  • I Kiel centrum (99 km) er bl.a. skibsfartsmuseet i den gamle fiskeriauktionshal, shopping i gågaderne samt det levende havnemiljø med store sejlskibe fra hele verden blandt de store attraktioner. Men tag evt. en afstikker ud til Holtenau, der er et godt sted til ”shipspotting” i suset fra de syv verdenshave. Her kan man følge indslusningen af de enorme fartøjer til den 98 km lange Kielerkanal, der blev indviet i 1895 og er en af verdens mest benyttede kunstige kanaler. Da Kielerkanalen blev gravet ud, blev Jylland med ét geografisk adskilt fra det europæiske kontinent: 105 km.
  • Besøg den charmerende fiskerby Kappeln og museumshavnen, hvor træbådene ligger for anker. Se også Fabrikstraße, hvor små fabrikker engang stod side om side, den 32 m høje vindmølle i hollandsk stil ved navn Amanda, Kunsthaus Hänisch med kunstudstillinger og den idylliske Carls Gärten, Tysklands ældste kolonihave. Fra Kappeln kan I også sejle med hjuldamperen Schlei Princess på Slien til Schleimünde (efter køreplan i sommersæsonen): 116 km.
  • Tag på storbytur til Hamburg, hvor hovedstrøgene omkring det pompøse rådhus i centrum slås med flere andre seværdigheder om populariteten. Hamburgs kæmpestore containerhavn og suset fra de syv verdenshave opleves helt unikt på en havnerundfart – start fra Landungsbrücken. Den historiske bydel Speicherstadt er verdens største sammenhængende kompleks af gamle pakhuse, der hviler på tusindvis af egestolper i de små kanaler, og atmosfæren er helt unik mellem de stadig fungerende pakhuse, kafferisterier og museer – og i 2015 kom Speicherstadt på UNESCOs liste over verdensarv. I 2017 blev modeljernbaneudstillingen Miniatur Wunderland stemt ind på en suveræn førsteplads på listen over Tysklands 100 bedste attraktioner hos German National Tourist Board. Med sine 1.500 m2 modelbaner og en samlet sporlængde på 15 km er det verdens største modelbane og en helt fascinerende, livagtig miniputverden. Jo, Hamburg er fyldt med alverdens oplevelser: 122 km.

Blogindlæg relateret til Küstenperle Strandhotel & Spa

Nyhed
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Nyhed
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Tag på forårsferie i Tyskland – nu med lavere brændstofpriser
260415093616_skaermbillede 2026 02 10 135739
Månedens Deal: Romantisk getaway på spahotel i Nordtyskland
251117034206_skaermbillede 2025 11 17 154111
Kort

Radius omkring hotel:


Küstenperle Strandhotel & Spa
Ditmarscher Strasse 39
D-25761 Büsum
Tyskland

E 008° 50.650'
N 54° 8.190'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Helgoland – klippeøerne i Nordsøen

Helgoland – klippeøerne i Nordsøen

Ud for Schleswig-Holsteins vadehavskyst ligger et lille samfund langt fra alting: Helgoland er en 61 meter høj, rød sandstensklippeø med dramatisk natur og beliggenhed - følg med når Stine og hendes to børn Marius og Ofelia går i land og på opdagelse på øen.

Læs mere om familiens tur til Helgoland her

Cykel- og vandreferie omkring Slien

Cykel- og vandreferie omkring Slien

Er I til aktive oplevelser? Området omkring Slien vrimler med dejlige cykelruter og gangstier, der tager jer gennem naturidyllen, små maleriske landsbyer og de hyggeligste kulinariske traditioner langs den blå fjord. Se med her og find inspiration til cykelferien i Schleswig-Holstein.

©ostseefjordschlei.de

Kulturferie i Schleswig-Holstein

Kulturferie i Schleswig-Holstein

Der findes et væld af kulturelle seværdigheder i det nordlige Schleswig-Holstein. Oplev for eksempel Valdemarsmuren og Dannevirke i det gamle danske land eller besøg den hyggelige by Frederiksstad. Find selv inspiration til ferieoplevelser her.

Se videoen om Schleswig-Holstein og få inspiration til din ferie.

Happydays tester Schleswig-Holstein

Happydays tester Schleswig-Holstein

Vi har endnu engang været på studietur for at finde de bedste rejsetips til dig - denne gang testede vi flere af vores hoteller i et af vores allermest populære ferieområder: Schleswig-Holstein.

Hele weekenden inkl. fredag var afsat til studieturen i Nordtyskland, og vi drog afsted fra et efterårsklædt Frederikshavn i slutningen af oktober. Vores base på studieturen er et af højdepunkterne for mange turister, når de besøger i delstaten Schleswig-Holstein: Den stemningsfulde hansestad Lübeck - en historisk by, som dufter af sød marcipan og salt søfartshistorie, og hvor hver eneste mursten i den gamle bydel beretter om byens storhedstid som strålende centrum for den lukrative Østersøhandel under Hanseforbundet i middelalderen.

På turen hertil slog vi vejen forbi og kvalitetstestede fire af vores hoteller: Hotel Wittensee i naturparken Hüttener Berge, Hotel Fährhaus Niederkleveez og Leibers Galerie-Hotel i søområdet Holsteinisches Schweiz samt Hotel Vier Jahreszeiten, som også var vores bekvemme base hele weekenden. Vi fokuserede mest på hotellerne og havde ikke den store tid til at udforske de smukke naturomgivelser, men alene landskabspragten gav os alle blod på tanden og lyst til at vende tilbage en anden god gang: Det pittoreske sølandskab tog sig ud fra sin allerbedste side klædt i oktobers løvfaldsfarver, flammende rødt og orange!

Dagen derpå besigtigede vi to af vores hoteller i selve Lübeck; et i den stemningsfulde gamle bydel; Phönix Alter Speicher Lübeck. Det andet lå tæt på den berømte byport Holstentor; Hotel Hanseatischer Hof. Vi kom også på endnu en herlig udflugt i Schleswig-Holsteins efterårspragt, da vi besøgte Ringhotel Seehotel Schwanenhof med en absolut mageløs udsigt over middelalderbyen Mölln samt Der Seehof, hvor hotellets helt unikke placering i Ratzeburg på landtungen mellem to søer - dobbelt søudsigt! - var en særlig fin oplevelse.

Vores arbejde består af rigtigt meget fod- og fotoarbejde! Vi besigtiger hotellerne indefra og ud - nogle fotodokumenterer, andre skriver alle vigtige noter og iagttagelser ned, når vi bliver vist rundt af hotellets værter. Men vi standser også op og bare lytter og mærker efter. Hvordan er stemningen? Hvad er særligt ved dette sted? Alt materiale bliver endevendt og anvendt, når vi kommer hjem, så vi får opdateret vores tekster, info og billedserier - alt sammen for at du kan få den bedste forudsætning for og forventning til en ferie på hotellerne.

Tag et kig på vores lille billedserie her med højdepunkter fra vores studietur - det er sådan vi arbejder!

Rigtig god fornøjelse fra alle os hos Happydays.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.4 af 5  
Baseret på 43 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.4 af 5
Service
4.3 af 5
Værelse/lejlighed
4.6 af 5
Faciliteter
4.5 af 5
Morgenmad
4.9 af 5
Aftensmad
3.6 af 5
Beliggenhed
4.5 af 5

Küstenperle Strandhotel & Spa

Pris pr. person i seaside-dobbeltværelse
Fra DKK 1.999,-

Miniferie i Nordtyskland inkl.

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 2 x 3-retters middag/buffet efter køkkenchefens valg i Restaurant Deichperle inkl. en kande vand (med eller uden brus)
  • Velkomstdrink
  • Fri entré til hotellets wellnessafdeling inkl. badekåbe på værelset
  • 10 % rabat på greenfee hos Golf Club Büsum
  • Værelse med balkon og delvis havudsigt
Det lille ekstra fra Happydays
  • 50 % rabat på entrébilletter til Tierpark Neumünster
  • 10 % rabat hos Designer Outlet Neumünster
;