Tierpark Neumünster – 50 % rabat på entre (køb 2, betal for 1)
Opholdet inkluderer en rabatkupon med entrerabat i Tierpark Neumünster i Schleswig-Holstein, Nordtyskland. Tierpark Neumünster er en 24 hektar stor dyrepark, hvor I kan besøge 700 dyr af omkring 90 forskellige arter. Her er også en stor eventyrlegeplads. Når I viser rabatkuponen fra Happydays (gyldig t.o.m. 31.12.2026), får I 50 % rabat ved køb af 2 voksenbilletter. Køber I 2 børnebilletter, får I også 50 % rabat på dem (børn op til 3 år gratis). Tierpark Neumünster ligger i byen Neumünster i Schleswig-Holstein (afstand fra hotellet: 46 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.
Rabat hos Designer Outlet Neumünster
Opholdet inkluderer en voucher til Designer Outlet Neumünster (57 km), som giver 10 % ekstra rabat i flere butikker, hvor I i forvejen kan få op til 70 % i rabat (gyldig t.o.m. 31.12.2026). I finder Designer Outlet Neumünster på adressen Oderstrasse 10 i Neumünster. Centret har åbent mandag til lørdag kl. 10.00-20.00 (søndag lukket). Rabatkuponen udleveres ved outlettets Guest Services, når I fremviser en Happydays-faktura.
Am See 1
D-24791
Alt Duvenstedt
Tyskland
Det 4-stjernede Seehotel Töpferhaus har en førsteklasses beliggenhed ved søen Bistensee, som er smukt omgivet af den store idyl i nationalparken Hüttener Berge. Hotellet blev bygget i 1945, oprindeligt som et keramikværksted, og det har siden fået status af boutiquehotel med sin egen, unikke charme og eksklusive indretning i elegant, nordisk stil.
Fra hotellets à la carte-restaurant LammButtRind, som er kendt for sit regionale og kreative køkken, kan I gå ud på den store solterrasse med parasoller og udsigt over søen. Herfra træder I direkte ud i parken med store, skyggefulde træer, hængekøjer, legeplads og liggestole. Her er også blomsterbede og køkkenhave, hvor kokken henter grøntsager og friske krydderurter til dagens måltider, samt et telt med brændeovn og grill, der blandt andet bruges til forskellige festivaler og arrangementer.
Nede ved søbredden ligger 6 små orangerier til romantiske restaurantaftener under stjernehimlen, en finsk sauna ved søen (bemærk, at den er tekstilfri: håndklæde og badekåbe er tilladt), beachvolleybane, petanqueanlæg, diverse spilredskaber samt egen badebro med badestige, som I kan benytte, når I vil tage en forfriskende dukkert.
Hotellet har reception i hovedbygningen, loungesofaer foran pejsen, bar, et klaver, som gæsterne kan spille på, forskellige brætspil til fri brug, en elevator og gratis Wi-Fi. Hotellets NatureSpa tilbyder bl.a. et Ofurko cedertræ-badekar med udsigt over søen (forudbestilles mod gebyr). Her kan I også tilkøbe forskellige massagebehandlinger, yoga-sessioner m.m. Bemærk venligst, at hotellet er røgfrit.
Der er gratis, udendørs parkering ved hotellet samt ladestationer til elbiler (mod gebyr).
Hotellets miljømærkning
Seehotel Töpferhaus har ikke et officielt miljømærke, men bestræber sig på at arbejde for en mere bæredygtig fremtid. Her dyrkes krydderurter og grøntsager i egen køkkenhave, og der benyttes så vidt muligt lokalproducerede råvarer i restauranten, ligesom man undgår unødvendige kemikalier, engangsartikler i plast m.m.
Alle komfortværelser med søudsigt ligger i hovedbygningen. De er smukt og beroligende indrettet med smagfulde møbler og naturlige farvevalg, som matcher udsigten til parkens høje, gamle træer. Komfortværelser er 27-31 m² store og har eget badeværelse, føntørrer, skrivebord og stol, gratis trådløst internet (Wi-Fi) og TV. Dobbeltseng i komfortværelser er 200 cm bred.
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
På hverdage er receptionen åben kl. 15.00-19.00, og i weekender og på helligdage kl. 15.00-17.00.
Det er vigtigt, at I giver hotellet besked, hvis I ankommer efter receptionens åbningstid, da I skal have koden til nøgleboksen uden for hovedindgangen.
Morgenmad serveres kl. 7.00-10.30.
Aftensmad serveres kl. 18.00-20.00.
Lørdag serveres morgenbuffeten kl. 8.00-11.30, og på søndage og helligdage kl. 8.00-13.00. På søndage kan I også vælge hjemmelavede smoothies, hvidvin og rosévin i morgenbuffeten.
Den inkluderede middag serveres på ankomstdagen på et tidspunkt, som I aftaler med hotellet ved ankomst.
Den inkluderede happy hour-cocktail serveres normalt før middagen. I får aktuelt tidspunkt ved ankomst til hotellet.
Smør selv-madpakken laver I selv ved morgenmaden. I får mere information om dette på hotellet.
OBS: Børn får kun morgenmad. Yderligere måltider tilkøbes.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 20,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Hotellet renoverer pt. deres NatureSpa, og derfor vil den finske sauna forventeligt være lukket fra juni til midt august 2026. I denne periode tilbyder hotellet gratis brug af kanoer og SUP-boards.
Det er muligt at leje kanoer, SUP-boards og XXL SUP boards til flere padlere på hotellet – egne både eller boards må ikke bruges i søen. Hotellet har også en vaske- og reparationsstation til jeres egne cykler.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Nogle gange støder man på et hotel, hvor man ikke kan få nok af billederne – og konklusionen kan kun være, at det er en destination, der bør opleves! Se feriefilmen, og få indbik i, hvad hotellet har at byde på.
Ud for Schleswig-Holsteins vadehavskyst ligger et lille samfund langt fra alting: Helgoland er en 61 meter høj, rød sandstensklippeø med dramatisk natur og beliggenhed - følg med når Stine og hendes to børn Marius og Ofelia går i land og på opdagelse på øen.
Er I til aktive oplevelser? Området omkring Slien vrimler med dejlige cykelruter og gangstier, der tager jer gennem naturidyllen, små maleriske landsbyer og de hyggeligste kulinariske traditioner langs den blå fjord. Se med her og find inspiration til cykelferien i Schleswig-Holstein.
©ostseefjordschlei.de
Der findes et væld af kulturelle seværdigheder i det nordlige Schleswig-Holstein. Oplev for eksempel Valdemarsmuren og Dannevirke i det gamle danske land eller besøg den hyggelige by Frederiksstad. Find selv inspiration til ferieoplevelser her.
Se videoen om Schleswig-Holstein og få inspiration til din ferie.