Glæd jer til at opleve det gamle danske land på en ferie i Schleswig-Holstein. For lige på den anden side af den dansk-tyske grænse er det, som om historien har en helt særlig plads. Her kan du opleve en helt anden kultur, der tager afsæt i en historisk stolthed, som findes over alt fra væggene på de gamle købmandsgårde ved Flensburg Fjord til de prægtige seværdigheder i regionshovedstaden Kiel.
Og så er det oven i købet nemt at tage på ferie i Schleswig-Holstein – men det er ikke på bekostning af de oplevelser, der er at begive sig ud mod i området. Her finder I de skønne naturområder med de gamle badebyer ved Østersøen mod øst og Nordsøen mod vest, de karakteristiske digelandskaber og de interessante og meget hyggelige byer Flensburg, Lübeck og Neumünster, der hver især gemmer på gode oplevelser på dit ferieophold i Nordtyskland.
Schleswig-Holstein er den oplagte feriedestination, når du er i bil. Det er meget mere end et marsklandskab, man kører igennem på sin tur længere sydpå. Så gå endelig på opdagelse i vores ferieophold i området, der er samlet på listen herunder og se, hvilke oplevelser Schleswig-Holstein tilbyder – hvad enten du er på gennemrejse eller ønsker et par afslappede dage i det gamle, danske land.