Strandpromenade 59
D-18609
Ostseebad Binz
Tyskland
Arkona Strandhotel er et 4-stjernet superiorhotel beliggende direkte ved strandpromenaden i Binz på ferieø Rügen – kun 750 meter fra centrum med caféer, restauranter og små, hyggelige butikker. Hotellet er delvist renoveret i 2024 og har døgnåben reception, gratis Wi-Fi, elevator, kaffe- og testation og den velrenommerede restaurant Rossini. Hotellet byder også på rooftopbaren Arkona Sky Bar med udsigt over havet og strandpromenaden (åben i sommersæsonen og tidligst fra påsken eller starten af maj).
Hotellet har desuden et legerum og legeplads til feriens yngste gæster samt terrasse og have. I haven stiller man strandkurvestole ud i sommersæsonen, og her er også en sommerbar, hvor der arrangeres livemusik. Bemærk venligst, at hotellet er røgfrit.
Som hotelgæster har I fri adgang til hotellets 850 m² store wellness- og fitnessområde (åben kl. 7.00-21.00) med indendørs swimmingpool, boblebad, finsk sauna, bio-sauna, dampbad, laconium (tørsauna), salt- og snerum samt et udendørs græsareal med liggestole til solbadning. Det er desuden muligt at tilkøbe wellnessbehandlinger.
Bemærk venligst, at saunaen af hygiejnemæssige årsager er tekstilfri, men at badetøj og håndklæde er tilladt. Badekåbe og –tøfler er inkluderet i opholdet. Børn under 12 år har kun adgang til wellnessafdelingen ledsaget af en voksen.
Der er udendørs parkering ved hotellet (mod gebyr EUR 13,- pr, nat) samt mulighed for at benytte hotellets parkeringsgarage (mod gebyr EUR 15,- pr. nat – bemærk: Begrænset antal pladser, skal bookes i forvejen). Hotellet har desuden ladestandere til elbiler mod gebyr EUR 10,- pr. døgn.
Alle dobbeltværelser med havudsigt har eget badeværelse med føntørrer, minibar, skrivebord og stol, lænestol, telefon og gratis trådløst internet (Wi-Fi).
Check-in fra kl. 15.30.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.00-11.00.
Aftensmad serveres kl. 17.30-21.00.
Eftermiddagskaffe serveres kl. .-..
Der er anrettet kaffe- og tebord med kage kl. 14.00-15.00, som I er velkomne til at forsyne jer fra.
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 30,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
OBS: Har I hund med, skal I også betale en kurafgift på 2,- EUR pr. dag for den firbenede ven. Afgiften betales direkte til hotellet ved ankomst.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Rügen er verdenskendt for at være Tysklands mest seværdige ø. Tag med på stranden, i bølgen blå, op på klinterne, ud i engene, langs landeveje og alt derimellem i denne 3-minutters kærlighedserklæring til den populære naturperle.
Dybe skove, blå bølger, stejle klinter. Betagende udsigter, uendelige enge og maleriske solnedgange - det hele venter på Tysklands smukkeste ø, Rügen. Udforsk naturpragten til fods eller på cykel.
Spring med på en prøvetur på det historiske damplokomotiv på Harzer Schmalspurbahnen - en af de mest populære attraktioner i Harzen.
Nürnberg har siden tidernes morgen været centrum for handlende og rejsende, og det har skabt et helt originalt køkken berømt for bl.a. honningkagerne Lebkuchen samt Rostbratwurst og frankisk øl siden 1300-tallet. Kom med på en rundtur i de Nürnbergske specialiteter.