Romantik hotel bosehof
Romantik hotel bosehof
Romantik hotel bosehof
Romantik hotel bosehof
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Historisk bindingsværkshotel fra 1826
  • Restaurant og solterrasse i den gamle have
  • Wellness med saunaer og swimmingpool
cd top arrow

Ferieforkælelse i Cuxland

4 dages kør selv-ferie på 4-stjernet hotel i Bad Bederkesa, Nordtyskland

I skal ikke langt syd for den danske grænse for at opleve en helt anden verden. Cuxland betegner trekantsområdet mellem floderne Elben og Weser, der afgrænses mod vest af havnebyen Cuxhaven ved Vadehavet og æbleplantagernes idyl i Altes Land mod øst. Her er I havnet i Nordtysklands maritime hjørne, hvor suset fra verdenshavene, imponerende hansestæder og de yndigste bindingsværksbyer gemmer på overraskende fortællinger. Ikke mange kender kurbyen Bad Bederkesa, så I kan blive dem, der opdager denne lille ferieperle med en atmosfære lidt ud over det sædvanlige: Den skyldes ikke mindst Romantik Hotel Bösehof, der er indrettet i den historiske hovedbygning, som en af Bremens mægtige sukkerkøbmænd, Kaptajn Heinrich Böse, lod opføre i 1826. Dette er jeres smagfulde ramme om en lille luksusferie med fokus på det gode liv – tæt på, men alligevel milevidt fra hverdagen.

Bad Bederkesa er omgivet af landskabelig idyl med sø og skovområde, som er ret usædvanlig for det flade marsklandskab her syd for Elben. Kurtraditionerne har lokket turister til byen gennem mange år og skabt grobund for både flere wellness- og helsecentre og en hyggelig kurpark, og I kan nyde godt af vandets helbredende egenskaber i Moor Therme med uden- og indendørs termiske bassiner (850 m). Byen er oprindelig opført omkring en mægtig ridderborg fra 1100-tallet, og kanalen, der er gravet for at give adgang for skibstrafikken mellem Elben og Weser, sætter sit hyggelige præg på bybilledet med hvide sejl og skibe på gennemfart. Der er skønne cykel- og vandrestier langs både kanalen og søen, og om sommeren kan I bade og dyrke vandsport på den store sø.

Der er i det hele taget perfekte muligheder for en cykeltur i det flade marsklandskab, hvor fint afmærkede stier går gennem landsbyer med kirketårne så spidse som blyanter, langs Elbens bred og vadehavskysten. Og så ligger Bad Bederkesa helt perfekt for udflugter. På en miniferie i dette område af Nordtyskland, der har haft så enorm en historisk betydning som bindeled mellem Nordsøen og Østersøen, kommer I til at stifte bekendtskab med stort set alt, hvad menneskeheden nogen sinde har udtænkt for at kunne komme over vand: Fra naturlige vadesteder og flodpramme til udvandrernes oceandampere og vor tids kæmpemæssige containerskibe. Kør turen ud til kysten, hvor Elbens udmunding samt Kielerkanalen via verdens største sluse forsyner Nordsøen med et utal af skibe fra hele verden – et fascinerende syn.

Skibstrafikken, der stævner ud mod de syv verdenshave, kan I betragte fra den historiske mole i Cuxhaven (38 km), og om sommeren finder I også her en rigtig ferieoase fyldt med de særlige, tyske kurvestole langs Cuxhavens fire kilometer lange strandpromenade, Duhnen Strand – men året rundt er det brusende hav og den uendeligt smukke natur et trækplaster. Fra Cuxhaven kan I også tage færgen til Helgoland – det mytiske ø-rige ude i den store Nordsø og Tysklands sidste toldfrie indkøbssted – og er I til mere maritim idyl er Bremerhaven (25 km) et must. Her finder I et af Nordtysklands mest charmerende havnemiljøer på den gamle skibshavn, hvor friskrøgede specialiteter fra byens fiskerøgerier serveres i solen på kajkanten med udsigt ud mod den enorme containerhavns mange moderne mastodonter. Her kan I desuden besøge det hypermoderne oplevelsescenter Klimahaus og ikke mindst Deutsches Auswandererhaus – museet for de store masseudvandringer til Amerika, hvor Bremerhaven var anløbshavn for de store oceandampere til bl.a. New York.

Der er også et lille stykke Danmarkshistorie på jeres vej, hvis I kommer igennem den gamle fæstningsby Glückstadt (52 km), som er grundlagt af Danmarks Christian IV. Og kører I langs Elben mod Hamburg, kommer I gennem Altes Land – Tysklands frugthave – hvor blomstrende æble- og kirsebærplantager farver området i en sky af pasteller hvert forår. Her bør I gøre stop i Stade (50 km), Nordtysklands ældste by og det smukkeste arkitektoniske eksempel på de enorme rigdomme, som hansestæderne samlede i middelalderen.

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Deutsches Auswandererhaus i Bremerhaven – rabat på entre
Opholdet inkluderer en rabatkupon til Deutsches Auswandererhaus, der er en af de største turistattraktioner i Bremerhaven. Når du afleverer din rabatkupon fra Happydays (frem til 31.12.2026), får du 10 % rabat på enkeltbilletter (normalpris EUR 15,80 pr. voksen og EUR 9,00 pr. barn 5-16 år). Deutsches Auswandererhaus ligger i byen Bremerhaven i delstaten Bremen (afstand fra hotellet: 25 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter din rejsebestilling.

Klimahaus Bremerhaven – rabat på entre
Opholdet inkluderer en rabatkupon, som giver rabat på entrebilletten ved Klimahaus Bremerhaven, hvor du kan følge med på en rejse rundt om Jorden. Klimahaus Bremerhaven er et interaktivt oplevelsescenter for både børn og voksne, hvor du kan opleve natur, klima og vejrfænomener i bl.a. Alperne, Polynesien og på Antarktis. Når du viser rabatkuponen fra Happydays (frem til 31.12.2026), får du 10 % rabat på enkeltbilletter (normalpris EUR 20,- pr. voksen fra 18 år, EUR 16,- pr. barn fra 14-17 år og EUR 12,- pr. barn fra 4-13 år. Børn op til 4 år gratis). Klimahaus Bremerhaven ligger i byen Bremerhaven i delstaten Bremen (afstand fra hotellet 26 km). Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter din feriebooking.

Ankomst
Romantik Hotel Bösehof

Faciliteter

  • Balkon/terrasse
  • Eksklusivt
  • Elevator
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Røgfrit
  • Swimmingpool indendørs
  • Trådløst internet

Adresse

Hauptmann-Böse-Strasse 19
D-27624 Geestland
Tyskland

Hotelbeskrivelse

Romantik Hotel Bösehof er, som navnet antyder, en stemningsfuld lille hotelperle midt i Bad Bederkesas bybillede, og stedet er omgivet af sin egen hyggelige have med sø og høje træer og placeret kun 100 meter fra byens skov og park og 800 meter fra Bederkesaer See. Hovedhuset er indrettet i bindingsværksbygningen fra 1826, der blev opført som sommerresidens for en af egnens mægtige købmænd – Kaptajn Heinrich Böse, en sukkerfabrikant, politiker og filantrop, som valgte dette smukke sted til sin pensionstilværelse.

I dag består hotelkomplekset af hovedhuset med reception, restaurant og opholdsstuer. Værelserne er placeret i to nyere anneksbygninger; Haus Allmers og Haus Bohls. Uanset hvor man bor, er der indendørs og overdækket adgang til wellnessafdelingen med swimmingpool og saunaer, da alle husene er forbundet med korridorer.

Hotellets restaurant HEINRICHS er naturligvis opkaldt efter grundlæggeren, og her sætter man en ære i at forarbejde friske råvarer fra lokale landmænd og fiskere til egnsspecialiteter fra Geestland. Hotellet har desuden bar og solterrasse mod haven med udeservering, og der er stole og skyggefulde kroge i den gamle have, hvor I kan sidde og hvile jer. Her er også elevator, gratis trådløst internet (Wi-Fi) samt aflukket cykelgarage med lademulighed for elcykler.

I har fri adgang til hotellets wellnessafdeling, Geestglanz Spa & Soul,  (åben kl. 7.00-21.00), som byder på 500 m² velvære med indendørs swimmingpool, boblebad, finsk sauna, biosauna, dampbad, infrarød kabine, relaxrum med liggestole og mulighed for at nyde en kølig forfriskning, samt massage- og skønhedsbehandlinger, som kan tilkøbes.

Bemærk: Af hensyn til hygiejnen er saunaområdet tekstilfrit (standard i tysk wellnesstradition), og det er derfor ikke tilladt at bære tøj/badetøj (rent håndklæde og badekåbe er tilladt).
Booking af behandlinger i wellnessafdelingen skal ske før opholdets begyndelse via følgende link: https://salonkee.de/salon/geestglanz-spa-soul. Der kan ikke bookes gennem receptionen.

Der er afgiftsfri udendørs parkering ved hotellet samt mulighed for at benytte hotelgarage (mod gebyr EUR 9,- pr. nat). Hotellet har 4 ladestandere til elbiler (mod gebyr).

Indkvartering

Alle suiter er 40 m² og moderne indrettet med badeværelse, føntørrer, minibar, kaffe/te-faciliteter, skrivebord og stol, sofagruppe, safety-boks, telefon, TV og gratis Wi-Fi samt balkon og klimaanlæg.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.30.
Aftensmad serveres kl. 17.30-21.00.

Der serveres et glas Prosecco ved ankomst til velkomst.
Middagen består af en 3-retters menu, hvor I kan vælge mellem 3 forskellige forretter, hovedretter og desserter.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 14,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der er ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.
OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Gå en tur i hyggelige Bad Bederkesa

  • Bad Bederkesa – også kaldet Beers på plattysk – er en del af området kaldet Geestland. Byen har en rig historie, der går tilbage til middelalderen, hvor det var den imponerende og velbevarede Burg Bederkesa fra det 12. århundrede, der var byens ubetingede centrum. Borgen fungerer i dag som museum og kulturelt centrum, hvor besøgende kan lære mere om regionens historie: 800 m.
  • I kan også besøge byens gamle kornmølle, Beerster Windmühle, der stadig er fuldt funktionsdygtig – den blev drevet af en møller helt frem til 1990. Møllen er fra 1881 og står på et højdedrag op mod skoven, og den er et flot eksempel på en typisk  «Hollændermølle», som der har stået hundredevis af i landskabet tidligere. Fra balkonen har man en smuk udsigt over byen, søen og landskabet: 800 m.
  • Bad Bederkesa er også en populær destination for turister, der søger afslapning og rekreation, for byen har status af kurby og tilbyder forskellige spa- og wellnesscentre for dem, der ønsker at nyde de helbredende egenskaber ved stedets naturlige ressourcer, herunder termiske bade og mudderbehandlinger. Moor Therme ligger ved kurparken ned til søen og har åbent (mod gebyr) alle dage min. kl. 10-20. Her tilbydes 12 bassiner, termiske bade, saunalandskab, dampbade og diverse behandlingstilbud: 850 m.
  • Bederkesaer See er oplagt til svømning, sejlads og fiskeri. Ved søbredden passerer I også Bederkesa-Geeste-Kanal, der blev gravet/bygget i starten af 1800-tallet og brugt til at transportere varer frem og tilbage fra kysten og Bremerhaven. Den store kanal fungerer stadig som sejlrende mellem Elben og Weser, men i dag er det mere rekreative formål, der præger kanalen, hvor der også ligger et par husbåde – og så er der gode gang- og cykelstier langs både kanalen og søen, hvor man kan nyde omgivelserne. I passerer kanalen via en lille bro, når I skal ned til badestranden og iskiosken ved søbredden: 1 km.
  • Nærmeste goflbane finder I hos Golf Gut Hainmühlen med velholdt 18-hullers bane – I får 20 % rabat på greenfee som gæster på Romantik Hotel Bösehof: 8 km.
Lokale seværdigheder mellem Vadehavet, Elben og Altes Land

  • Deutscher Olymp er en lokal ”bjergtop” (60 m.o.h.), der ligger i den lille ferieby, Wingst. Det pompøse navn fik toppen i 1852, og siden 1860 har her stået et udsigtstårn (åben april-oktober mod entre), som rager op over skoven og har panorama mod skibsfarten langs Elben, ved Brunsbüttel og Cuxhaven. Tårnet kan nås på en hyggelig gåtur gennem skoven, hvor man også passerer byens lille zoologiske have. Wingst byder desuden på Waldmuseum, kurpark, friluftsbad med vandrutsjebane, legepark med sommerbobslædebane m.m.: 28 km.
  • Svævefærgen Osten-Hemmoor er Tysklands ældste. Den blev bygget i 1909 over Oste, der er biflod til Elben. I dag er svævefærgen et ingeniørteknisk, historisk monument: 32 km.
  • Stade ved Elben går for at være Nordtysklands ældste by grundlagt for mere end 3.000 år siden. Den samlede desuden store rigdomme i middelalderen som hansestad og ligger oplagt for et stop på turen til og fra Danmark, når man kører gennem det smukke Altes Land – Nordtysklands frugthave: 50 km.
  • Glückstadt ved Elben er grundlagt af vores egen geskæftige byggekonge Christian IV i 1616 som fæstningsby og konkurrent til Hamburg. Den oprindelige byplanlægning samt flere senrenæssance-huse står stadig og pynter i byen sammen med en hyggelig havnefront. Det er fra Glückstadt, man sejler over Elben til Wischhafen (hvis man vil tage den kilometermæssig korteste rute til hotellet – som dog ikke nødvendigvis er den hurtigste): 52 km.
Hansestadsromantik og historier fra det store ocean

  • Bremerhaven er en forholdsvis ny by, grundlagt i 1827, og i dag har den som værftsby, oversøisk havn og kulturinstitution bevaret en stor del af Tysklands maritime arv. Blandt mange seværdigheder kan nævnes: Deutsches Auswandererhaus – museet for de store masseudvandringer til Amerika, hvor Bremerhaven var anløbshavn for de store oceandampere til bl.a. New York. Turen med havnebussen – eneste adgang til den enorme containerhavn, der summer af liv med 8-etager høje skibe fra hele verden, som læsses og losses af de imponerende kraner i én uendelighed. Samt det hypermoderne Klimahaus Bremerhaven 8° Ost, der er et interaktivt oplevelsescenter med fokus på klimazoner og vejrfænomener: 25 km.
  • Helgolands stejle, karakteristiske røde klipper hæver sig 70 km ude i Nordsøen og er et af de mere særprægede områder i Nordtyskland med en omtumlet historie. Her er hverken adgang for biler eller cykler, og Helgoland er ikke medlem af EU og derfor toldfrit område. Der går færge hele året fra Cuxhaven: 36 km.
  • Den "Alte Liebe" i Cuxhaven er en smuk, historisk trækonstruktion i to etager, oprindeligt bygget i 1733 som skibskaj og bølgebryder. Der lægger stadig skibe til ved "Alte Liebe" i dag med retning mod øerne Neuwerk og Helgoland samt sælbankerne – men det er også her man især mødes for at beundre de store skibe fra hele verden, der sejler tæt forbi. Cuxhavens skibsanmeldelsestjeneste (Der Schiffsansagedienst Cuxhaven) informerer gæsterne på "Alte Liebe" i dagtimerne fra april til oktober mellem kl. 10 og 19 om størrelsen, oprindelsen og destinationen for de forbipasserende skibe i den travle indsejling til Elben fra Nordsøen: 38 km.
  • Tag også turen ud til Cuxhavens historiske vartegn; Kugelbake, der er byens sømærke bygget i træ, som markerer grænsen mellem havet og Elben. Der har stået en Kugelbake her siden 1703, hvor den fungerede som fyrtårn og pejlemærke, og på dette vigtige orienteringspunkt yderst på landtangen har I endnu en optimal placering for skibs-spotting. Elbens munding er her 18 km bred og leder en heftig skibstrafik ud i Nordsøen året rundt: 41 km.
  • Duhnen Strand er Cuxhavens næsten fire kilometer lange strandpromenade, hvor man om sommeren kan leje strandkurvestole – lige gode som skygge for solen og som læ for vinden – og her finder I adskillige spisesteder og iskiosker ved den brede, hvide badestrand af hvidt sand: 41 km.
  • Ved strandpromenadens nordligste ende kan I foruden det gamle sømærke, Kugelbake, også besøge Fort Kugelbake, der er Tysklands eneste bevarede marinefort, bygget i 1870’erne og udstyret med tunge panserkanoner for at beskytte skibstrafikken: 42 km.
  • Nationalpark Niedersächsisches Wattenmeer er en del af den UNESCO-listede vadehavskyst, der strækker sig fra Holland over Tyskland til Danmarks kyst, og denne strækning kom på UNESCOs verdensarvliste fem år tidligere end det danske. Begynd f.eks. i det fine besøgscenter uden for Cuxhaven: 42 km.
  • Bunkeren Valentin står som et velbevaret monument over nazismens prestigeprojekter. Det enorme betonmonstrum ved bredden af floden Weser skulle efter planen være bombesikkert og producere en ubåd hver anden dag til den tyske krigsmaskine. Mindst 1.100 tvangsarbejdere og krigsfanger mistede livet under opførelsen i årene 1935-1945, men ikke en eneste u-båd blev nogensinde søsat, før krigen sluttede og satte en stopper for nazismen: 68 km.
  • Centrum af den gamle hansestad Bremen, hvor rådhuset fra 1400-tallet er på UNESCO’s liste over verdensarv og går for at være et af Europas betydeligste bygningsværker fra gotikken og Weserrenæssancen. Men også figurerne Bremer Stadtmusikanten fra Grimms eventyr og en spadseretur på flodpromenaden Schlachte er populær hos turisterne: 78 km.
  • Verdens største sluse ligger i Brunsbüttel, hvor et utal af skibe fra hele verden dagligt passerer via Kielerkanalen til floden Elben: 94 km.
  • Hamburg centrum har alt i storbyoplevelser. Tag f.eks. turen omkring HafenCity, byens nye, spændende havnefront, med Elbphilharmonie - det nyopførte koncerthus med udsigtsplatform (det anbefales at reservere billetter i forvejen): 108 km.

Blogindlæg relateret til Romantik Hotel Bösehof

Nyhed
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Nyhed
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Tag på forårsferie i Tyskland – nu med lavere brændstofpriser
260415093616_skaermbillede 2026 02 10 135739
Ugens tilbud: Romantisk miniferie i Nordtyskland
251021093043_der seehof 26
Kort

Radius omkring hotel:


Romantik Hotel Bösehof
Hauptmann-Böse-Strasse 19
D-27624 Geestland
Tyskland

E 008° 49.968'
N 53° 37.482'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

På tur over Lüneburger Heide i Nordtyskland

På tur over Lüneburger Heide i Nordtyskland

Oplev den disede, lyngklædte landskabspragt i Tysklands ældste naturpark, hvor mere end 700 km afmærkede stier hvert år lokker vandrere og cyklister på opdagelse.

Nordtysklands største forlystelsespark

Nordtysklands største forlystelsespark

Kom med på en rundtur i Heide Park ved Soltau: Her kan I udfordre G-kræfterne, møde lyslevende pirater, finde små oaser for de mindste - og det hele ligger blot et par timers kørsel syd for Danmark.

Oplev Harzen - i røg og damp

Oplev Harzen - i røg og damp

Spring med på en prøvetur på det historiske damplokomotiv på Harzer Schmalspurbahnen - en af de mest populære attraktioner i Harzen.

Bratwurst & bayersk øl

Bratwurst & bayersk øl

Nürnberg har siden tidernes morgen været centrum for handlende og rejsende, og det har skabt et helt originalt køkken berømt for bl.a. honningkagerne Lebkuchen samt Rostbratwurst og frankisk øl siden 1300-tallet. Kom med på en rundtur i de Nürnbergske specialiteter.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4.8 af 5  
Baseret på 30 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.5 af 5
Service
4.9 af 5
Værelse/lejlighed
4.9 af 5
Faciliteter
4.8 af 5
Morgenmad
4.9 af 5
Aftensmad
5 af 5
Beliggenhed
4.6 af 5

Romantik Hotel Bösehof

Pris pr. person i suite (v. min. 2 voksne)
Fra DKK 3.749,-

Luksusferie i Nordtyskland inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 3 x 3-retters middag med egnsspecialiteter
  • Velkomstdrink med bobler
  • Wellnesspakke med badekåbe og -tøfler, badehåndklæde og 1 flaske vand på værelset
  • Sæsonbestemt frugt ad libitum i lobbyen
  • 20 % greenfeerabat hos Golf Gut Hainmühlen
  • Værelse med balkon
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på entrebilletter til Deutsches Auswandererhaus i Bremerhaven
  • 10 % rabat på entrebilletter til Klimahaus Bremerhaven
;