Hotel gutshaus stolpe
Hotel gutshaus stolpe
Hotel gutshaus stolpe
Hotel gutshaus stolpe
Hotel gutshaus stolpe
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Historisk herregård ved floden Peene
  • Gourmetrestaurant og original færgekro fra 1600-tallet
  • Wellness og udendørs, opvarmet pool
cd top arrow

Eksklusiv getaway i Nordtyskland

4 dages kør selv-ferie på historisk herregårdshotel i Stolpe an der Peene, Mecklenburg-Vorpommern

Der venter en romantisk luksusoplevelse på det elegante Hotel Gutshaus Stolpe – et sted, hvor I bliver forkælet med god mad, autentisk atmosfære, naturskøn idyl og et lækkert wellnessområde. Tag en dukkert i den opvarmede udendørspool, der er omgivet af parkens grønne træer, og glæd jer til en cocktail inden dagens højdepunkt: En udsøgt middag. For det bedste af det hele er, at opholdet inkluderer et par middagsoplevelser i herregårdens fremragende restauranter: “Kurt”, som tilbyder gourmetoplevelser på højt niveau, og den autentiske færgekro fra 1600-tallet; “Stolper Fährkrug”, som serverer veltillavede, traditionelle retter med udsigt ned mod floden Peene.

Denne landlige oase ligger omgivet af Mecklenburg-Vorpommerns naturpragt – tusinde søer og den brusende Østersøkyst! På bare en halv time kan I køre til Usedom; et af Nordtysklands mest elskede feriesteder, hvor kridhvid sandstrand strækker sig milevidt langs havet, og nostalgiske, gamle badebyer som Ahlbeck (55 km), Heringsdorf (54 km) og Bansin (53 km) lokker yndefuldt med strandpromenader og historiske badebroer. Her kan I få årets bedste badeoplevelser om sommeren og de skønneste gåture året rundt langs havets bølger. Er I på udkig efter flere vandreoplevelser, kan det desuden varmt anbefales at tage turen ind i det enorme søområde Mecklenburgische Seenplatte til Müritz Nationalpark (90 km), der med sine 318 km² og et væld af afmærkede vandrestier er et af Tysklands mest populære vandreområder.

I det hele taget er en miniferie på Hotel Gutshaus Stolpe en enestående mulighed for at få et indblik i Mecklenburgs naturskønhed og en kultur, som indtil Murens fald lå gemt bag Jerntæppet: Besøg Greifswald (40 km), der kan bryste sig af Nordeuropas næstældste universitet grundlagt i 1456. Tag turen til hansestaden Stralsund (74 km), der er på UNESCOs liste over verdensarv og desuden porten til øen Rügen med sine hvide kridtklinter og enestående natur. Måske har I mere lyst til at gå en tur på greenen – her venter intet mindre end fire golfbaner inden for en radius af en time fra Hotel Gutshaus Stolpe. Jo, Mecklenburg-Vorpommerns landskab tæller mere end 2000 glitrende søer og 1700 kilometer kystlinje langs Østersøen – og her venter eventyret om hjørnet på hver snoet allé med pragtslotte, hansestadsromantik og bindingsværksbyer som perler på en snor. Perfekt til årets mest romantiske getaway.

Læs mere 
Ankomst
Hotel Gutshaus Stolpe

Faciliteter

  • Cykeludlejning
  • Eksklusivt
  • Hund tilladt
  • Ladestander til elbil
  • Røgfrit
  • Swimmingpool udendørs
  • Trådløst internet
  • Wellness

Adresse

Peenstrasse 33
D-17391 Stolpe an Der Peene
Tyskland

Hotelbeskrivelse

Hotel Gutshaus Stolpe er en del af Relais & Châteaux-kæden, en international sammenslutning af individuelt ejede luksushoteller og gourmetrestauranter. Med sin idylliske beliggenhed ved floden Peene har I her den ultimative "hideaway" til en romantisk miniferie i landlige og naturskønne omgivelser.

Gutshaus Stolpes historie har rødder helt tilbage i 1136, hvor Vorpommerns første benediktinerkloster blev grundlagt her. Klosteret blev ødelagt i en brand under Trediveårskrigen i 1637, men stenene blev senere delvist genbrugt til den nuværende restaurant Stolper Fährkrug, der er 350 år gammel og efter sigende har status som Vorpommerns ældste kro. Selve herregården er opført i midten af 1800-tallet. Godset blev eksproprieret under DDR-tiden, men i 1994, efter Tysklands genforening, købte de oprindelige ejere den historiske ejendom tilbage, og efter omfattende restaurering åbnede Gutshaus Stolpe som et eksklusivt hotel med restaurant i 1996.

Herregården er elegant og stilfuldt indrettet med reception (åben kl. 7.00-22.00), gratis Wi-Fi, lobby med pejs, flere hyggelige opholdsstuer, original vinkælder og baren "AdeBar". Her er 2 restauranter: Gourmetrestauranten "Kurt", som ligger i herregårdens længer, og den originale, gamle restaurant "Stolper Fährkrug", som ligger smukt nede ved flodens bred (300 m). Her findes også en stemningsfuld Biergarten med udeservering, når vejret egner sig.

I er velkomne til at låne en cykel gratis og har direkte adgang til flere små cykel- og vandrestier i nærområdet. Tag også en spadseretur i herregårdens parkagtige have med roser og hortensia, egetræer, kastanjer og akacier – om foråret kan man beundre en frodig blomstrende magnolia lige foran herregårdens hovedindgang. Herregårdsområdet rummer flere smukke bygninger, tidligere stalde samt hyggelige oaser med bænke og solsenge – og en original, brostensbelagt indkørsel, der fører jer gennem en smuk allé med store træer.

Som hotellets gæster har I fri adgang til herregårdens lille, elegante wellnessafdeling med blandt andet sauna, dampbad og infrarød kabine, relaxområde med udsigt over herregårdsparken samt adgang til en udendørs, opvarmet swimmingpool med liggestole. Der er også mulighed for tilkøb af forskellige wellnessbehandlinger.

Der er gratis parkering ved hotellet samt ladestander til elbil (mod gebyr).

Hotellets miljømærker
REFOOD-mærket: Hotellet arbejder aktivt mod madspild og leverer blandt andet madaffald, så det kan genanvendes som bæredygtig energi (biogas) og gødning.

Indkvartering

Alle dobbeltværelser af typen Gutsherren er ca. 28 m² store og individuelt indrettet i engelsk landstil eller elegant middelhavsstil med eget badeværelse, føntørrer, Nespresso-maskine og elkedel, minibar, skrivebord og stol, telefon, TV og gratis Wi-Fi.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.30-11.00.
Aftensmad serveres kl. 18.00-21.00.

Opholdet inkluderer en 2-retters middag i Stolper Fährkrug og en 4-retters gourmetmiddag på Restaurant Kurt på valgfri dage. Tidspunktet for serveringerne aftales nærmere med hotellet ved ankomst.
OBS: Restaurant Kurt har åbent tirsdag-lørdag (hviledage/lukket søndag-mandag). Stolper Fährkrug har åbent onsdag-mandag (hviledag/lukket tirsdag) – med forbehold for ændringer.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 20,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Bestil altid wellnessbehandlinger i god tid

Hotellet kan ikke garantere, at der er ledige tider til diverse wellnessbehandlinger med kort varsel. Kontakt derfor hotellet direkte og i god tid inden ankomst, hvis du vil være sikker på at få den ønskede behandling og tid.

Rart at vide

Transportmuligheder
Nærmeste færgelejer er Gedser-Rostock (126 km) og Trelleborg-Sassnitz (117 km). Nærmeste tog- og busstation ligger i Anklam (11 km).

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Nærområdet & nogle af Mecklenburg-Vorpommers største attraktioner

  • I Peene-dalen omkring herregården er der flere afmærkede vandre- og cykelstier i de naturskønne omgivelser (cykler kan lånes gratis på herregården). I bor i landsbyen Stolpe omgivet af naturpark omkring floden Peene (300 m), der er udpeget som en europæisk naturdestination (EDEN). Det er den sidste ubebyggede floddal og samtidig det største moseområde i Vesteuropa, hjem for havørne, bævere og isfugle. I sommersæsonen sejler en lille cykel- og passagerfærge over Peene, og I kan leje kanoer til en sejltur på floden. På den anden side af landevejen fra herregården kan I besøge den lille landsbys historiske kirke Wartislaw-Gedächtniskirche (350 m), og ruinerne af det gamle kloster Stolpe ligger lige umiddelbart nord for herregården. Spørg på herregården efter vejvisning til seværdigheder, færge og kanoudlejning.
  • Otto Lilienthal-museet i Anklam – byen kaldes også “Porten til Usedom”. Dette prisbelønnede museum i flypioneren Otto Lilienthals fødeby er et must for historieinteresserede. Museet rummer verdens største samling af rekonstruktioner af hans flyvemaskiner – inklusive verdens første succesfulde fly, Derwitzer Apparat. Museet handler ikke kun om flyvningsteknik; det fortæller også om Lilienthals visioner, opfindelser og drømmen om at flyve. Udstillingen er interaktiv og viser, hvordan hans arbejde lagde grundlaget for moderne luftfart. Perfekt for både teknikinteresserede og familier: 11 km.
  • Nærmeste badesø ligger i Jarmen: 12 km.
  • Schlossgut Dargibell er en barokherregård fra den såkaldte Frederikske rokoko-periode (sammenlignelig med slotte som Sanssouci): 20 km.
  • Vandslottet Quilow ligger malerisk i flodlandskabet Peene-dalen og er en af Mecklenburg-Vorpommerns få bevarede renæssancebygninger, opført i 1575 og i dag med status som et levende kulturhus og mødested med udstillinger, workshops, overnatning og café. Det betragtes som et nationalt vigtigt bygningsværk: 21 km.
  • Tag med på en guidet rundvisning på 1500-tals-slottet Stolpe (åbent april-oktober, har haft en fælles historie med Gutshaus Stolpe). Her afholdes også kunstudstillinger og koncerter i løbet af året: 37 km.
  • Greifswald er en charmerende universitets- og hansestad, strategisk beliggende ved floden Ryck mellem øerne Rügen og Usedom. Byen fik byrettigheder i 1240’erne og grundlagde sit berømte universitet allerede i 1456, Nordeuropas næstældste kun yngre end universitetet i Uppsala. Greifswald har stærke historiske forbindelser til Sverige, da byen var en vigtig del af Svensk Pommern mellem 1648 og 1815. Byens centrum er kendt for sin velbevarede tegotik-arkitektur og seværdigheder som det historiske rådhus og klosterruinen Eldena, gjort berømt af kunstneren Caspar David Friedrich: 39 km.
  • Neubrandenburg, “De fire portes by”, ligger ved den ca. 18 km² store Tollensesee. Byen er særligt populær blandt fans af middelalderarkitektur. De historiske befæstninger er stort set bevarede, og nogle af de oprindelige Wiekhäuser (værkstedshuse) kan stadig ses her. Koncertkirken tilbyder en virkelig udsøgt akustisk oplevelse: Siden 2001 har over en million besøgende nydt den unikke lyd i den imponerende kirke: 59 km.
  • Stralsund er en historisk perle, hvis gamle bydel er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Byen, grundlagt i 1234, blomstrede under Hansaforbundet og bybilledet præges af rød teglgotik. Byen er i dag især kendt for sine maritime museer. Hovedattraktionen er OZEANEUM på havnefronten, et moderne akvarium med fokus på de nordlige have, Europas største Østersøudstilling, naturtro hvalkopier i fuld størrelse og Humboldt-pingviner på tagterrassen. Derudover er MEERESMUSEUM i det gamle Sankt Katharinen-kloster atter blevet åbnet i 2024 med tropiske undervandsverdener og populære udstillinger som sildehvalens skelet: 76 km.
  • Nationalparken Müritz er Mecklenburg-Vorpommerns berømte naturområde med store søer, idylliske kanaler og stille skove i et urgammelt landskab. Start f.eks. ved Müritzeum ”De 1000 søers hus” i Waren (Müritz) – informationscenteret ved indgangen til nationalparken: 92 km.
Golfbaner inden for en times kørsel fra Hotel Gutshaus Stolpe

  • Hanseatischer Golfclub e.V. i Greifswald ligger lige uden for byen i Wackerow og tilbyder en flad og varieret 9-hullers bane kaldet Storchenplatz (Storkebanen). Selvom banen oprindeligt var planlagt som en større resort, byder den i dag gæster velkommen hver dag (Hcp 54 kræves). Klubben har også gode træningsmuligheder, herunder driving range og en 3-hullers kortbane. Golfklubben er åben i sæsonen, normalt fra marts til november: 43 km.
  • Golfclub Balmer See tilbyder en runde golf på klubbens to 18-hullers baner samt en 9-hullers kortbane, smukt beliggende ved søen Balmer tæt på Østersøen: 46 km.
  • Baltic Hills Golf Usedom byder på yderligere golfoplevelser med sin 57 hektar store 18-hullers bane, som også har generøse træningsområder til putt og pitch: 52 km.
  • Golfpark Strelasund ligger i Kaschow, syd for Stralsund, og tilbyder en komplet golfoplevelse med 36 huller. Disse fordeles på to fuldlængdes 18-hullers baner: Mecklenburg-Vorpommern Course (mesterskabsbane med vandhindringer) og Strelasund-Inselcourse: 54 km.
Udflugt til Usedom – og Polen

  • Øen Usedom, kaldet ”Solskinsøen” (eller ”Berlins badekar”) fordi den er et af de solrigeste steder i Tyskland, er Tysklands næststørste ø og delt mellem Tyskland og Polen. Øen er berømt for sine 42 kilometer kridhvide sandstrande langs Østersøkysten og sine elegante, historiske badebyer – de såkaldte Kaiserbäder (Kejserbade) som Ahlbeck (55 km), Heringsdorf (54 km) og Bansin (53 km) – med hver deres unikke kurbads-arkitektur og badebroer langs  strandpromenaderne.
  • Ud over kysten byder øens indre, kaldet Achterland, på rolige landskaber med skove og lagunen Achterwasser samt det historiske Peenemünde i nord, kendt for sit museum om raketforskning under Anden Verdenskrig: 35 km.
  • Wasserschloss Mellenthin ligger midt på Usedom, og her kan I besøge restauranten eller slotsbutikken, hvor der kan købe egenristet slotskaffe og øl fra mikrobryggeriet: 41 km.
  • Prøv en unik oplevelse og tag med ned under overfladen i dykker-gondolen i Zinnowitz, hvor I kommer helt tæt på Østersøens indbyggere. Dykkergondolen ligger for enden af badebroen ”Piren Vineta”, der blev bygget i 1993 som afløser for den historiske anløbsbro fra 1800-tallet og er i alt 315 meter lang: 48 km.
  • Det er sjovt at gå på ravjagt langs Usedoms strande. Prøv lykken på de 4 strande Ückeritz, Loddin, Koserow og Zempin, hvor ravjægere samles efter storme, når havet forhåbentlig skyller guldkornene i land. Afstand til Zempin: 50 km.
  • Da sildefiskeriet var på sit højeste omkring midten af 1800-tallet, blev der bygget flere salthytter, hvor silden blev saltet og opbevaret i store træfade. Koserower Salzhütte består af flere bevarede og fredede fiskhytter fra slutningen af 1800-tallet, som i dag bl.a. huser en fiskerestaurant, fiskerøgeri og et lille museum: 53 km.
  • Kør til den lille fiskerby Kamminke ved Stettin-lagunen. Tæt på havnen ligger både en lille badestrand og et fiskerøgeri: 56 km.
  • Den polske havneby Świnoujście ligger på øerne Wolin, Usedom og Karsibor, hvor sundet Swina løber ud i Østersøen. Byen har også kurstatus – besøg den smukke kurpark, Park Zdrojowy, fra 1800-tallet, designet af Peter Joseph Lenné, datidens førende landskabsarkitekt, som også skabte de kongelige haver i Potsdam og Berlin. Gå de 300 trin op i byens fyrtårn, Europas højeste, og belønnes med en fantastisk udsigt fra 68 meters højde: 59 km.
  • Den polske hanseby Szczecin (på tysk Stettin) er som alle hansabyer et pragtfuldt eksempel på middelalderlig rigdom og arkitektur. Her er det billigt at shoppe, og der findes flere spændende markeder, hvor man kan finde alt mellem himmel og jord: 97 km.

Blogindlæg relateret til Hotel Gutshaus Stolpe

Nyhed
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Nyhed
Sommerferie ved vandet i Tyskland – strand, havnebyer og oplevelser ved Østersøen
260617112320_naeste stop med tyskland
Nyhed
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Tag på forårsferie i Tyskland – nu med lavere brændstofpriser
260415093616_skaermbillede 2026 02 10 135739
Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Gutshaus Stolpe
Peenstrasse 33
D-17391 Stolpe an Der Peene
Tyskland

E 013° 33.775'
N 53° 52.332'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Ø-paradiset Rügen i Mecklenburg-Vorpommern

Ø-paradiset Rügen i Mecklenburg-Vorpommern

Mærk hvordan skuldrene sænker sig, så snart du kører over broen til Tysklands største ø, Rügen. Her er der al tid i verden til at gå på opdagelse blandt vidtstrakte sandstrande, blanke søer, stejle klipper, lysegrønne bøgeskove og de henrivende historiske badebyer.  

Wismar Bugt: natur, afslapning og historie

Wismar Bugt: natur, afslapning og historie

Oplev Wismar Bugt ved den tyske Østersøkyst i Mecklenburg-Vorpommern – med blandt andet badebyen Boltenhagen, øen Poel og ikke mindst den verdensarvslistede hansestad Wismar, der imponerer med sin unikke Altstadt og gotiske pragtbygninger fra hanseperioden.

Eventyrlige Schwerin: Oplev Torneroseslottet

Eventyrlige Schwerin: Oplev Torneroseslottet

Schloss Schwerin, også kendt som Torneroseslottet, er ikke uden grund en af Nordtysklands største turistattraktioner. Træd ind på slottet med den smukke barokhave, og bliv betaget af dets storslåethed, romantik og dekadence.

Stralsund: kulturarv og hansestadsromantik

Stralsund: kulturarv og hansestadsromantik

I Stralsund, som ligger i Mecklenburg-Vorpommern, går det maritime miljø og den friske havluft hånd i hånd med 800 års historie. Mærk den unikke stemning, når de brostensbelagte gader fører dig gennem byens middelalderidyl med charmerende bindingsværkshuse og imponerende arkitektur fra hansetiden.

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 5 af 5  
Baseret på 2 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
5 af 5
Service
5 af 5
Værelse/lejlighed
5 af 5
Faciliteter
5 af 5
Morgenmad
5 af 5
Aftensmad
5 af 5
Beliggenhed
5 af 5

Hotel Gutshaus Stolpe

Pris pr. person i dobbeltværelse
Fra DKK 3.949,-

Herregårdsferie i Nordtyskland inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 x 2-retters middag på historiske Stolper Fährkrug
  • 1 x 4-retters middag på gourmetrestaurant Kurt
  • Velkomstdrink
  • Fri entre til wellness og pool
  • Udlån af cykler
  • 20 % greenfeerabat på udvalgte golfbaner
;