Tag din udkårne eller en flok venner med på en weekend lidt ud over det sædvanlige. På det eksklusive designhotel TRIHOTEL Rostock er scenen sat med urban stilsikkerhed, hvor I kan få alt fra skønne spabehandlinger til en sjov aften med cocktails og livemusik i stedets eget ”Rocktheater. Her er I havnet på et udpræget voksenhotel, hvor forkælelsen er i højsædet – og de gastronomiske oplevelser er lagt i hænderne på hele tre spisesteder: I kan glæde jer til moderne gourmetretter fra showkøkkenet, nyde det mere uformelle cafemiljø i den farverige lobbyrestaurant eller en rygende varm stenovnspizza i baren – jeres humør og tid bestemmer farten. Hotellet ligger smukt op ad skoven, hvor I oplagt kan samle appetit på vandre- og løberuter i idylliske omgivelser. Og så må I heller ikke snyde jer selv for muligheden på at drage på opdagelse i den 800 år gamle hansestad Rostock – det unikke middelaldercentrum ligger blot 2 km fra hotellets dør.
Rostock er en oplevelse i sig selv med stribevis af gotiske pragtbygninger og en skøn havnestemning, der blæser ind over byen fra den hyggelige Stadthafen (3 km): Her finder I et livligt bymiljø med souvenirshops, kunst- og modebutikker, klubber, teatre og meget mere. I kan begynde jeres lokale sightseeing med en tur forbi Nikolaikirche (2,1 km) i Rostocks historiske bykerne. Kirken er fra 1300-tallet, men er i dag en del af det moderne byrum med koncerter, udstillinger, messer og markeder – og i en anden af byens gotiske mastodonter; Petrikirche, kan I komme helt op i tårnet og opleve panoramaet over byen helt til Rostocks naboby, havnebyen Warnemünde. Efter jeres lille kirke-tour kan I tage videre til shoppingfest i Rockstocks hovedgade, Kröpeliner Strasse. Her ligger butikkerne tæt, og efter et par timer mellem de bugnende varehylder kan I nyde en frokost på én af gadens mange spisesteder – eller I kan trække jer lidt væk fra menneskemylderet og falde ned med en kop kakao og en hjemmebagt vaffel på den lille Café Kloster i hyggekrogen mellem universitetskirken og byens kulturmuseum.
På en miniferie i Rostock har I også en bred palet af nordtysk UNESCO-arv og brusende Østersønatur for jeres fødder: Det kan f.eks. varmt anbefales at besøge de skønne sandstrande eller det summende havnekvarter i den stemningsfulde ferie- og havneby Warnemünde (15 km). Eller I kan benytte lejligheden på turen frem eller tilbage til at opleve Wismars UNESCO-listede bykerne (57 km), Lübecks kulturarv og verdensberømte marcipan (114 km) eller Stralsund (71 km), der er porten til øen Rügen med sine stejle klinter, hvide strande og nostalgiske, gamle badebyer. Vil I se et ægte torneroseslot, så tag en tur til Schwerin, hvor det verdensberømte slot troner på sin egen ø i Schweriner See (82 km).
Tessiner Straße 103
D-18055
Rostock
Tyskland
Flot designhotel, der blev gennemrenoveret i 2023 og har en god og nemt tilgængelig beliggenhed i udkanten af Rostock, hvor det ligger omgivet af skovområdet Schweizer Wald på tre sider. Her kan man benytte sig af vandre- og løberuter i idylliske omgivelser, og der går bus direkte fra stoppestedet uden for hotellet ind til Rostock centrum (2 km).
Hotellet tilbyder døgnåben reception, hvor der også kan bookes showbilletter til hotellets ”Rocktheater” samt spa-behandlinger i wellnessområdet. Her er elevator, gratis Wi-Fi, cykeludlejning, solterrasse – og hotellet har 3 spisesteder: Restaurant 5 Elemente, det urbane cafemiljø Tribeholz samt spillestedet og baren ”Rocktheater” med live-scene og mulighed for at købe alverdens cocktails og hjemmelavet stenovnspizza. Baren er et populært samlingspunkt, når her er live-musik og mindre kunstneriske optrædener – tjek stedets eventkalender i receptionen!
I har fri adgang til hotellets 1.800 m² store AQUA-Spa med indendørs swimmingpool med udsigt mod skoven, saunaområde med 4 forskellige saunaer og saunagus fra tepidarium til den klassiske bloksauna med op til 90 °C. Her er desuden relaxzoner samt mulighed for at bestille diverse skønheds- og wellnessbehandlinger med 10 % rabat.
Bemærk, at saunaområdet er tekstilfrit.
Der er udendørs parkering ved hotellet mod gebyr EUR 15,- pr. dag – husk at få en parkeringsbillet på hotellet til at sætte i forruden.
Alle dobbeltværelser af typen Komfort Design er 18-22 m² og vender mod skoven. Her er badeværelse med LED-regnbruser med farvet lys, håndklædetørrer, føntørrer og kosmetikspejl, 43" TV, gratis Wi-Fi, radio samt skrivebord med stol, og værelset er indrettet i frisk og moderne stil med kontrastfarver, rustikke træelementer, skovtapet og justerbar LED-belysning med mulighed for farveskift. Dobbeltsengen er kingsize (180 x 200 cm).
Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmaden serveres kl. 6.30–10.00 på hverdage og kl. 7.00-11.00 i weekenden.
Opholdet inkluderer en 2-retters middag/buffet – tidspunktet for servering aftales med hotellet ved ankomsten (aftenrestauranten er åben kl. 18.00–22.00).
Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 25,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.
Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Trihotel betyder fokus på 3 ferieoplevelser: Afslapning, wellness og gastronomi. Et udpræget voksenhotel med forkælelse i højsædet for jer, der forlanger lidt mere af jeres hotelferie.
Rostock er et skatkammer af ferieoplevelser, og det er skønt at tilbringe et par dage her sammen med familie og venner. Se feriefilmen, og lad jer inspirere til en miniferie i Rostock!
800 år gammel - men langt fra grå og kedelig! Rostock hører til blandt Tysklands mest interessante hansestæder: Oplev landets vigtigste krydstogthavn, vælg mellem rige kulturtilbud, find ro i den uspolerede natur, eller besøg den nærliggende badeby Warnemünde med klart vand og brede sandstrande.
Mærk hvordan skuldrene sænker sig, så snart du kører over broen til Tysklands største ø, Rügen. Her er der al tid i verden til at gå på opdagelse blandt vidtstrakte sandstrande, blanke søer, stejle klipper, lysegrønne bøgeskove og de henrivende historiske badebyer.