hotel hellfeld
hotel hellfeld
hotel hellfeld
  • Restaurant og vinterhave
  • Sommer-biergarten
  • Landlige omgivelser
cd top arrow

Middelalderens Mecklenburg

4 dages kør selv-ferie på hotel i Neubrandenburg, Nordtyskland

Søen Tollensesee er en del af det enestående Mecklenburgske søområde mellem Rostock og Berlin, hvor der kan tælles mere end tusinde små og store søer. Neubrandenburg blev grundlagt ved bredden af søen i 1248, og den livlige trafik mellem søerne via floder og kanaler skabte en blomstrende handelsby i middelalderen. På Hotel Hellfeld bor I i landlige omgivelser i udkanten af Neubrandenburg, og her har I et godt udgangspunkt for en miniferie i Nordtyskland og middelalderens Mecklenburg. I kan stadig fornemme historiens vingesus på et besøg i Neubrandenburgs Alstadt (5 km), for den gamle bykerne er stadig omkranset af den oprindelige 2,3 kilometer lange bymur, som i 1300-tallet blev bygget til byens forsvar. Inden for murene kan I opleve den gotiske kirke, 26 restaurerede håndværkerhuse og fire gotiske teglstensbyporte fra 1400-tallet - besøg for eksempel byens kulturhistoriske museum, der har til huse i en af de gamle byporte Treptower Tor eller kig indenfor i nogle af de velbevarede fæstningshuse, Wiekhäuser, hvor der i dag er butikker og museer. Områdets øvrige seværdigheder tæller borgruinen Burg Stargard (15 km), nationalparken Müritz (56 km) og det idylliske Schloss Rheinberg (78 km) - og kører I turen gennem Mecklenburgs landskabspragt til Østersøkysten, kan I også opleve Berlins badekar, Ahlbeck (99 km), hvor de gamle pragtvillaer, som rige berlinere opførte til feriebrug omkring år 1900, stadig står side om side langs strandpromenaderne.
Marienkirche i Neubrandenburg, Mecklenburg
Sejlsport ved søen Tollensesee, Neubrandenburg
Udsigt over Tollensesee mod kirketårnet i Neubrandenburg
Bådhuse udenfor Röbel ved søen Müritz
Marienkirche står som et vartegn over middelalderbyen Röbel ved søen Müritz
Miniferie i middelalderens Mecklenburg
I sæsonen er der gode bademuligheder ved søen Tollensesee
Stranden ved Ahlbeck – også kaldet Berlins Badekar

Ankomst

Hotel Hellfeld

Hotel Hellfeld
Hotel Hellfeld
Hotel Hellfeld
Hotel Hellfeld
Hotel Hellfeld
Hotel Hellfeld
Hotel Hellfeld
Hotel Hellfeld
Hotel Hellfeld

Adresse

Hellfelder Strasse 15
D-17039 Neubrandenburg
Tyskland

Hotelfaciliteter

Hotellet ligger i rolige omgivelser i udkanten af Neubrandenburgs moderne bydel Trollenhagen på vej ud mod lufthavnen. Fra hotellet er der frit udsyn over markerne, og faciliteterne tæller restaurant, bar, fjernsynsstue, vinterhave og gratis trådløst internet. Om sommeren er hotellets egen biergarten åben for servering. Der er gratis udendørs parkering ved hotellet.


Alle værelser har badeværelse, føntørrer, gratis trådløst internet, telefon og TV samt balkon eller terrasse.


OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 6.30-10.00.
Valget mellem middag og buffet forestås af køkkenchefen.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 5,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes hund, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rejsetips

0-50 km

  • Neubrandenburg er i sig selv en dejlig by, hvor I bl.a. kan se den velbevarede bymur fra middelalderen og de fire gotiske porte: 5 km.
  • Tollensesee byder på både sejlsportsoplevelser og gode bademuligheder om sommeren, og året rundt er det veludbyggede stisystem omkring søen oplagt til cykel- og vandreture: 8 km.
51-100 km

  • Nationalparken Müritz er et 318 km2 urgammel naturområde og meget velbesøgt af naturelskere. Start f.eks. i informationscenteret Müritzeum i Waren: 56 km.
  • Oplev europæiske bisoner ved Damerow på halvøen Jabel i Kölpinsee: 59 km.
  • Teterow med restauranter og ølstuer i en historisk bymidte ned til Teterower søen: 60 km.
  • God golfbane ved byen Teterow, som også har restauranter og ølstuer i en historisk bymidte ned til søen: 62 km.
  • Greifswald - Nordeuropas næstældste universitetsby og største by i Vorpommern: 65 km.
  • Middelalderbyen Röbel ved bredden af søen Muritz: 69 km.
  • Usedom: De små badebyer på øens smalleste stykke er øens rav-mekka: 70 km.
  • Schloss Rheinsberg: 78 km.
  • Botanischer Garten Christiansberg - 15.000 m2 botanisk have med blandt andet skyggehave og magnoliahave: 82 km.
  • Udsigtspunktet Streckelsberg (60 m.o.h.) ved Koserow med panorama over Vinetal: 96 km.
  • Badebyen Ahlbeck ved Østersøkysten går også under navnet 'Berlins badekar' pga. sin tiltrækningskraft på særligt storbymennesker i sommerperioden: 99 km.
Over 100 km

  • Garnisonsbyen Neuruppin med den smukke Ruppiner See: 102 km.

Rejseblogs

Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Hellfeld
Hellfelder Strasse 15
D-17039 Neubrandenburg
Tyskland


E 013° 16.799'
N 53° 35.897'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Vi er Happydays - filmen om din feriefabrik
Baseret på 23 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.1 af 5
Service
3.8 af 5
Værelse/lejlighed
4 af 5
Faciliteter
3.5 af 5
Morgenmad
3.5 af 5
Aftensmad
2.7 af 5
Beliggenhed
3.5 af 5

Hotel Hellfeld

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.249,-

Miniferie i Nordtyskland inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 3 x 3-retters middag/buffet
  • 1 velkomstdrink
  • Værelse med balkon eller terrasse
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere