landhaus bondzio
landhaus bondzio
landhaus bondzio
  • Landlige omgivelser
  • Ved Schwerinersøen
  • Cykeludlejning
cd top arrow

Landlig idyl i slottenes land

5 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland

Landhaus Bondzio ligger i rolige, naturskønne omgivelser nær Schwerin (17 km) på østsiden af den store, smukke Schwerinersø og ikke langt fra søen Cambser, hvor man kan bade om sommeren. Her har I mulighed for nogle afslappende feriedage i hyggelige omgivelser med mange gode udflugtsmål. I kan tage på eventyr i det skønne landskab i Mecklenburg-Vorpommern og opleve de mange stemningsfulde, gamle byer og pragtslotte, som vidner om områdets spændende historie. I kan for eksempel smutte omkring Torneroseslottet i Schwerin, der ligger og troner på en lille ø ude i søen. Men også barokslottet i Ludwigslust (50 km) eller renæssanceslottet i Güstrow (54 km) er et besøg værd. Og hvis I spiller golf, kan I benytte jer af rabatten på greenfee, som gælder til den 18 huller store Winston Open-golfbane kun få kilometer fra hotellet. Besøg også glasmuseet, der ligger lige ved hotellet, hvor I kan få et indblik i det gamle håndværk og de traditioner, der er forbundet med produktionen af den specielle, gamle glastype Waldglas.
Schloss Schwerin – oplev de nordtyske pragtslotte på tætteste hold
Tag på golfferie i Schwerin
Mærk stemningen fra en fortovscafe på det hyggelige torv i Schwerin
Oplev f.eks. også renæssanceslottet i Güstrow
Glæd jer til en hyggelig miniferie i Mecklenburg-Vorpommern
Mecklenburgs naturpragt ved søen Müritz
Schweriner Dom, Mecklenburg
Schwerin er fyldt med idyliske oaser
Oplev også Schwerins landskabelige postkortidyl
Tag også en tur til den hyggelige by Wismar

Ankomst

Landhaus Bondzio

Landhaus Bondzio
Landhaus Bondzio
Landhaus Bondzio
Landhaus Bondzio
Landhaus Bondzio

Adresse

Hauptstrasse 21 A
D-19067 Langen Brütz
Tyskland

Hotelfaciliteter

Hotellet ligger i idylliske, landlige omgivelser og har restaurant, opholdsrum, gratis trådløst internet, sauna, legeplads, cykeludlejning, solterrasse, fri parkering samt egen skov med hjorte.


Alle værelser har badeværelse, radio, telefon, gratis trådløst internet samt TV.

Rart at vide

Søndage i perioden 15.9.-31.5. og mandage i perioden 1.10.-31.5. har hotellet hviledag (Ruhetag). Her har hotellets reception og restaurant lukket fra kl. 10.00. Nærmere information fås på hotellet ved ankomst.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 14.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
OBS
Check-in mandage kan ske fra kl. 17 eller efter aftale med hotellet.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-10.00.
Middag serveres kl. 17.00-20.30.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 6,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Rejsetips

0-50 km

  • Mulighed for at fiske eller tage på vandre- og kanoture. Nærmere information fås i hotellets reception.
  • Winston Golf ved Basthorst med 9 og 18 hullers mesterskabsbane: 4 km.
  • Schweriner Zoo med mere end 150 dyrearter fra hele verden: 16 km.
  • Torneroseslottet i Schwerin er blandt Nordtysklands største turistattraktioner - og her er bl.a. Dronning Margrethes farmor født: 17 km.
  • Schlachtermarkt bag Schwerins rådhus - det smukke gamle torv er i dag markedsplads for lokale blomster- og grønthandlere: 17 km.
  • Slaviske kulturskatte i Sternberg: 25 km.
  • Gross Raden, rekonstrueret vendisk landsby og arkæologiske udgravninger: 31 km.
  • Parchims altstadt ved floden Elbe har smukke, gotiske bygninger og en idyllisk havn: 39 km.
  • Følg produktionen af sekt på nærmeste hold på Hanse Sektkellerei under de historiske kælderhvælvinger i Alten Gewölbe i Wismar: 41 km.
  • Wismar ved Østersøkysten er på UNESCOs liste over verdens kulturarv for sin helt unikke altstadt fra middelalderen. Besøg f.eks. borgerhuset Der Alte Schwede fra 1380: 42 km.
  • Badesøen Neustädter See ved Neustadt-Glewe er dejlig på alle årstider med bl.a. sandstrand, badeanstalt og badebro: 42 km.
  • Neustadt-Glewe har ca. 6.500 indbyggere. I middelalderbykernen findes bl.a. borgen fra 1300-tallet, rådhuset fra 1805 i bindingsværk, den smukt restaurerede, tårnløse kirke fra 1400-tallet foruden talrige, historiske bindingsværkshuse: 50 km.
  • Barokslottet Ludwigslust i byen af samme navn - Nordens lille Versailles: 50 km.
51-100 km

  • Güstrow er udover sit slot berømt for Ernst Barlachs kunstværk Svævende Engel, der hænger i byens domkirke efter en omtumlet historie som stemplet af Hitler som skadelig kunst og gemt afvejen af tilhængere: 54 km.
  • Er du interesseret i Ernst Barlachs kunst og historien om den tyske kunstner, der blev hårdest ramt af nazisternes kunstpolitik i 30'ernes Tysland, kan det anbefales at besøge hans atelier ved Inselsee: 56 km.
  • Natur- und Umweltpark Güstrow - dyrepark med bjørne, ulve og meget mere: 57 km.
  • Den stemningsfulde gamle badeby Kühlungsborn: 72 km.
  • Tag en tur med smalsporsbanen og damplokomotivet Molli fra kurbyen Bad Doberan til Kühlungsborn ved Østersøkysten: 74 km.
  • Hansestaden Rostock byder blandt meget andet på rådhuset fra det 13. Århundrede: 89 km.

Kort

Radius omkring hotel:


Landhaus Bondzio
Hauptstrasse 21 A
D-19067 Langen Brütz
Tyskland


E 011° 33.366'
N 53° 39.438'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Ferieoplevelser i Mecklenburg-Vorpommern
De Mecklenburg-Vorpommerske traditioner
Baseret på 197 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.1 af 5
Service
4.2 af 5
Værelse/lejlighed
4.3 af 5
Faciliteter
3.8 af 5
Morgenmad
4.3 af 5
Aftensmad
3.9 af 5
Beliggenhed
3.9 af 5

Landhaus Bondzio

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.799,-

Miniferie i Nordtyskland inkl.

  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenbuffet
  • 3 x 3-retters middag
  • 1 velkomstdrink
  • 1 x entre til Mecklenburger Waldglasmuseum
  • 20 % rabat på greenfee
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere