An der Chausse 5
D-23948
Klütz
Tyskland
Alcor Feriendorf an der Ostsee ligger i Wohlenberg i Mecklenburg-Vorpommern i Nordtyskland, direkte ved Østersøen og kun ca. 150 meter fra stranden. Hotelområdet består af flere bygninger, der er placeret i en mindre landsby med feriehuse, mellem hansestæderne Wismar og Lübeck og tæt på badebyen Boltenhagen. Beliggenheden gør stedet velegnet som base for en kør selv-ferie med fokus på strand, natur og udflugter i nærområdet året rundt.
Hotellet råder over 113 værelser og lejligheder samt reception (åben kl. 8.00–20.00), lobby, bar og restaurant. Der er gratis trådløst internet (Wi-Fi) samt indendørs faciliteter omfatter legerum med bordtennis, billard og dart, indendørs legeplads og legeområder for børn. Udendørs findes terrasse og have, legeplads, svævebane, volleyballbane og fodboldbane. Mod gebyr kan I benytte hotellets bowlingbane samt vaskerum og grillområde.
Hotellet har desuden en mindre wellnessafdeling med sauna og spabad, som kan benyttes mod gebyr. Der er et fitnessrum, som frit kan anvendes under opholdet.
Der er afgiftsfri parkering ved hotellet (afhængigt af ledighed) samt ladestander til elbil (mod gebyr).
Alle familieværelser ligger i annekset og er ca. 34 m² store. De har eget badeværelse, spisebord og stole, TV og gratis trådløst internet (Wi-Fi). Eventuel opredning sker i ekstrasenge eller dobbelt sofaseng.
Check-in fra kl. 16.00.
Check-out senest kl. 10.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Morgenmad serveres kl. 7.30-10.30.
Aftensmad serveres kl. 17.30-19.00.
Det er ikke tilladt at medbringe hund eller andre kæledyr på denne værelsestype.
Hunde er tilladt i ferielejlighederne på hotellet. Det koster EUR 15,- pr. nat, og dette afregnes direkte med hotellet. Det er kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.
Det er muligt at låne en tremmeseng mod gebyr EUR 15,- pr. ophold. Forhør jer om dette i forbindelse med booking.
Bemærk, at der ikke er elevator på hotellet.
Radius omkring hotel:
Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.
Mærk hvordan skuldrene sænker sig, så snart du kører over broen til Tysklands største ø, Rügen. Her er der al tid i verden til at gå på opdagelse blandt vidtstrakte sandstrande, blanke søer, stejle klipper, lysegrønne bøgeskove og de henrivende historiske badebyer.
Oplev Wismar Bugt ved den tyske Østersøkyst i Mecklenburg-Vorpommern – med blandt andet badebyen Boltenhagen, øen Poel og ikke mindst den verdensarvslistede hansestad Wismar, der imponerer med sin unikke Altstadt og gotiske pragtbygninger fra hanseperioden.
Schloss Schwerin, også kendt som Torneroseslottet, er ikke uden grund en af Nordtysklands største turistattraktioner. Træd ind på slottet med den smukke barokhave, og bliv betaget af dets storslåethed, romantik og dekadence.
I Stralsund, som ligger i Mecklenburg-Vorpommern, går det maritime miljø og den friske havluft hånd i hånd med 800 års historie. Mærk den unikke stemning, når de brostensbelagte gader fører dig gennem byens middelalderidyl med charmerende bindingsværkshuse og imponerende arkitektur fra hansetiden.