Hotel achtermann
Hotel achtermann
Hotel achtermann
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
  • Gemytligt og traditionelt Harzen-hotel
  • Restaurant og solterrasse
  • Gode vandre- og cykelstier i området
cd top arrow

I hjertet af Harzen

4 dages kør selv-ferie på hyggeligt 3-stjernet hotel i Braunlage, Tyskland

Her bor I på et hyggeligt hotel i centrum af kurområdet Braunlage – i hjertet af Tysklands meget populære feriedestination, Harzen. Kurområdets idylliske beliggenhed ved foden af bjerget Wurmberg (970 m.o.h.) giver jer fine muligheder for rekreation og byder samtidig på et stort aktivitetsudbud. I vinterperioden omdannes Wurmberg endda til et skiområde for hele familien. Tæt på hotellet ligger også tre af Harzens store attraktioner: Wernigerode (25 km) med det pompøse slot og de verdenskulturarvslistede bykerner i Goslar (39 km) og Quedlinburg (48 km).

Braunlage i sig selv er indbegrebet af ægte Harzenidyl med sine originale gamle træhuse, bindingsværksidyl og floden, som løber igennem byen. Her er I omgivet af disede bjerge, rislende vandløb og fine, markerede vandre- og cykelstier. På hotellet kan I få udleveret kort, og så gælder det ellers bare om at bevæge jer ud i den billedskønne natur til fods eller på cykel. Harzens natur er lige smuk hele året rundt, og hver årstid har sin egen særlige charme. I har desuden mange gode udflugtsmål i nærheden – start med at udforske Wernigerodes gamle bymidte med romantiske bindingsværkshuse, se det historiske rådhus fra 1498 og besøg Schloss Wernigerode med aner helt tilbage fra 1200-tallet. Det prægtige slot troner på en bakke over byen, og herfra har I også en pragtfuld panoramaudsigt over omgivelserne.

I har også mulighed for at tage på udflugt til kejserbyen Goslar, som er at finde på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Goslar er en af Tysklands smukkeste og mest seværdige byer – her må I ikke gå glip af byporten Breite Tor, som fører ind til den historiske bykerne, Marktplatz og Kaiserpfalz for at nævne nogle af højdepunkterne. Uden for Goslar ligger også attraktionen Rammelsberg minemuseum, som er et besøg værd for historieinteresserede. I Quedlinburg kan I fornemme middelalderidyllen blandt de 1.200 fredede bindingsværkshuse og på det stemningsfulde torv med historiske cafeer og butikker. Jo, en ferie i Braunlage giver jer det perfekte udgangspunkt for at opleve Harzens historiske topattraktioner!

Læs mere 
Vigtige informationer
Vigtigt om Det lille ekstra: Disse vouchers tilbydes af Happydays - hotellet har intet ansvar for eller info om aktiviteten!

Harzer Schmalspurbahnen – rabat på togbilletter
Opholdet inkluderer en rabatkupon pr. person til Harzer Schmalspurbahnen, som er en af Harzens største turistattraktioner. Når I afleverer rabatkuponen fra Happydays (t.o.m. 31.12.2026), får I 10 % rabat på billetprisen på en valgfri strækning t/r. Billetter kan købes i Wernigerode på hovedbanegården, ved billetlugen på Westerntor og i lokomotivbutikken på Dampflokwerkstatt. I kan også købe billetter ved billetlugen i Drei Annen Hohne, billetlugen i Schierke samt på Dampfladen Nr. 1 i Gernrode og Brocken. OBS: billetter skal købes samme dag, som de skal anvendes. Husk at medbringe voucheren, som kan downloades efter rejsebestillingen.

Ankomst
Hotel Achtermann

Faciliteter

  • Elevator
  • Hund tilladt
  • P-garage
  • Røgfrit
  • Trådløst internet

Adresse

Lauterberger Strasse 2
D-38700 Braunlage
Tyskland

Hotelbeskrivelse

Hotel Achtermann har en central beliggenhed i kurområdet Braunlage ved foden af bjerget Wurmberg (970 m.o.h.). Her befinder I jer i hjertet af ferieregionen Harzen.

Hotellet har restaurant og bar, begge med skiftende åbningstider, men der findes flere restauranter i gåafstand fra hotellet. Hotellet har desuden elevator, gratis trådløst internet (Wi-Fi) og solterrasse. Hotellet er røgfrit.

Der findes et begrænset antal gratis parkeringspladser ved hotellet samt en lille p-kælder (mod gebyr EUR 10,- pr. døgn) og gratis aflåst garage til henstilling af cykler.

Indkvartering

Alle værelser varierer i størrelse og indretning, men har som minimum eget badeværelse, TV og gratis trådløst internet.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 11.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.

Måltider

Morgenmad serveres kl. 8.00-10.00.

Kæledyr

Hotellet har et begrænset antal værelser, der er egnet til hund (gebyr EUR 15,- pr. døgn afregnes direkte med hotellet). Det er derfor kun tilladt at medbringe hund på hotellet, hvis det oplyses ved rejsebestillingen! Undlader man at oplyse på forhånd, at der medbringes kæledyr, kan man risikere at blive afvist ved ankomsten eller opkrævet ekstraordinært rengøringsgebyr. Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i hotellets restaurant.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rart at vide

Hotellet har enkelte værelser med balkon, som kan efterspørges og bestilles ved booking mod et tillæg på EUR 5,- pr. person pr. døgn, som afregnes direkte med hotellet.

OBS: Hotellet tager ikke imod betalingskort, men der findes hæveautomater i byen.

Vejarbejde i Braunlage
Vær opmærksom på, at der de kommende år vil foregå omfattende vejarbejde i Braunlage. Dette kan medføre midlertidige lukninger af bydele og begrænset adgang til parkeringspladser. Der vil være tydelig skiltning med omkørsler, så I stadig kan komme frem.

For yderligere information om trafiksituationen og aktuelle ændringer kan I følge med på Braunlages hjemmeside: www.braunlage.city eller kontakte Happydays.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) samt oplyste tidspunkter er vejledende. Priserne og tider er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men der kan forekomme ændringer uden varsel. Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. ændringer og henviser til hotellet for aktuelle oplysninger ved ankomsten.
Rejsetips
Seværdigheder og oplevelser

  • Flere dele af Harzen er udnævnt til nationalpark, og der findes utallige afmærkede vandreruter.
  • Tag svævebanen fra centrum af Braunlage til toppen af Wurmberg: 1,2 km.
  • Harzens højst beliggende by Sankt Andreasberg huser bl.a. minemuseet Grube Samson: 11 km.
  • Tag med det historiske damplokomotiv til Bloksbjerg (Brocken) – Harzens højeste bjerg (1.141 m.o.h.). Stig f.eks. på toget i Schierke: 11 km.
  • Benneckenstein med banegårdsmuseum og smukke bindingsværkshuse: 13 km.
  • Drypstenshulerne i Rübeland: 21 km.
  • Salztal-Paradies i Bad Sachsa – her findes vandland, saunalandskab, bowlingbaner, skøjtebane, tennisbane og restaurant: 23 km.
  • Tag vandreturen over trætoppene via den 1.000 meter lange gangbro i træ, der er bygget i skoven omkring Bad Harzburg – Baumwipfelpfad Harz: 24 km.
  • Wernigerode er særdeles stemningsfuld med gågader, cafeer, knejper og ikke mindst sit berømte gamle rådhus på torvet: 25 km.
  • Der Windbeutel-König ligger ved bredden af Okersee få kilometer fra Clausthal-Zellerfeld. Prøv restaurantens specialitet: vandbakkelser: 25 km.
  • Die Einhornhöhle – underjordisk karsthule. Åbent i sommermånederne fra april: 25 km.
  • Da hængebroen Hängeseilbrücke Rappbodetalsperre blev åbnet i foråret 2017 var den verdens længste - og den er stadig ikke for folk med svage nerver. Stig på og nyd udsigten fra 100 meters højde over dæmningen og søen Bode fra gittergangbroen, der er spændt ud over 458,5 meter: 26 km.
  • Det smukke bindingsværksslot Welfenschloss i Herzberg am Harz, hvor dronning Sophie Amalie blev født i 1628. På slottet findes et museum, kunstskatte og cafe: 29 km.
  • Slotshaven ved Schloss Blankenburg, der er en af de største og ældste af sin art i Sachsen-Anhalt, rummer både hovedslottet, sommerhus (Kleines Schloss), orangeri samt barokke springvand: 34 km.
  • Rhumequelle mellem Duderstadt og Herzberg er Europas tredjestørste kilde: 36 km.
  • Die alte Harzstraße. Den elskede vandrerute fra Goslar gennem Clausthal-Zellerfeld til Osterrode: 37 km.
  • Blankenburgs charmerende Altstadt med brostensbelagte gader og bindingsværkshuse: 37 km.
  • Byporten Breites Tor i Goslar fra 1443: 39 km.
  • Minemuseet Rammelsberg syd for Goslar: 41 km.
  • Det populære glaspusteri Harz Kristall nord for Blankenburg med udstillinger, butik, restaurant og arbejdende værksted, hvor man også kan prøve kunsten at blæse glas selv: 41 km.
  • Middelalderbyen Duderstadt med sit berømte gamle rådhus og smukke Altstadt: 45 km.
  • Den hyggelige, lille bindingsværksby Hornburg: 46 km.
  • Quedlinburgs UNESCO-listede Altstadt med mere end 1200 velbevarede originale bindingsværkshuse: 48 km.
lidt længere udflugter

  • Burg Falkenstein ved Ballenstedt – imponerende, velbevaret borg med blandt andet jagtmuseum: 62 km.
  • Heilbad Heiligenstadts stemingsfulde Altstadt med slot, barokhaver, rådhus fra 1300-tallet og idylliske bindingsværkshuse: 87 km.
  • Den næsten 1200 år gamle borgruin af Burg Hanstein gav brødrene Grimm ideen til eventyret om Tornerose: 91 km.
Stå på ski i Harzen

  • Skisæsonen varer typisk fra slutningen af december til midten af marts.
  • Skianlægget Wurmberg med 15 pister og en samlet længde på 12 km. Sværhedsgrader: blå (let): ca. 9,7 km – rød (middel): ca. 0,8 km – sort (svær): 1,5 km. Længste nedfart: 4,3 km. I alt 6 lifte. Afstand fra hotellet til gondollift, der fører til toppen af Wurmberg: 1200 m.
  • Øvrige skiområder er Sankt Andreasberg med 6 nedfarter, 7 lifter og 4 km pister (12 km), Offpistområdet Altenau med 1 lift (20 km) samt Bockberg med 4 nedfarter, 3 lifter og 4 km pister (33 km).

Blogindlæg relateret til Hotel Achtermann

Nyhed
Sommerferie i Tyskland – frihed, natur og smagfulde oplevelser på kør selv-ferie
260619092238_260617110841 naeste stop med tyskland
Nyhed
Eventyrlige Tyskland 2026 – slotte, små byer og oplevelser på kør-selv-ferie
260617110841_naeste stop med tyskland
Tag på forårsferie i Tyskland – nu med lavere brændstofpriser
260415093616_skaermbillede 2026 02 10 135739
Leipziger Weihnachtsmarkt – Tysklands skjulte juleperle
251017035413_1 weihnachtsmarkt marktplatz leipzig
Kort

Radius omkring hotel:


Hotel Achtermann
Lauterberger Strasse 2
D-38700 Braunlage
Tyskland

E 010° 36.704'
N 51° 43.348'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar (OBS: Kommentarer besvares ikke - skriv i stedet til mail@happydays.nu)

Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu
Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter.

Film

Verdensarven i Quedlinburg

Verdensarven i Quedlinburg

Quedlinburg er en af Harzens mest berømte seværdigheder -en rigtig hyggelig UNESCO-by med toppede brosten, de yndigste bindingsværkshuse fra flere århundreder og over 1000 års historie.

På sporet af Harzens historiske minedrift

På sporet af Harzens historiske minedrift

Harzen har noget for alle aldre: Se med, når Peter og hans datter Olivia besøger den gamle Rammelsbergmine og begiver sig på vandretur omkring Auerhahn Teich - en en af Harzens kunstige søer, som helt tilbage i 1684 blev anlagt i forbindelse med områdets vigtige minedrift.

Oplev Harzen - i røg og damp

Oplev Harzen - i røg og damp

Spring med på en prøvetur på det historiske damplokomotiv på Harzer Schmalspurbahnen - en af de mest populære attraktioner i Harzen.

Verdens længste hængebro findes i Harzen

Verdens længste hængebro findes i Harzen

Vi sendte vores indkøber med is i maven ud på Harzens nye attraktion, den 458,5 meter lange hængebro over dæmningen ved Rappbodetal

Favorite Not favorite
Gæsternes bedømmelse 4 af 5  
Baseret på 399 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
3.8 af 5
Service
4.3 af 5
Værelse/lejlighed
3.9 af 5
Faciliteter
3.5 af 5
Morgenmad
4.3 af 5
Aftensmad
4 af 5
Beliggenhed
4.1 af 5

Hotel Achtermann

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.499,-

Miniferie i Harzen inkl.

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 flaske vin på værelset ved ankomst
Det lille ekstra fra Happydays
  • 10 % rabat på togtur med Harzens historiske damplokomotiv
;