De svenske julemarkeder er en årligt tilbagevendende tradition for mange. Her kan man opleve julestemning i sin mest koncentrerede form i skøn kombination med Sveriges særlige, historiske charme. Nyd duften af brændte mandler, smagen af den varme glögg og det varme lys, som afspejles i børnenes forventningsfulde øjne, bjældeklang fra dyrene, sang og musik – og ikke mindst muligheden for at købe julegaver i form af forskellige typer kunsthåndværk, julepynt, delikatesser og meget mere af det, som hører et klassisk julemarked i Sverige til.
Mange af de større byer i Sverige har deres helt egne traditioner omkring julemarkedet. Lige fra julemarkeder i Stockholm på Skansen eller i Gamla Stan til de forskellige julemarkeder i Malmø med blandt andet ”Bondens egen julmarknad” og til det imponerende skue af de fem millioner glitrende julelys, der lyser julemarkedet i Liseberg, Göteborg op på en helt fortryllende måde.
Hvis du selv skulle have lyst til at opleve de stemningsfulde julemarkeder i Sverige, kan du på listen nedenfor se de hoteller, som ligger tæt på nogle af landets mest spændende begivenheder i juleperioden. Klik dig frem på listen og find inspiration til en ferie, hvor du kan opleve en af Sveriges hyggeligste traditioner.