best western hotell vrigstad vaerdshus
best western hotell vrigstad vaerdshus
best western hotell vrigstad vaerdshus
  • Steakhouse og maltwhisky-bar
  • Wellnessafdeling med spa
  • Idylliske omgivelser
cd top arrow

Sommerferie i Smålands idyl

5 dages kør selv-ferie på 3-stjernet hotel i Vrigstad ved Sävsjö, Sverige

Det summer af svensk sommer omkring Vrigstad, der ligger midt i den smålandske idyl: Charmerende røde træhuse, solvarme glitrende skovsøer, store blomstrende enge og dejlige solmodne tyttebær - præcis som vi kender dem fra Astrid Lindgrens børnebøger om Emil fra Lønneberg og de herlige børn i Bulderby. Her bor I på det familievenlige Vrigstad Värdshus med en skøn udendørs opvarmet swimmingpool, og her kan I rigtigt glæde jer til nogle skønne sommerdage. To aftener kan I sætte jer til bords i hotellets steakhouse, hvor retter fra det svenske køkken bliver tilberedt af råvarer fra smålandske gårde - og ellers kan I bare fylde ferien op med lige det, der passer jer, for der er rigeligt at vælge imellem i sommermånederne. En tur til forlystelsesparken High Chaparral (59 km) eller Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby (108 km) er børnefamiliernes sikre hits, mens en udflugt igennem Glasriket til for eksempel Kosta (100 km), hvor I har mulighed for at se og købe kunsthåndværk af verdensklasse, med garanti også vil begejstre feriehjertet. I Sävsjö (13,5 km) kan I nyde byens blomsterdekorerede gader, som lokker masser af haveinteresserede til. Det kan varmt anbefales at følge med rundt på en guidet blomstervandring. I kan også besøge Apladalen i centrum af Värnamo (36 km) - en 22 hektar stor naturpark og en ægte kulturarv fra en svunden tid. Husk også at besøge den berømte lille by Gränna, der er kendt for sine pebermyntestænger, polkagrisene, og som færgehavn for Vätterns lille perle, Visingsö. Hjemme i Vrigstad bringer sommeren et væld af aktivitetsmuligheder med sig. Her kan I vandre, cykle, bade eller fiske i en af områdets utallige søer, ride på islandske heste eller sejle i kano. Efter en dag fuld af eventyr i den smålandske sommeridyl venter en svalende aftendukkert i hotellets pool og en god seng, så I kan vågne friske og veludhvilede op til endnu en dag med herlige oplevelser. Vrigstad Värdshus ligger syd for Jönköping, blot to timers kørsel fra Gøteborg og tre timer fra Malmø.
Velkommen til en dejlig sommerferie i Småland!
Hotellets opvarmede swimmingpool er populær på sommerens solrige dage
Sveriges smukke landskab indbyder til oplevelser under sommersolen
Mød en elg på en tur gennem de smålandske skove
Glæd jer til middagene på Bulls Steakhouse
Sommerferie i i den smålandske natur
Nyd freden ved en af områdets mange fiskesøer
Tag en udflugt til nogle af smålands hyggelige byer
Tag madpakkerne med og tag på opdagelse i borgruiner og fortidsminder
Sommeren er som skabt til kanoture på de svenske elve
Oplev den rene sommeridyl i Småland
Smålands karakteristiske rødmalede træhuse er en del af den smålandske idyl
I sensommeren kan I plukke tyttebær i Smålands skove
Gør som svenskerne og "fika" på et af områdets mange konditorier
Svensk sommeridyl er noget helt særligt
Tag på shopping under sommersolen
Gå en runde på en af Sveriges fine golfbaner
Besøg Glasriket og oplev magien hos et af de mange glaspusterier
Få en vild sommeroplevelse i westernparken High Chaparral
Måske møder I et kendt ansigt i forlystelsesparken High Chaparral
Mød Pippi Langstrømpe og alle hendes venner i Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby

Ankomst

Best Western Hotell Vrigstad Värdshus

Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Best Western Hotell Vrigstad Värdshus

Adresse

Kyrkogatan 2
S-57003 Vrigstad
Sverige

Hotelfaciliteter

Hotelkomplekset ligger omgivet af Smålands idylliske landskab lige over for den lille bys kirke. Komplekset, der er totalt røgfrit, består af en hovedbygning med reception samt en klassisk svenskrød restaurantbygning med morgenmadsrestaurant, a la carte restaurant og restauranten Bulls Steakhouse - alle indrettet i traditionel rustik stil. Hotellet har desuden de to barer MaltWhisky-baren i lobbyen og Bulls Bar, elevator, billard, dart, TV-stue, terrasse med udendørs servering om sommeren samt bådudlejning.

Her findes også et relaxområde med boblebad, sauna og opvarmet udendørs swimmingpool (sæsonåben juni til september) og hotellet samarbejder med Power Athletics Gym (100 m), hvor gæster frit kan træne. Hotellet er omgivet af uforstyrrede grønne arealer, som man kan boltre sig på. Der er gratis udendørs parkering ved hotellet.


Alle værelser har badeværelse, minibar, safetybox, kaffe- og tefaciliteter, radio, TV og gratis trådløst internet.

Rart at vide

Hotellets restaurant lukker kl. 16.00 om søndagen uden for højsæsonen.

OBS: Alle priser på serviceydelser og afgifter på hotellet (udover de inkluderede i opholdspakken) er vejledende. Priserne er oplyst af hotellet og opdateres løbende, men Happydays kan ikke påtage sig ansvaret for evt. prisændringer.

Ankomst

Check-in fra kl. 15.00.
Check-out senest kl. 12.00.
Kontakt venligst hotellet forud, hvis I ankommer senere end kl. 18.00 på ankomstdagen.
Bemærk
Kontakt venligst hotellet for at aftale nøgleudlevering, hvis I ankommer efter kl. 16.00 på en søndag uden for højsæsonen (uge 27-32).

Måltider

Morgenmad serveres kl. 7.00-9.30.
Middag serveres kl. 18.00-21.00.

Kæledyr er ikke tilladt på hotellet.

Internet i udlandet

Bemærk, at internetforbindelse i udlandet sjældent er af den hastighed og stabilitet, du er vant til hjemmefra.

Rejsetips

0-50 km

  • Der findes i alt 36 gode fiskesøer i området. Tag fiskestangen med og køb Sävsjö Kommunes turistfiskekort for kun SEK 300,-. Fiskekortet gælder i en hel uge og kan købes hos bl.a. Sportringen i Vrigstad (500 m) eller på turistbureauet i Sävsjö (13,5 km).
  • Nærmeste busstoppested: 50 m.
  • Bank- og bogmærkemuseet i Vrigstad: 350 m.
  • Saga Antik i Vrigstad (åbent lørdag-søndag): 500 m.
  • Slättsjön med populær badestrand: 1 km.
  • Vrigstad Elgpark - naturskønt område med elge og gode muligheder for at fiske: 2 km.
  • Adventure of Småland - udlejning af kanoer, cykler og både. Slå jer ned i en tipi eller slap af i et vildmarksbad: 10 km.
  • Runestenen i Komstad: 11 km.
  • Komstad mølle med landhandel og sommercafe: 11,5 km.
  • Sävsjö - se den gamle bykerne med træhuse fra 1800-tallet, tag en tur i oplevelsescentret Boda Borg (eventyrhus med masser af aktiviteter) og oplev Jonas Bronck Center (emigranten fra Sävsjö, som New Yorks bydel Bronx er opkaldt efter): 13,5 km.
  • Högagärdebackens skianlæg midt i Sävsjö by - slalombakke med to lifter, kunstig sne, skiudlejning og servering: 14 km.
  • Familiebadet i Sävsjö med indendørs pools, vandrutsjebane, boblebad, sauna og cafe: 14 km.
  • Eksjöhovgård slotsruin beliggende på en lille ø i Eksjöhovgårdssøen: 14 km.
  • Timjan Café med legepark, gårdbutik og urtehave (åbent maj til september): 15 km.
  • Hjärtlanda kirke fra 1100-tallet: 17 km.
  • Lammhult - også kaldet møbelriget. Her inder I en blanding af lokalt og internationalt designede møbler: 25 km.
  • Områdets bedste golfbane er Hooks GK: 26 km.
  • Emma Rid Island - ridning på islandske heste i den smålandske natur uden for Lammhult: 26 km.
  • Apladalen i Värnamo - 22 hektar stor naturpark midt i centrum: 36 km.
  • Värnamo Vandalorum - smålandsk kunstcentrum for både regional, national og international kunst: 38 km.
51-100 km

  • Eksjö - Sveriges bedst bevarede træby fra 1600-tallet: 53 km.
  • Jönköping har bl.a. Smålands største indkøbscenter; A6 samt et hav af cafeer og konditorier - f.eks. Wienerkonditoriet, Konditori Napoleon, Bernards Konditori, Wayne's Coffee, Malmborgs Konditori och Johans Café & Matsal: 57 km.
  • Forlystelsesparken High Chaparral med westerntema (åbent maj til august): 59 km.
  • Glasriket - det berømte område mellem Vaxjö (64 km) og Kalmar (174 km) opleves bedst på en kør-selv-tur: De mest kendte glaspusterier ligger i Kosta og Boda (100 km) samt i hovedbyerne Nybro, Emmaboda, Lessebo og Åseda.
  • I Växjö kan I opleve Kulturparken Småland med bl.a. Smålands Museum og Utvandrarnas hus: 64 km.
  • Fra Gränna kan man tage bådturen til Visingsö, hvor filmen og romanen om tempelridderen Arn bl.a. foregår: 91 km.
Over 100 km

  • Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby (åbent maj til august): 108 km.

Rejseblogs

Kort

Radius omkring hotel:


Best Western Hotell Vrigstad Värdshus
Kyrkogatan 2
S-57003 Vrigstad
Sverige


E 014° 28.088'
N 57° 21.351'

Gæsterne fortæller

Skriv en kommentar

Happydays forbeholder sig retten til at slette useriøse indlæg og kommentarer af anstødelig karakter. Har du oplevet forhold på din rejse, der bør medføre ændringer i vores præsentation af rejsen, bedes du sende en mail til mail@happydays.nu.

Film

Vi er Happydays - filmen om din feriefabrik
Baseret på 46 spørgeskemaer.
Hotellet er vurderet på:
Modtagelsen
4.3 af 5
Service
4 af 5
Værelse/lejlighed
4 af 5
Faciliteter
3.2 af 5
Morgenmad
4.2 af 5
Aftensmad
4.4 af 5
Beliggenhed
3.6 af 5

Best Western Hotell Vrigstad Värdshus

Pris pr. person i dobbeltværelse
DKK 1.949,-

Sommerferie i Småland inkl.

  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenbuffet
  • 2 x 2-retters middag på Bulls Steakhouse
  • 1 velkomstdrink
cookie icon Vi bruger cookies
Happydays indsamler information via cookies efter gældende lovgivning. Information lagres anonymt og bruges til at huske dine indstillinger samt målrette og forbedre hjemmesiden. Læs mere