Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Smagsløgene – Happydays’ opskriftsblog

Happydays' opskrifter
Blog oprettet: 16-01-2013 Blogindlæg i alt: 76 Antal kommentarer: 60 Antal følgere: 61 Følg denne blog

Zuppa di Farro – Speltsuppe fra Toscana

Sidst opdateret: 23-11-2021
Dette indlæg er læst 2023 gange
Oprettet: 27-01-2020

I oktober 2019 besøgte Happydays Toscana – og blandt meget andet tog vi denne lækre opskrift på den traditionelle toscanske speltsuppe med hjem til dig. Opskriften er fra vingården Tenute di Badia, hvor vi fik suppen serveret under en vinsmagning.

Ingredienser (6 personer)

4 spiseskeer ekstra jomfruolivenolie 

2 fed hvidløg

1 løg i mellemstørrelse, groft hakket 

1 gulerod, groft hakket 

1 stilk bladselleri, groft hakket

1\2 teske cayennepeber 

2 tomater i mellemstørrelse, gerne san marzano, hakket 

2,5 deciliter spelt

400 g. borlottibønner, skyllede

1 kvist rosmarin + et par små kviste til pynt

2 friske laurbærblade 

2 kviste salvie

1\2 glas tør hvidvin 


Sådan gør du: 

Kog Borlotti-bønnerne i 45 minutter i en stor gryde med vand tilsat en teske salt, et fed hvidløg og de to laurbærblade. Du skal bruge kogevandet til spelten, så færdiggør dette trin, før du går videre.

Når bønnerne er færdige, finder du endnu en stor gryde, hælder olivenolien op og tilsætter et fed hvidløg. Bland og hak løg, bladselleri, gulerod og cayennepeber fint i en foodprocessor, og hæld så denne blanding op i gryden til hvidløget og olivenolien, og tænd for medium varme i et par minutter. 

Rør et par gange i blandingen for at forhindre den i at brænde på, og føj derefter spelten til. Bliv ved med at røre, og rist blandingen i yderligere et par minutter, før du tilsætter vinen og lader blandingen simre i omkring et minut (til duften af alkohol forsvinder). 

Tilsæt så et par knivspidser salt og sort peber, en kvist rosmarin, to kviste salvie og de hakkede tomater. Dræn bønnerne, hæld dem i en skål, mos dem med en gaffel, og hæld også bønnemosen i speltblandingen.   

Tag nu gryden med bønne-kogevandet, og kog speltblandingen heri, som var det risotto: Tilføj en suppeskefuld varmt bønnevand til speltblandingen hvert 2-3 minut, bliv ved med at røre, og kog blandingen på denne måde i ca. 20-25 minutter. 

Server suppen portionsanrettet med et stænk af olivenolie, en knivspids sort peber og en lille kvist rosmarin. Nyd komplimenterne til kokken.


Velbekomme!

 

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
;