Så er det tid til mit første indlæg her på bloggen, hvor jeg vil snakke lidt om min oplevelse med at være i Venedig alene - en by, hvor det vrimler med par!
Ja, jeg savnede min kæreste. Jeg savnede det romantiske aspekt. Alligevel er det en overdrivelse, at sige at jeg var alene - en overdrivelse grænsende til det ukorrekte.
Jeg mødte nemlig en flink kineser, der var god til at vise mig rundt - mens han selv oplevede byen. Vi snakkede godt om det at være ung, at være handelsmand, og om at vokse op i Kina, mens vi så den idylliske by med de smukke gondoler.
Det gav mig et udvidet indblik i den kinesiske hverdagskultur - en størrelse der ellers kan være svær at komme ind under huden på.
Selvom jeg senere på min tur stødte på mange andre, så står Li Peng alligevel tydeligt i min erindring - det var en god tur. Og han var en god mand.