Jeg fandt opskriften til Happydays' madklub på Moderne Mamma's Facebook side - og kunne ikke stå for den. Jeg puttede chilli og ekstra meget hvidløg i.
Suppe:
4 personer
Ingredienser:
4 spsk olivenolie
1 løg
2 porrer
4 fed hvidløg
1 stor rød chili i små stykker
2 gulerødder
2 kartofler
1 kilo modne tomater eller eventuelt 3 dåser flåede tomater. Her valgte jeg cherry-tomater på dåse. De er lækre til supper.
140 g koncentreret tomatpuré
1 liter grønsagsbouillon
125 g Galbani Mascarpone
Salt og peber
Frisk basilikum og oregano. Jeg tog et helt bundt af hver.
Sådan gør du:
Tilberedning
Løg, porrer, hvidløg og chili hakkes. Sauter det ved lav varme i olivenolien, indtil grønsagerne bliver bløde. Riv gulerødderne og kartoflerne og kom dem i gryden. Sauter videre i 5 minutter. Kom herefter bouillonen i og tilsæt tomatpuré, tomaterne, som er blevet skåret i stykker, og eventuelt en finthakket rød chili.
Lad suppen simre i 20 minutter. Tilsæt mascarpone, lidt ad gangen. Jeg syntes, at 150 g passede fint. Suppen blev ikke for tyk efter min smag. Tag suppen af varmen og blend med en stavblender, indtil den har fået en cremet konsistens. Smag til med salt og peber, basilikum og oregano.
Boller - du IKKE skal have fingrene i :)
9 boller
3 æg
450 fromage fraise
3 dl havreklid
1.5 dl hvedeklid
3 tsk. bagepulver
Salt / evt. honning
Bland det hele med en ske og lad det hvile i køleskab i 30 min. Sæt herefter 9 boller med skeer på bagepapir.
Bages ved 180 grader i 24 min.
Mums :)