Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Christinas Rejseblog

Christina Hjortshøj
Blog oprettet: 07-03-2012 Blogindlæg i alt: 6 Antal kommentarer: 2 Antal følgere: 1 Følg denne blog

Thailand - festlig og farverig

Sidst opdateret: 19-11-2021
Dette indlæg er læst 1019 gange
Oprettet: 07-03-2012
Efter elleve dage i varmen - delvist på tur under sommersolen og delvist i skyggen med kolde mojitos – har jeg tilsluttet mig den efterhånden store gruppe af danskere, som ynder at feriere i Thailand. Og selv om flyveturen på godt elleve timer afholder mig fra at tage den næste tur sådan lige inden for det næste års tid, er det bestemt ikke sidste gang, jeg har været der. Bangkok – festlig og farverig. De, der mener, at to dage i Bangkok er rigeligt, tager fejl. For mig var det på ingen måde tid nok til at opleve den spændende storby med alle dens skønne nuancer. Templer er templer, og har man først set et par stykker af dem, kan resten ikke komme som den helt store overraskelse. Derimod står nogle dage til fods eller i tuk-tuk rundt i Chinatown og de andre spændende bydele højt på min ønskeliste til min næste thai-tur. Hua Hin er alt i alt en fin ferieby ca. 3 timers kørsel fra Bangkok og er oplagt til en kortere ferie i Thailand som vores. Man sparer turen i indenrigsfly til nord eller syd og stadig kan slappe af på brede sandstrande. På byens natmarkeder finder man alt fra vinkende katte og nikkende plastikpandaer til de skønneste gadekøkkener, hvor man spiser godt og meget billigt. Og så blæser her! En luksus, som bestemt ikke skal undervurderes i 40 graders varme!
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
;