I september og oktober kan man finde alverdens spændende svampe i de danske skove, hvoraf mange er spiselige og kan bruges i en række skønne supper, tærter og salater. I madklubben faldt jeg over denne opskrift, der absolut skulle prøves :)
+++
Brombærsalsa
25 g smør
6 pastinakker i små tern (ca. 350 g)
4 rødløg i både (ca. 200 g)
2 tsk rørsukker
3⁄4 tsk groft salt
150 g friske eller optøede, frosne brombær
1 dl friske timianblade
Svampesuppe
10 g smør
225 g rensede champignoner i kvarte
1 lille knust fed hvidløg
1⁄2 tsk tørret timian
3 1⁄2 dl grøntsagsbouillon
1⁄2 liter Karolines Køkken® Hvid mælkesauce
3⁄4 tsk groft salt
Pynt
kviste af frisk timian
Tilbehør
240 g groft brød
Brombærsalsa
Lad smørret blive gyldent i en pande og steg pastinakkerne i ca. 7 min. - rør af og til. Tilsæt løgene og steg dem med i ca. 3 min. Tilsæt de øvrige ingredienser og varm brombærsalsaen i ca. 2 min. Smag til.
Svampesuppe
Smelt imens smørret i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits champignon, hvidløg og timian i ca. 3 min. Kom svampeblanding og bouillon i en blender. Blend det ved hurtigste hastighed i ca. 15 sek. Kom blandingen tilbage i gryden sammen med mælkesauce og salt. Bring suppen i kog under omrøring.
Ved serveringen
Anret suppen i varme dybe tallerkener og læg lidt brombærsalsa på. Server straks sammen med brød og resten af salsaen.
Tip
Hvis du ønsker en tyndere suppe kan du tilsætte lidt vand eller mælk.