Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Feriefabrikken i felten

Happydaysere på tur
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 58 Antal kommentarer: 37 Antal følgere: 18 Følg denne blog

Studietur 2018 – Tyrol i Østrig

Sidst opdateret: 22-11-2021
Dette indlæg er læst 2074 gange
Oprettet: 05-11-2018

Alpetoppenes rose

Så drog feriefabrikken på studietur igen, og denne gang var målet idylliske Tyrol i Østrig, som er et meget naturskønt land, hvor tre fjerdedele af arealet er belagt med alper, enge og traditionelt landbrug over skovgrænsen og bøge- og nåleskove på skråningerne og i dalene.

”Du burde købe dig en tyrolerhat”

Vi kom frem til kirketorvet i alpebyen Finkenberg i strålende efterårssol og med klarblå himmel – og ved siden af parkeringspladsen stod en flok selskabelige alpekøer med bjælder om halsen og græssede i kulissen af de fortryllende skovklædte alpetoppe, hvor Hintertux-gletsjerens evige sne lyste hvidt allerhøjst oppe på toppen. Man har lyst til at bryde ud i et ”Jodelaiho” og tage Tyrol til sig med krop og sjæl!

Knödel og Gemütlichkeit

Vores tyrolske hotellet ligger i alle i malerisk idyl med Alperne som feriekulisse. Det er familieejede hoteller med blomsterkasser på facaden og personale, der ofte er klædt i de traditionelle tyrolske folkedragter. Hotelindretningen er traditionel med store mængder fyrretræ, men det hele bliver bare så meget desto hyggeligere, når man er i Tyrol! Maden, som vi fik serveret, var god og solid østrigsk husmanskost bestående af knödel i alle tænkelige udgaver, kaiserschmarrn (pandekager) og gullaschsuppe. Når du er i Tyrol, skal du også smage områdets ost og andre mejeriprodukter, Tiroler Edler chokolade og lokalbrygget øl, ofte serveret på Gasthof med traditionel tyrolermusik dertil.

Fortryllende seværdigheder

En af Østrigs absolut største turistattraktioner ligger i Tyrol – Swarovski Kristallwelten er et unikt, glitrende krystalunivers, som byder på mange overraskelser både indendørs og udendørs, gå endelig ikke glip af det! Få også en ren opvisning af Tyrols natur langs panoramaruterne Passo di Stelvio og Grossglockner Hochalpenstrasse, og besøg Tyrols hovedby Innsbruck, hvor du kan beundre Det Gyldne Tag (Goldenes Dach) i Gamla stan.

Adrenalinkicks og indre fred

Fra brølende vandfald til andægtig stilhed – nationalparken Hohe Tauern byder på fantastiske ferieoplevelser, og her ligger også Grossglockner, som er Østrigs højeste bjerg (3.798 m.o.h.). Tyrol satser på turisme året rundt, og du kan prøve kræfter med alt mellem himmel og jord: golf, canyoning, MTB-cykling, riverrafting, faldskærmsudspring og meget mere. I vintersæsonen har du mere end 78 skisportsbyer at vælge mellem rigelige mængder af alpine pister, langrendsspor og vintervandrestier.

Sig hej til Ötzi!

En af Tyrols største kendisser er Ismanden"; en forhistorisk mand, som levede omkring år 3.300 f.Kr. – i den periode, som kaldes kobberalderen. Hans krop bevaredes i over fem tusind år, frosset ind i en gletsjer mellem Ötztalalperne (Tyrol) og Schnalstal i Italien for slutteligt at opdages den 19. september 1991. Du kan se Ötzi på Sydtyrols arkæo­logiske museum i Bolzano i Italien.

Har du set filmen?

”Sune på bilsemester” er en svensk familiefilm fra 2013. Den handler om en oplevelsesrig ferie i Tyrol, og hvis du ikke har set den, så skynd dig at lave om på det – filmen er nemlig oplagt inspiration til din kommende ferie i alperne. Tyrol er familievenligt, legesygt og spændende – her vil store som små trives, uanset om det er sommer, efterår, vinter eller forår. Så pak vandreskoene, badetøjet eller skiene – Tyrol, here we come! 

Jodlende hilsner

Åsa, tekstforfatter hos Happydays

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Østrig #Tyrol
;