Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Rasmus Vistis landevejsrøvere

Rasmus Andersen
Blog oprettet: 02-05-2012 Blogindlæg i alt: 11 Antal kommentarer: 14 Antal følgere: 3 Følg denne blog

Sort sol over Danmark

Sidst opdateret: 18-11-2021
Dette indlæg er læst 815 gange
Oprettet: 20-02-2013
Det er ikke noget mysterium, hvorfor det mørke, danske band valgte at bruge det sjældne naturfænomen som navn. For der findes næppe noget mere bjergtagende syn end stærene, der former en levende, vægtløs kæmpeskulptur på himlen. En sort skikkelse af hundredtusindvis af tætflyvende stære, der samles til en nærmest overnaturlig enhed ved solnedgang og udfolder sig lige foran en. Imponerende, interessant og måske en lille smule skræmmende på samme tid. Men når man først har vænnet sig til de mange fugles tilstedeværelse, er det bare med at nyde himmelballetten i fulde drag – inden den forsvinder igen og først kommer igen, når der er gået et halvt år. Fænomenet kan opleves ved Vadehavet og det sønderjyske marskland hvert forår og efterår fra slutningen af september til medio oktober, når fuglene samles for at proviantere til deres lange træk i forbindelse med årstidernes skiften. Som dansker er det noget, man bare skal opleve mindst en gang i livet. Du vil ikke fortryde det. God fornøjelse.
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
;