Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 240 Antal kommentarer: 2388 Antal følgere: 31 Følg denne blog

Oplevelsesmejeri og bondegårdslegeplads i Zillertal

Sidst opdateret: 28-06-2023
Dette indlæg er læst 1270 gange
Oprettet: 28-06-2023

Erlebnissennerei Zillertal har over 60 års erfaring med mælkeforarbejdning og er en traditionel familievirksomhed, hvor man arbejder sammen på tværs af generationer. Den østrigske familien Kröll har skabt et mejeri, hvor man laver mejeriprodukter af høj kvalitet med den mest skånsomme forfining takket være en lang viden. I deres eventyrverden med mejerishow og gård kan du når som helst få et kig bag kulisserne og en lille smagsprøve på deres lækre mejeriprodukter – en ferieoplevelse som er lige sjov for både store og små.

Garanteret dyrekærlighed
I gennemsnit har mejeriets mælkeproducenter færre end ni køer pr. gård, hvilket gør, at køerne praktisk taget er en del af familien. Dyrenes velbefindende og sundhed er af højeste prioritet, og det gør noget for smagen! At de også græsser på den blomstrende sæter om sommeren og får godt alpehø med et stort indhold af mange urter om vinteren bidrager også til, at mælken smager ekstra godt.

Bondegårdslegeplads for de mindste
På legepladsen med tilhørende udstillingsgård kan børnene lære, hvordan et landbrug fungerer, og der findes fine faktaplancher om malkekøer, får og geder. Børnene kan forvente en masse sjov og leg, og de kan bl.a. udfordre sig selv på minitraktorbanen, prøve en sjov rutsjetur på det, der formentlig er verdens største mælkekande, besøge søde geder i gedebørnehaven, være med til at fodre eller klappe kaniner, får og lidt større geder. Du er også velkommen til at tage et tæppe med, slå dig ned i det frodige græs og bare nyde den afslappede stemning med udsigt til de omgivende alpetoppe. Så kan du blunde i fem minutter, mens barnet har al sin opmærksomhed rettet mod de fascinerende dyr – en ferieoplevelse, når den er bedst!

Restaurant, café og gårdbutik
I butikken finder du ikke kun de friskeste mælkeprodukter af høj kvalitet. Du finder også det rigtige værktøj til din Brettljause, nybagt brød fra stenovnen, gode husholdningsredskaber og fine sager, du kan købe med hjem som souvenir eller gave. Og uanset om det er en lækker frokost på solterrassen, en kop kaffe med hjemmelavede kager til eller en is, der lokker, så finder du det, der gør en feinschmeckers hjerte glad i restauranten og caféen. Slap af i det komfortable siddeområde, og nyd den beroligende lyd fra det boblende springvand – livet er skønt i Zillertal!

Rabat på entréen til Erlebnissennerei Zillertal med Happydays’ Det lille ekstra
Når du booker en ferie i Østrig, får du en rabatvoucher, som giver dig 10 % rabat på entrébilletter for voksne til oplevelsesmejeriet og bondegårdslegepladsen. På vores hoteller kan du altid se information om, hvor langt du er fra seværdigheden, og du kan dermed planlægge et besøg på vej til eller fra din feriedestination – eller under selve ferien.

Læs mere om Erlebnissennerei Zillertal – Happydays’ Det lille ekstra

Book en ferie i Østrig og få rabatten

Ha’ en dejlig ferie!


Fakta og billeder: https://www.erlebnissennerei-zillertal.at/

 

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Østrig #Familiehygge
;