Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Feriefabrikken i felten

Happydaysere på tur
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 58 Antal kommentarer: 37 Antal følgere: 18 Følg denne blog

Oktoberfest og -faglighed i felten

Sidst opdateret: 06-07-2022
Dette indlæg er læst 355 gange
Oprettet: 16-10-2018

Følg Happydays på studietur til Østrig

I fire dage fra torsdag d. 25. til søndag d. 28. oktober er feriefabrikken atter på farten: Vi skal besøge masser af hoteller, opstøve feriefiduser og højdepunkter og sende jer historier, tips og tanker undervejs, når vi tager turen til alpelandet.

Det er en af vores mest elskede traditioner, studieturene, og det er samtidig en vores mest populære feriedestinationer, vi føler på tænderne, når vi henlægger arbejdet til Østrig i slutningen af oktober. Alle er som sædvanligt inviteret med – fra indkøbere og økonomifolk over IT og service til marketing og sælgere. Nogle af os kender allerede Østrig, for andre er det første gang, de kommer til at stå på en alpetop. Men fælles er vores forventninger om at finde ind til kernen af Østrig som ferieland – og ikke mindst al den viden og rejseglæde, vi efterfølgende kan formidle videre til dig og alle vores andre gæster. Sådan en studietur er ganske enkelt indbegrebet af vores fælles vision om at skabe rejser – med glæde.

Vi skal bag kulissen på vores allesammens Sommer i Tyrol, smage på østrigske specialiteter og nyde at være sammen med hinanden i festligt lag. Men først og fremmest har vi alle vores erfaringer og tilbagemeldinger fra jer gæster i baghovedet, når vi rejser fra hotel til hotel: Passer beskrivelsen af faciliteterne, kan vi få et godt foto med hjem, der viser udsigten over bjergtoppene – og er der en lille, sjov historie lige om hjørnet, som I kan have glæde af? Hvert eneste hotel er besøgt, tjekket og godkendt af en medarbejder fra Happydays – men når vi rejser 35 mand afsted, er der pludselig 70 øjne i stedet for 2 på detaljerne.

Undervejs på turen kan du følge os på Facebook og Instagram: Vi fortæller historien, mens den sker, når hele feriefabrikken drager i felten i de østrigske alper – og du er altid velkommen til at give dit besyv med.

I dagene d. 25.-28. oktober er telefonerne åbne som sædvanligt: Du kan ringe til en lille eksklusiv skare af Happydays’ere, der holder skansen på kontoret, mens vi andre er i felten – og der er altid åbent på www.happydays.nu.
Og så glæder vi os til at dele alle oplevelserne med jer, når vi er tilbage i hverdagen d. 29. oktober. Det kalder vi arbejde med glæde!

Følg turen direkte på facebook d. 25.-29. oktober >

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
18-10-2018 07:29skrevJette Sørensen
God tur til Østrig! :)
;