Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Aktuelt - små historier fra Happydays

Aktuelt - små historier fra Happydays
Blog oprettet: 29-03-2017 Blogindlæg i alt: 233 Antal kommentarer: 2383 Antal følgere: 29 Følg denne blog

Nyt show i Friedrichstadt-Palast Berlin

Sidst opdateret: 28-07-2023
Dette indlæg er læst 486 gange
Oprettet: 28-07-2023

Friedrichstadt-Palast er den mest besøgte scene i Tyskland og anbefales som et ”must-see i Berlin” af New York Times. Palast er kendt for sit unikke show, og her lever Berlins store revytradition videre og tilbyder i dag publikum moderne shows i verdensklasse. Teatret er uovertruffen i størrelse: På verdens største teaterscene huserer Palast med de største shows i verden med over 100 kunstnere på scenen – det er garanti for en uforglemmelig ferieoplevelse!

Premiere 21. september 2023 – FALLING | IN LOVE Grand Show
Det nye show handler om You, som er ung og fuld af passion og længsel. Men han passer ikke ind i nogen form. Han finder ingen kærlighed i de forstenede ansigter omkring ham. Når You igen bliver afvist, ønsker han kun at synke i jorden. Men så sker det utænkelige: Den grå asfalt smuldrer under hans fødder, og han bliver kastet ind i en anden virkelighed.

Der, i kærlighedens skjulte have, ser han noget, han aldrig har set før. Et bølgende hav af farver og skønhed i alle facetter af vores natur. Menneskets evige drøm om en bedre verden, den lever. Spørgsmålet er, om en ung, døv digter i sidste ende kan finde de ord, der får murene til at ryste og kærligheden til at blomstre?

FALLING | IN LOVE er en blomstrende, drømmende fantasi, kurateret af stjernedesigneren Jean Paul Gaultier. Oplev en eksplosion af farver fyldt med kærlighed til livet i Berlins mest strålende show med glitrende kostumer, kunstfærdigt udsmykket med Swarovskis magiske krystaller. Det storslåede show løber fra den 21. september og helt frem til den 31. december 2023.

Billetpriser med Happydays’ Det lille ekstra
Med Happydays’ Det lille ekstra får du 15 % rabat på billetpriserne på Friedrichstadt-Palast, når du booker en ferie i Berlin. Billetpriserne varierer efter efterspørgsel og sæson. Der er mange forskellige kategorier og billetter at vælge imellem afhængigt af, hvor du gerne vil sidde og hvilken dato, du ønsker at booke. Lige nu er priserne for det nye show FALLING | IN LOVE fra EUR 19,80 og op. VIP-billetter kan du købe fra EUR 174,90 og op.

Book et af vores hoteller i Berlin, og få rabatten!

Læs mere om Happydays’ Det lille ekstra – Friedrichstadt-Palast


Rigtig god ferie i Berlin!

 

Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.

Tags på indlægget

#Berlin #Kulturperler #Storbystemning
;