På vores studietur i Nordtyskland, hvor vi besøgte flere af vores hoteller i området, kom vi forbi herregården i en lille landsby Gremmelin cirka 10 minutters kørsel øst for Güstrow.
Mange af os havde set ekstrameget frem til at besøge herregården Gut Gremmelin – dels på grund af billederne af den idylliske beliggenhed ved søen Hofsee og dels på grund af den bæredygtige filosofi bag driften af herregården, som ejerne forsøger at drive så økologisk og biodynamisk som muligt. Og vi blev ikke skuffede.
Herregården ligger på et lille bakke med udsigt ned over søen, og rundt omkring herregårdens hovedbygning ligger der forskellige annekser med blandt andet restaurant, drivhus og værksteder. I parken findes der en køkkenhave og stier, der går ned til søen. Her kan man tage sit tæppe og en god med ned og nyde idyllen – eller man kan låne herregårdens robåd og ro
ud på søen.
Læs mere om herregården Gut Gremmelin
Med venlig hilsen
alle os fra Happydays