Hoteller til ferien med happydays_dk
Øjeblik - vi henter hoteller til dig!
cd top arrow

Pia Damgaards Rejseblog

Pia Damgaard
Blog oprettet: 29-06-2012 Blogindlæg i alt: 1 Antal kommentarer: 2 Antal følgere: 2 Følg denne blog

Min værste ferie - var min bryllupsrejse...

Sidst opdateret: 21-11-2021
Dette indlæg er læst 1029 gange
Oprettet: 29-06-2012
I 2001 var min mand og jeg på bryllupsrejse på Mallorca og vi havde vores søn med, som dengang lige var blevet 1 år. Vi skulle være afsted i 2 uger og den første del af ferien gik også rigtig fint. Men så begyndte jeg at få ondt i maven - det blev bare værre og værre... og tilsidst måtte jeg søge læge. Han kom ud på hotellet og tilså mig og resultatet var, at jeg blev hentet af en ambulance og indlagt på sygehus. Der lå jeg så i flere dage og da ferien var slut, kunne vi ikke rejse hjem, fordi lægen ikke ville melde mig "flyveklar". Min mand måtte så pakke alt vores bagage og drage afsted med barnevognen og blev indkvarteret på et lettere skummelt hotel... Langt om længe blev jeg udskrevet og kom ud på hotellet til ham og så ventede vi ellers bare på en melding på, hvornår vi skulle rejse hjem til Danmark. Endelig skulle vi afsted, men flyveren var forsinket på grund af problemer med motoren, så vi sad og ventede i lufthavnen. Vi blev noget urolige, for vi skulle lande i Amsterdam og skifte fly. Vi kom langt om længe afsted - i en flyvemaskine som sagde en underlig lyd, så vi var spændt på, om vi kom frem i live (vi vidste jo, at der havde været problemer med motoren)... Da vi landede i Amsterdam var flyet lettet uden os, så vi måtte overnatte på hotel - hvilket der for øvrigt var helt styr på, da vi kom. Vores bagage var væk, så vi måtte tage på hotel uden noget som helst og det var sent, så vi kunne ikke købe noget, men havde heller ingen penge... Ikke engang en ble til vores søn havde vi. Dagen efter skulle vi så fortsætte rejsen hjem og alt gik planmæssigt. Da vi ankom til Billund var vores bagage pludselig dukket op, men vi har aldrig fundet ud af, hvor det har været... Barnevognen var lettere smadret, så der måtte vi ud og investere i et nyt stel... Det var en forfærdelig ferie. Hvad der skulle have været en dejlig og romantisk ferie, blev en ferie fyldt med dårlige minder.
Kommentarer
Skriv en kommentar
Happydays forbeholder sig retten til at slette kommentarer af anstødelig karakter.
04-07-2012 12:55skrevSøren Idun
Det lyder ikke rart, men hold da op hvor har I fået en historie at fortælle.
03-07-2012 20:27skrev mette marie busk
Noget af en tur, stakkels dig/jer håber i har været på en rejse hvor alt er gået godt. ‹3
;