Den spanske risret er altid en succes – også her i madklubben. Prøv vores udgave af Paella – den er lidt for lækker, og supernem at lave.
Opskrift til 4 personer.
Ingredienser:
2-3 Skalotteløg
1 – 1½ chili
3-4 fed hvidløg
2-3 tsk. Gurkemeje
100 – 150 g Chorizo
250 g Ris
400 ml vand
200 – 300 g Tigerrejer / Vannamei Rejer (forkogte)
Salt/Peber
Hakket persille (til pynt)
Olie
Fremgangsmåde:
Skalotteløg, hvidløg og Chili finthakkes og svitses let i panden (wok´en).
Chorizo tilsættes og svitses med (2-3 min).
Ris tilsættes, herefter vand og gurkemeje, og der røres rundt.
Retten skal småsimre i 20 minutter under låg.
Tilsæt rejer og smag til med salt og peber.
Serveres med finthakket persille, som drysset ovenpå
VELBEKOMME
Har I forslag til hvad vi skal kaste os ud i af frokost retter i torsdags madklubben, så skriv det gerne her på bloggen.